Det var en bidende kold morgen, hvor der havde været nattefrost, og humøret var højt blandt de fremmødte prøvedeltagere. Efter en lang vinter med omfattende nedlukning af samfundet, var det faktisk også rigtigt dejligt at se nogle flere mennesker igen og lave noget, der føltes lidt normalt.
Ikke desto mindre blev sommerfuglene ved med at flagre rundt i maven op til Vixens første slip i marken. I modsætning til mor-Sansa er Vixen heldigvis mindre følsom i forhold til at blive påvirket af mine nerver, og det var nok meget godt!
Den første del af slippet var på en græsmark. Det kan være meget godt til lige at komme i gang med søget i et terræn, hvor chancen for fugle måske er lidt mindre. Kort efter skulle vi dog over en grøft, og ind på vinterraps. Vixen startede lidt uheldigt med at suse efter makkerhunden, som gjorde alt for at ignorere hende og passe sit arbejde, og der gik et par minutter før hun koblede sig fri og begyndte at søge selvstændigt i marken i stedet for. Det er ikke en stor forbrydelse så længe man stadig er i unghundeklasse, men det er noget, som man helst skal få vænnet sin hund af med - Den skal fokusere på at gå på jagt og ikke pjatte med makkerhunden.
Så gik det ellers meget godt - lige indtil Vixen løb på et elektrisk hegn i den ene side af marken, hvor der var en hestefold. Efter det blev hendes søg i marken (forståeligt nok) lidt mere forsigtigt, og der gik lidt før hun fik arbejdet sig op igen. Desværre var der ingen fugle i det første slip.
Andet slip var på endnu en rapsmark. Indtil da havde der ikke været så meget gang i fuglene, men nu begyndte vejret at blive lidt bedre og mere “agerhønevenligt”. Heldigvis kom vi lidt bedre fra start denne gang. Vixen gik hurtigere i gang med at søge rigtigt i marken i stedet for at chikanere makkerhunden. På et tidspunkt var det faktisk lige omvendt - Makkerhunden kom buldrende over i hovedet på hende, og selvom den vist ikke var grov, blev Vixen alligevel lidt trykket af den, og fik igen en dum afbrydelse i sit flow. Hun kom dog hurtigt i gang igen, og kom ud i nogle store, fine slag, som fuldt levede op til mine egne forventninger.
Midt i slipper blev makkerhunden skiftet ud. Det gav endnu et stop, imens vi ventede på den nye makker, men sådan er gamet. Da vi kom i gang igen, begyndte Vixen ret hurtigt at søge mere offensivt frem i terrænet - Hun lod til at have noget fært i næsen, så jeg lod hende løbe. Pludselig tog hun stand, og jeg skyndte mig at give tegn til dommeren, som fulgte med mig op til Vixen. Da vi nærmede os, løftede han sin signalpistol - Det er tegn til at situationen er “jagtbar” og hunden må rejse fuglen. Med jagtbar menes, at hvis dommeren havde været skytte på en “rigtig” jagt, ville han være indenfor en afstand, hvor det ville give mening at skyde til fuglen.
Jeg siger “JA!” til Vixen som kommando til, at hun må bryde standen og rejse fuglen - hvilket hun øjeblikkeligt gør. Et par agerhøns kommer på vingerne og flyver derfra imens skuddet fra pistolen lyder bag os. Og Vixen følger efter. Laaaangt efter. Ud over resten af rapsmarken, over en lille landevej, ind på den næste mark og om bag en gård. Hun er helt immun over for fløjten, men det havde jeg jo nok lidt på fornemmelsen efter de erfaringer vi gjorde os til træning tidligere på ugen. I unghundeklassen må hunden heldigvis godt prelle (forfølge) vildt uden at det automatisk er “farvel og tak for i dag”, men dommerne kan have lidt forskellige meninger om, hvornår det koster en grad i præmieringen.
Bedømmelsen er ovre, og Vixen dukker ret hurtigt op igen og er på vej tilbage imod mig, da hun pludselig slår rundt og tager en ny stand. Jeg kigger lidt forvirret på dommeren, for vi er jo egentligt færdige, men det har Vixen så en anden mening om! Jeg lister op imod hende i håbet om at jeg kan nå at tage hende i halsbåndet og trække hende af standen, så en anden hund måske kan få muligheden, men hønsene letter desværre af sig selv inden jeg kommer tæt nok på… og så tager Vixen da lige turen EN GANG TIL! Nå, point for underholdningsværdien, om ikke andet!
Vixen og jeg trasker tilbage til bilerne og de andre deltagere, og jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde efter det show. Men det var en jagtbar situation, og dommeren affyrede skud, så “et eller andet” får vi jo nok med hjem.
Selvom Vixen egentlig er færdigbedømt, er hun senere ude som “blind makker” for en anden ung vizsla, der stadig ikke har haft chance for fugl. Jeg bliver bedt om at holde søget “defensivt”, for at give den anden hund de bedste muligheder. “Øøøh jo, det er nok lettere sagt end gjort, hvis Vixen får noget spændende i næsen!”, tænker jeg for mig selv. Men vi kommer dog igennem slippet uden at sabotere noget for den anden hund.
Vixen endte med at få en 2. præmie for dagens præstation. Det til tider lidt smalle søg, især i første slip, og den lange løbetur efter agerhønsene trak lidt ned, men jeg var stadig himmelhenrykt over vores debut! At komme hjem fra sin første markprøve med en præmiering, og så endda mindre end en uge efter Vixen første gang havde stand for vilde agerhøns, er altså slet ikke så tosset… for at sige det på jysk!
Med 2. præmien havde Vixen allerede overgået sin mor, og forventningspresset var således taget helt af med yderligere to markprøver og en unghundetest i kalenderen.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse.
En kærlig påmindelse om de kompromiser hunde indgår for at passe ind i vores verden
Her er første del i en lille blogserie om de markprøver, der både er prøvelser og stor fornøjelse
Allerede dagen efter Vixens første markprøve var vi afsted igen - På den ene side med lidt mere ro i maven, da hun jo allerede havde en præmiering i bagagen, men også på samme tid lidt mere på udebane, da vi nu skulle dømmes af en dommer, som jeg ikke kendte i forvejen, og knapt så mange kendte ansigter blandt de andre deltagere
En åbenbaring er måske et stort ord, men ikke desto mindre har det her lille påfund fuldstændigt revolutioneret mit hundehold, så derfor tager jeg - igen - lige en afstikker fra det jagtrelaterede indhold
Hvis man spørger Sansa, har hun fået et nyt yndlingssted i hele verden
Sidste weekend, lige et par dage før hendes 1 års fødselsdag, var Vixen lidt med på jagt for første gang
1. Februar er en trist dag for sådan nogle som os, for den markerer slutningen på jagtsæsonen, da jagttiderne på de fleste typer vildt udløber. Hvad skal vi dog nu få alle vores weekender til at gå med? Mon ikke vi finder en løsning på dét problem. Men indtil videre er lidt velfortjent afslapning vel også i orden
Hvis man spørger vores vizslaer, er der denne sommer en alvorlig mangel på aften-markfræs, vandapporteringstræning og strandture med tennisbolden. Den er faktisk helt gal. Nogen burde melde os for brud på de basale jagthunderettigheder.
Men mon ikke vi bliver tilgivet på et tidspunkt. Vi er nemlig i gang med at istandsætte en landejendom, som selvfølgelig først og fremmest skal blive et rart hjem for os og hundene, men hvor vi også planlægger dele af ombygningen specifikt med henblik på at hundeholdet skal fungere bedre i hverdagen, og give os nogle af de træningsmuligheder, som vi ellers normalt må køre langt efter.
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
2025 er startet koldt og hvidt, og det betyder, at vi skal være ekstra opmærksomme på, hvordan kulden påvirker vores hunde og tilpasse gåturen, så de ikke fryser.
Rygterne siger, at kulden snart rammer Danmark igen. Hvordan er det nu lige med at lufte hund i kulde
Hvis sneen begynder at dale, kan nogle hundeejere opleve at hunden spiser af sneen – og det kan give dårlig mave. Vi ser nærmere på hvad der sker
Nytårsaften er for mange hunde årets mest belastende døgn, hvor brag og uro kan udløse voldsom panik. Vi Finder Hund fortæller her, hvordan du mindsker risikoen, og hvordan du agerer korrekt, hvis hunden løber væk.
På Rold Gl. Kro, også kendt som "Hundekroen", blev årsskiftet fejret med manér, og her var de firbenede familiemedlemmer hjerteligt velkomne. Over 30 hunde og deres familier deltog i en aften fyldt med fællesskab, der bød på alt fra agility til tre-retters menu og levende musik.
Vores rejse som hundeejere er formet af de hunde, vi har delt vores liv med gennem årene. Hver enkelt hund har lært os noget unikt og har været med til at gøre os til de mennesker og hundeejere, vi er i dag.
I morgen den 3. januar løber K9 Biathlon for alle for første gang under ny konstellation. Et lille og intimt nytårsløb i Bevtoft, hvor der er tid, ro og plads til både hunde og mennesker.
