Astrid Gerd Holtet
Når vi mennesker får det for varmt, begynder vi at svede – når den våde sved fordamper, afkøler det os, og på den måde forhindrer det kroppen i at overophede. Denne mekanisme er livsnødvendig, for mange af kroppens vigtige biologiske processer fungerer bedst indenfor et helt bestemt temperaturinterval, og bliver kroppen for varm – eller for kold – kan den ikke fungere som den skal.
I stedet for sved bruger hunde primært vejrtrækningen til at holde temperaturen på et fornuftigt niveau – når hunden får det for varmt begynder den at trække vejret hurtigt. Denne hurtige udveksling af luft mellem lungerne og omgivelserne hjælper til at modvirke at hundens kropstemperatur bliver for høj.
Problemer med vejrtrækningen øger risiko for hedeslag
Som følge af vejrtrækningens centrale rolle i termoreguleringen, er hunde med vejrtrækningsproblemer i særlig risiko for overophedning, når temperaturen udenfor stiger. Det gælder blandt andet de kortsnudede racer, med eksempelvis for snævre næsebor eller problemer med ganen og luftrøret, der kan begrænse hundens vejrtrækning. Hunde med andre lidelser i luftvejene, som blandt andet lungesygdom, er ligeledes i øget risiko for hedeslag.
Symptomer på hedeslag hos hund
Hvis hundens vejrtrækning ikke fungerer optimalt, og den dermed ikke kan holde sin kropstemperatur tilpas lang nede, når det bliver for varmt, vil den i sidste ende kunne udvikle et livstruende hedeslag. Problemer med hedeslag hos hunde i Danmark ses især hvis hunde glemmes i varme biler, men kan dog også ses ved hunde, der er meget aktive i varmt vejr – især hos hunde med en begrænset vejrtrækning,
Udvikler en hund hedeslag, vil det blandt andet kunne ses, at:
Mistænker du at din hund er ved at udvikle et hedeslag, bør du straks kontakte den nærmeste dyrlæge.
/Astrid Holtet, dyrlæge