Privatfoto

Fredag var Brian Søby Jensen og hans kæreste på besøg i et sommerhus i Søndervig. Der skulle installeres noget videoudstyr i sommerhuset, hvorfor Tulle, en 9-årig jack russell terrier, sad bag i bilen med åben bagklap. Mens mændene var i gang med de elektriske installationer, gik damerne en tur. Da de kom tilbage, lukker de hunden ud, så den kan tisse og få lidt vand at drikke.

– Tulle går hen til en hybenbusk og tisser. Hybenbusken står lige i kanten af indkørslen, som består af sorte granitskærver. Da Tulle går tilbage fra tisseriet, kan jeg godt se, at hun er begyndt at halte, fortæller Brian Søby Jensen.

Jagten på dyrlægen
Han tjekker sin hund for hybentorne i poterne, ligesom han også trækker lidt i benet for at se, om hun eventuelt har forstrakt et eller andet.

– Jeg finder ikke noget, og hun kommer over til min kæreste. Der kan jeg så se, at hun bliver stille og begynder at hænge. Jeg undersøger hende igen og opdager, at hendes ben er begyndt at hæve, og så finder jeg en enkelt blodplet, lyder det fra Brian Søby Jensen, der straks reagerede på fundet:

– Vi begynder jo at ringe rundt til en masse dyrlæger i området. Men det er helt umuligt at få fat på nogen. Vi ringer måske til 6-8 forskellige dyrlæger. Flere steder bliver telefonen ikke taget, og andre steder er der bare lukket. Vi kommer dog i kontakt med Ringkøbing Dyrehospital. Her er dyrlægen i Struer, og efter en masse forgæves forsøg med at finde en dyrlæge tættere på, vælger vi at køre mod Struer.

Bedring
Turen mellem de to jyske byer er på godt 60 kilometer, og det var da også længere, end Brian og hans kæreste var helt trygge ved.

Læs også: Pas på hunden, for nu er hugormen vågnet

– Da vi kommer frem, er Tulle allerede helt apatisk. Hun hænger bare. Dyrlægen slår fast, at det er hugormebid, selvom der kun er en plet og ikke to, som der plejer, fortæller han.

Privatfoto

Tulle får nogle indsprøjtninger, inden turen går hjem mod Ikast, hvor parret bor med Tulle.

Da de kommer hjem, lykkes det at få Tulle til at drikke lidt vand. De kan ikke røre ved hende, uden hun begynder at hyle. Lørdag har hun det lidt bedre, og hun får noget mere væske. Søndag morgen er hun igen mere frisk. Brian og hans kæreste kan bære hende ud at tisse og op ad trappen. Sidst på formiddagen tager de hende med ud i haven, hvor de lægger hende i hendes kurv.

– Der ligger hun og følger med i, hvad vi laver. Hun virker til at være i bedring, men vi må ikke gå fra hende, så begynder hun at hyle, husker Brian Søby Jensen.

Noget er galt
Pludselig kalder Brians kæreste på ham. Han skal komme. Der er noget galt med Tulle.

Læs også: Havets hugorm er til fare for mennesker og kæledyr

– Da jeg kommer hen til kurven, er hun sådan set allerede død. Det kom som et chok for os, for vi troede jo, at hun var i bedring, og alt gik den rigtige vej, fortæller han.

Hos dyrlægen havde parret også fået at vide, at det er sjældent, hunde dør af et hugormebid, og selvom Tulle var en lille hund på 9 år, og derfor ikke havde de bedste odds, troede de gennem hele forløbet, at hun selvfølgelig nok skulle overleve.

Men det gjorde hun altså ikke. En lille tissetur på under et minut skulle vise sig at være det, der blev enden på Tulles liv. Udover at være en dejlig og sjov familiehund, var Tulle også en rigtig dygtig jagthund, hvilket hun også blev brugt som.

Privatfoto

– Det er jo klart, at det rammer dobbelt, når hun udover at være en rigtig god jagthund også er en ven og en del af familien, siger Brian Søby Jensen, der efter at have advaret andre om hugormene, har hørt, at der har været over 20 hunde, der er blevet bidt af hugorme i området i påsken.

– Mange af de hunde har faktisk været jack rusell terrier, siger han med et lille grin, der afslører, at det ikke er så overraskende, når man tænker på racens nysgerrige og frygtløse væsen.

Læs også: Hugormesæson: Det skal du gøre, hvis dit kæledyr bliver bidt