Vinteren viser sig fra sin milde side, men selvom vi mennesker sagtens kan holde varmen med halstørklæde og en god jakke, kan det knibe for danskernes foretrukne kæledyr, hunden. Ifølge dyrlæge Esther E. Lauridsen er det netop nu særdeles vigtigt at være opmærksom på, om din bedste ven trives i vintervejret.
– Mens mange større hunde som newfoundlændere eller sanktbernhardshunde med en tyk pels ikke har nogen problemer med vintervejret i Danmark, så kan årstiden sagtens drille chihuahuaer og mange andre små hunderacer. Men uanset størrelse og pelstykkelse er det vigtigt, at have øje for, hvordan den enkelte hund har det, siger dyrlæge Esther E. Lauridsen.
Dyrlægen giver her sine bedste råd til, hvordan du bedst hjælper din firbenede ven godt gennem vinteren:
Vær opmærksom på din hund
Uanset størrelsen på hunden og tykkelsen på pelsen og den isolerende underuld er der andre faktorer, der påvirker, om din hund fryser. For eksempel kan såvel hvalpe som ældre hunde have sværere ved at holde varmen, og er din hund plaget af gigt, bør du ligeledes være ekstra opmærksom. Generelt bør du kigge efter hundens velbefindende – står den og ryster, eller spæner den glad omkring, når den er ude? Har den det koldt, er det en god idé at gå flere, men kortere ture med hunden end normalt, og man kan også anskaffe sig en hundejakke.
Hold hunden tør og ren
Efter en frisk gåtur bør man altid vaske og tørre hundens poter grundigt, særligt når der ligger salt på veje og fortove, som ellers nemt kan udtørre og lave revner i trædepuderne. Potevoks kan mindske risikoen for revner, og nogle hunde kan også have gavn af sokker, der både giver varme og hjælper mod snavs og salt. Tør også pelsen, når I kommer ind, hvis hunden er våd, så den hurtigt bliver varm igen.
Aktivér hunden indendørs
Alle hunde har brug for aktivering, og derfor er det om vinteren, hvor de fleste hunde er mere indendørs end normalt, vigtigt at finde alternative måder at stimulere den på. I stedet for at give hunden sin mad i en skål, kan du prøve at sprede foderet rundt i huset. På den måde kan den bruge et kvarter på nysgerrig søgen, hvor den bruger hjernen og bliver stimuleret mentalt. Du kan også lave meget hundetræning indenfor, husk blot, at det i så fald skal være rolig stimulering, der ikke gejler hunden unødvendigt op, så I alligevel må ud i vintervejret og brænde krudt af
Sneen er væk i store dele af landet, men de gode minder lever videre hos de mange brugere på hunden.dk. Vi har samlet halvtreds fantastiske billeder, der viser, hvordan vinteren forener os alle i ren og skær hundeglæde.
Når dagene er korte, kræver gåturene ekstra omtanke. Med synlighed, gode rutiner og forståelse for hundens sanser kan turene i mørket blive både trygge og behagelige.
Skal du rejse til de varme lande her til vinter? Måske har du og dit kæledyr brug for en rabiesvaccine
Pynt, pjat eller nødvendigt. Mennesker har brug for overtøj, men gælder det samme for hunde, eller er al overtøjet blot et udtryk for hundeejeres kærlighed til dyremode?
2025 er startet koldt og hvidt, og det betyder, at vi skal være ekstra opmærksomme på, hvordan kulden påvirker vores hunde og tilpasse gåturen, så de ikke fryser.
Selvom sne kan være sjovt for hunde, kan det også give maveproblemer. Læs, hvorfor du skal være opmærksom på din firbenede ven i vinterkulden.
Frostgrader, sne og vejsalt kan skade din hunds poter, men med de rette forholdsregler kan du sikre, at din firbenede ven kommer trygt gennem vinteren.
Når Hundevelfærdskonferencen løber af stablen på tirsdag d. 2/9, kan deltagerne se frem til et oplæg fra Karen Frost Knudsen, en af landets mest erfarne trænere og adfærdsrådgivere. Med mere end 20 års erfaring har hun dedikeret sit arbejdsliv til at hjælpe hunde og deres ejere med at skabe et trygt og velfungerende liv sammen.
Når temperaturen falder, kan det være farligt for hunde at blive efterladt i kolde biler. Sørg for at beskytte din firbenede ven mod vinterens bidende kulde.
De kolde temperaturer, sne og is er noget, man som hundeejer skal være særligt opmærksom på. Det skyldes blandt andet, at vejsalt kan resultere i skader på hundens poter, og derfor er det ifølge chefdyrelæge vigtigt, at man kender til, hvordan man forebygger problemet.
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.
Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.
Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund