Hunde iført vintertøj: Pynt eller praktisk?

16-12-2024 11:12, af Cecilie Friis Amstrup

Nogle synes, det er nuttet. Andre mener, at det er absolut nødvendigt. Og så er der dem, der fastholder, at hunden har pels, så tøj er overflødigt. Få hundeekspertens svar på, om din firbenede tilhører en af de fem hundetyper, der har brug for lidt vinterhjælp i form af et ekstra beskyttelseslag.

Copyright Ridehesten.com
De fleste sunde, voksne hunde med dobbeltpels bør kunne modstå en klassisk dansk vinter uden ekstra hjælp, men fem kategorier af hunde kan have brug for et ekstra, isolerende varmelag ovenpå pelsen, mener Agrias hundeekspert, Lotte Evers. Foto: Adobe

(F1]

Er det pynt eller praktik, når vi pakker vores hunde ind i termo, før vi sender dem ud i det danske vintervejr? Eller er hunde i tøj blot et udtryk for en pyntesyg hundeejers misforståede godhed?

– Nogen skærer alle hunde over en kam og mener, at hundetøj er helt overflødigt, fordi hunden jo pr. definition har pels, men flere studier har vist, at der er visse kategorier af hunde, der kan have brug for et ekstra, isolerende varmelag ud over pelsen, svarer Lotte Evers, hundeekspert og marketingchef i Agria.
Der er dog stor forskel på, hvilke hunde der har brug for overtøj, når det bliver koldt, forklarer hun:
– Mange tror, at de fleste voksne, fysisk modne og sunde hunde, bør kunne modstå den danske vinter uden at skulle iføres tøj, men der tager de fejl. Alt for ofte ser vi hunde i gadebilledet, der fryser, mens ejeren går med hue, vanter og varm vinterjakke.

Selv en hund med ”vejrbestandig” pels kan ind imellem også have fordel af lidt ekstra varme, mener hun:
– Efter en lang, våd tur i skoven kan et vandsugende eller varmende dækken på vej hjem i en kold bil være rart for de fleste, ligesom det kan gøre hele forskellen for f.eks. jagthunden, der først drøner igennem landskabet for at hente nedskudt fuglevildt, for derefter at sidde stille og vente i pauserne. Så om din hund har brug for tøj eller ej er ikke bare et spørgsmål om pynt eller praktik, understreger hun.

Se og mærk på din hund
Lotte Evers opfordrer til, at du bruger din logiske sans, når du skal vurdere, om din hund har brug for lidt ekstra isolering:
– Vi har igennem de sidste 50 år i stor stil importeret hunde fra alle verdenshjørner. Set i det perspektiv giver det sig selv, at det er nødvendigt at hjælpe nogle af vores hunde lidt på vej med en vinterjakke: En race, der oprindeligt stammer fra Kina, og som er født hårløs, kan ikke pludselig danne pels for at tilpasse sig den danske vinter, men omvendt ser vi også nationale racer som dansk/svensk gårdhund, der også har brug for overtøj, når temperaturen falder.

– Derfor skal du overveje, hvor din hunderace oprindeligt stammer fra: Er den skabt til at trække slæder igennem sne og kulde eller til at jage bytte igennem ørkensand? Men du bør samtidig mærke efter, om dens pels er tæt og kort, eller om du kan se direkte ned på huden, hvis du løfter lidt op i pelsen? Har du en hund, som ryster eller skutter sig, så snart den kommer udenfor, eller den står stille på gåturen, er det tydeligt, at den har brug til et ekstra lag, mener hun.

Disse fem hundetyper har brug for vinterhjælp
– ”Hunden Anno 2024” har dog ikke generelt udviklet sig til at være et skrøbeligt væsen, der partout skal pakkes ind i termo. Når en hund iføres tøj, skal det være for hundens skyld, ikke for menneskets, understreger hundeeksperten.

Overordnet peger hun på fem kategorier af hunde, som hun mener, kan have brug for tøj i kulden:
– Det, disse hunde har til fælles, er, at de har svært ved at danne og holde på kropsvarmen af sig selv, når de bliver udsat for lave temperaturer. Derfor bør vi hjælpe netop disse hunde med at holde sig varme og tørre. Så næste gang du trækker vinterjakken på, så tag et kig på hunden; måske det er på tide at udvide vintergarderoben - også til den firbenede i familien?

Læs herunder, hvilke fem kategorier af hunde, hundeeksperten anbefaler at bære vintertøj:

1. De kortpelsede
Fokus på pels: Kortpelsede og hårløse hunderacer har udviklet sig til at have en højere legemstemperatur end andre racer for at kunne modstå det høje varmetab, der kommer af den tynde, korte eller manglende pels.
Racer: F.eks. hunde med sparsom, kort eller glatliggende pels som f.eks. boxer, dansk-svensk gårdhund, glathåret gravhund, dalmatiner og fransk bulldog samt hunde, der for nylig er blevet tæt-trimmet, klippet eller barberet, som f.eks. pudler. Blandingshunde med kort pels hører også med i denne kategori. 

2. De små og lavbenede
Fokus på størrelse og højde: Små hunderacer har en relativt stor overflade i forhold til deres kropsvægt. De opholder sig også tættere på jorden og er mere udsat for kulde den vej. Det betyder, at de skal producere meget mere energi og have et højere stofskifte for at holde varmen.
Racer: F.eks. små selskabshunde som chihuahua, papillon og bichon havanais samt lavbenede hunde som gravhunde og bassethunde, som har maven tæt ved jorden og dermed har svært ved at undgå nærkontakt med sne og vandpytter.

3. De meget slanke
Fokus på hundens huld: Meget slanke hunde, der ikke har så meget naturlig ”polstring” til at holde varmen på egen hånd, nyder en gåtur meget mere, hvis de får hjælp af et ekstra termolag. En del af disse racer mangler ikke bare fedtlaget, men har desuden sparsom, kort pels. De føles nærmest som vaskeskind, og det er der ikke meget varme i.
Racer: F.eks. greyhounds, whippets og italienske mynder samt hunde, der generelt er for tynde, vil også være udfordret her – uanset pelstykkelse.

4. De nyopererede og svage
Fokus på sundhedstilstand: Du bør også tage hundens sundhedstilstand i betragtning. Hunde, der går og skranter, hunde med svækket immunforsvar, hunde som lider af hypothyroidisme samt nyopererede hunde har brug for den ekstra hjælp, et dækken kan give, så de bruger energien på at komme sig i stedet for blot at holde varmen.
Racer: Alle.

5. Hvalpe og seniorer
Fokus på alder: Selv om man ikke kan se det på en begejstret hundehvalp, der oplever sne for første gang, kan små hvalpe have svært ved at regulere deres kropstemperatur. Det samme gælder vores trofaste, ældre hunde: Med alderen kommer ofte gigt, og gigtramte hunde kan få smerter i leddene, hvis de bliver kolde. Et lunt dækken beskytter mod ledstivhed forårsaget af kulden og minimerer smerter.
Racer: Alle.

Læs også

Derfor er din hund verdens bedste date

Glem alt om dyre restaurantbesøg og visne roser. Vi giver dig 5 hjertevarme grunde til, at din hund er den ultimative Valentine.

Kom med en tur i HUNDENs familiehjørne

I næste nummer af HUNDEN har fået besøg af en helt særlig firbenet medarbejder. Mød James, en glad hund med et meget vigtigt job: Han er nemlig skolehund!

K9 Biathlon for alle inviterer til Valentinesløb

Den 14. februar inviterer K9 Biathlon for alle til et stemningsfuldt Valentinesløb i Bevtoft. Et lille og uformelt træningsløb, hvor fokus er på hygge, fællesskab og glæden ved at være aktiv sammen med sin hund.

Hundelort. Hvordan løser vi problemet?

30-05-2022 09:30, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Nu er vi igen stødt på en historie om manglende opsamling af hundelort. Derfor spørger vi nu igen. Hvordan får vi flere til at samle op efter deres hunde

Nyt studie: Vi bør lære hundenes stressniveau at kende

03-12-2021 13:24, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Et nyt amerikansk studie peger på, at hundeejere ikke forstår, hvor stressede hunde bliver af forskellige

Konkurrence: Ligner du din hund

14-03-2018 15:00, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Man siger, at hundeejere ligner deres hunde, eller er det omvendt. Hvordan er det blandt vores læsere og deres hunde

Træn hundens smidighed: 5 gode råd

17-10-2021 09:50, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Flere hunde rammes af stivhed og smerter i led. Derfor er det en god ide at træne smidighed

Nye kræfter i spidsen for hundene på Store Hestedag

13-02-2024 16:19, af Anne Cecilie Sohl

Anne Orholt har sagt ja til at overtage ansvaret for hundeområdet på Store Hestedag efter Tina Bjerre, der har valgt at hellige sig sin egen hundevirksomhed. Anne har igennem mange år haft hunde på programmet - ikke kun i fritiden, men også professionelt. 

Et tip til NoseWork entusiasterne – morgenmad gør hunde skarpere

29-03-2017 16:48, af Kasper Larsson
Et morgenmåltid gør hundens næse skarpere. Det viser en amerikansk undersøgelse

To hunde risikerer aflivning

13-05-2016 14:04, af Tine Luther
To hunde, der har bidt to lam ihjel og skambidt flere får i Rebild Bakker, risikerer aflivning.

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Din hund skal til dyrlægen - også når den er rask

27-11-2017 16:00, af dyrlæge Line Diemer, FAMILIEDYRLÆGERNE

Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen

Døgnet efter en operation

16-01-2022 09:57, af Astrid Holtet

At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen

Fra Magasinet HUNDEN: Hundeklinikken gør dyrlægebesøget hyggeligt

26-05-2023 12:31, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene

Enid Bak Rasmussen er død i en alder af 102 år

13-02-2026 16:10, af Thomas Bach Jensen

Nogle mennesker lever længe. Andre lever stort. Enid Bak Rasmussen gjorde begge dele – og hun gjorde det med en energi og vilje, som de fleste kun kan drømme om, selv når de halvtreds år yngre forsøger at følge med. Hun sov stille ind efter kort tids sygdom, 102 år gammel, men stille har hendes liv aldrig været. Det har været fyldt med poter, hove, pels, fart, handlekraft og kærlighed, og hun efterlader et tomrum, der vil mærkes langt ud over Mariager Fjord

 

Galleri Fredericia: Babyer, hvalpe og juniorer

Weekendens internationale udstilling i Fredericia bød på masser af håb for fremtiden, da de yngste årgange indtog de røde tæpper. Find babyer, hvalpe og junior-vinderne fra weekendens storering her.

Jagthundehvalpen: Fundamentet for den perfekte makker

Jagt|

I det næste nummer af HUNDEN giver Sanne Ammitzbøll sine bedste råd til hverdagen med den unge jagthund, så du får både en velfungerende familiehund og en dygtig jagtmakker.

En historie om kærlighed og guldfeber

14-02-2026 19:00, af Trine Schmidt

Min bedste ven døde lige foran mig. På det, der skulle have været de sidste fem minutter af en ellers dejlig gåtur med logrende hale og hundeleg, faldt hun pludselig om på stranden.

Stendød.

Billeder fra Fredericia: Veteran og opdrætsklasser

Se billederne fra de placerede veteraner, samt opdrætsklasser i storering i Fredericia her.

Lydighed: Vejen til det ultimative makkerskab

I det næste nummer af HUNDEN bliver der taget hul på en spændende temaserie om hundesport for familiehunde, og vi lægger ud med en af de ældste og mest fundamentale discipliner: Lydighedsprøver (LP).

Galleri: Se de placerede juniorhandlere fra Fredericia

De dygtige juniorhandlere var i ringen både lørdag og søndag, og de første point til årets juniorhandler er dermed allerede fordelt. Se billederne af vinderne fra årets første udstilling her.