Det var egentlig meningen, at en hunde-veninde og jeg bare skulle krudte hunde af og træne lidt reviering (de stående hundes frie søg i marken). Jeg er så småt begyndt at træne lidt markarbejde med Vixen, i håbet om at deltage i et par prøver til foråret, hvis corona-situationen ellers tillader det. Vixen viser masser af fart, power og jagtlyst, men når jeg har hende ude sammen med Sansa, har hun meget tendens til at “hale-søge” og bare fræse i hælene på sin mor. Vi skal have hende til at forstå, at hun altså er på arbejde, og at det ikke er tid til at lege lige nu.
Så min tanke har været at prøve at give hende nogle trænings-slip i marken sammen med nogle andre, voksne hunde, som enten ignorerer hendes forsøg på leg bedre end Sansa gør, eller måske endda siger fra overfor hende - på en afmålt måde, så hun forstår det, men ikke bliver alt for trykket.
En af vores gode hunde-kammerater er Gin, som er en drentsche patrijshond - en stående jagthunderace fra Holland, som ikke er så udbredt i Danmark. Han er god som dagen er lang, og de kender hinanden, så det virkede som en god idé at træne lidt markfræs med ham på vores jagtterræn.
Udover åben mark, er der en lille remise på vores jagtterræn, med træer, buske og et lille vandhul. Vi lejer primært jagtterrænet for at have et sted at tage hen og lufte eller træne hunde, men engang imellem har der siddet en fasan i remisen. Så vi aftalte, at Allan ville tage haglbøssen med og at vi også skulle søge remisen af.
Der er mange meninger om hvornår man skal begynde at tage en unghund med på jagt. I den ene ende af spektret er der det segment af jægere, som mener at den skal med på jagt så hurtigt som muligt, efter filosofien “learn by doing”. Og så er der “control freaks’ne”, som helst ikke vil overlade for meget til tilfældighederne i arbejdet med den unge, letpåvirkelige hund, og som gerne vil forberede den mest muligt under kontrollerede rammer inden man bevæger sig ud i den virkelige verden.
Jeg hører nok mest til i “control freak”-gruppen, selvom jeg er helt med på, at en rigtig jagt er en meget dynamisk situation, som man aldrig vil kunne forberede hunden 100% på under kunstige rammer. Jeg mener dog at man skal træne og kvalitetssikre de forskellige grundegenskaber så meget som muligt, før man kaster sin hund ud i alt for udfordrende opgaver. En rigtig jagt kan potentielt være en rigtigt stressende oplevelse for en ung hund, og den kan risikere at blive helt overtændt, hvis der f.eks er rigtigt meget vildt. Eller den kan få et kæmpe adrenalin-kick, som er svært efterfølgende at “slette fra harddisken” af at forfølge et rådyr ud over markerne. Derfor har jeg ikke haft travlt med at få Vixen med på rigtig jagt.
Men nu ved jeg, at indkaldssignalet på fløjten efterhånden sidder der rimeligt godt, så jeg ville nok være i stand til at holde hende indenfor markskellet. Og vores jagtterræn er ikke ligefrem overrendt med vildt, så fristelserne står ikke i kø. Faktisk skulle der nok lidt held til, hvis vi skulle se så meget som én eneste fasan. Samtidigt var selskabet i top - Folk der kender hinanden godt, og som godt kan rumme hvis hundearbejdet måske ikke sidder helt i skabet. Så derfor var der faktisk alle forudsætninger for, at det her kunne blive en rigtig god, første jagtoplevelse for Vixen.
Allan stillede sig klar med bøssen på den ene side af remisen, imens vi hundeførere gik om på den modsatte side og slap hundene. Gin er ikke en specielt rutineret jagthund, men han bliver til gengæld trænet og ført virkeligt fint, så han klarede sin del af opgaven til UG. Han gik med det samme i gang med at gennemsøge krattet og Vixen - tjah - hun rendte lige i halen på ham hele tiden, og fattede vist ikke så meget af hvad opgaven gik ud på. I det tætte buskads var det ikke altid til at se hundene, men man kunne for det meste høre dem, når de tromlede gennem bevoksningen.
Et øjeblik blev der stille derinde, og så kom der en fasankok på vingerne. Om nogle af hundene havde stand for den, nåede vi ikke at se så meget af, men det kunne godt være - det passede i hvert fald med vindretningen. Allan skød, ramte og fasanen faldt ned - lige direkte ned i det lille vandhul.
Ingen problem for Gin, som udover at være en meget flot fyr, også er en rigtig vandhund! Så han sprang prompte ud i vandet og svømmede ud efter fasanen, der stadig sprællede. Vixen, til gengæld, har ikke helt fundet sin vandpassion frem endnu. Hun var meget interesseret i fasanen, men blev altså stående i vandkanten og var helt sikkert parat til at prøve at stjæle den fra Gin. Men det fik hun altså ikke lov til. Når han nu lavede sådan en fin apportering, skulle den ikke ødelægges af hende, så jeg fik hende fisket op og taget i snor inden han kom helt ind til bredden. Både hund og fasan smurt ind i mørkt pludder-vand og andemad. Rigtig lækkert!
Selvom Vixen egentlig bare løb lidt tilfældigt rundt, var det alligevel en rigtig god oplevelse - Nu har hun fået endnu mere erfaring for, at der kan gemme sig vildt, hvis man leder efter det. Hun er blevet udsat for lyden af en rigtig haglbøsse, ikke bare signalpistolen som vi træner med, og sagde ikke noget til det. Tværtimod har hun forhåbentligt koblet lyden til, at der falder en spændende fugl ned. Så alt i alt nogle rigtig gode tilføjelser til hendes uddannelse til jagthund.
Bagefter stod den på det markfræs, som vi egentlig var kommet for. Gin gjorde sit bedste for at ignorere vizsla-monsteret, som mest bare havde leg på hjernen, men der var dog øjeblikke, hvor hun løb lidt mere selvstændigt. Jeg tror at vi må prøve igen en anden dag, med en anden hund som kan fortælle hende lidt mere tydeligt, at vi altså ikke skal lege nu! Sideløbende vil jeg prøve at have hende ude i nogle slip alene, hvor hun ikke skal forholde sig til en anden hund. Så må tiden vise hvad der virker bedst.
Til aften stod menuen i øvrigt på fasanburger.
Skolehunden James skaber et trygt rum, hvor læsning bliver til en positiv oplevelse helt uden pres. Gennem nussetid og legende ritualer hjælper han eleverne med at finde både roen og læselysten frem i hverdagen.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse.
Hvis man spørger Sansa, har hun fået et nyt yndlingssted i hele verden
Hvis man spørger vores vizslaer, er der denne sommer en alvorlig mangel på aften-markfræs, vandapporteringstræning og strandture med tennisbolden. Den er faktisk helt gal. Nogen burde melde os for brud på de basale jagthunderettigheder.
Men mon ikke vi bliver tilgivet på et tidspunkt. Vi er nemlig i gang med at istandsætte en landejendom, som selvfølgelig først og fremmest skal blive et rart hjem for os og hundene, men hvor vi også planlægger dele af ombygningen specifikt med henblik på at hundeholdet skal fungere bedre i hverdagen, og give os nogle af de træningsmuligheder, som vi ellers normalt må køre langt efter.
Her er første del i en lille blogserie om de markprøver, der både er prøvelser og stor fornøjelse
Allerede dagen efter Vixens første markprøve var vi afsted igen - På den ene side med lidt mere ro i maven, da hun jo allerede havde en præmiering i bagagen, men også på samme tid lidt mere på udebane, da vi nu skulle dømmes af en dommer, som jeg ikke kendte i forvejen, og knapt så mange kendte ansigter blandt de andre deltagere
Som om vi ikke havde nok at se til med hundene og bondegårdsrenovering, så har jeg også købt hest igen, efter min gamle pludseligt blev aflivet pga. en skade. Jeg er forholdsvis ny i hesteverdenen, men efter nogle år med “traditionnel” ridning, er jeg hoppet på en træningsform, som er 100% videnskabeligt funderet, og hvor der er meget fokus på hesteadfærd, deres signaler, stress og hvordan forståelsen af alt det bruges i den praktiske træning
Vixen leverede både underholdning og højt niveau ved sin debut på markprøverne
22. december 2020 fyldte Vixen 1 år. Jeg har altid syntes at det er hyggeligt, at markere hundenes fødselsdag med et lille foto på facebook, en hilsen fra opdrætteren og sådan noget, men det er selvfølgelig ekstra særligt, når det er ens første, “hjemmelavede” hund
En video af syv hunde på en kinesisk motorvej er gået verden rundt med over 230 millioner visninger og en fortælling om en heroisk flugt fra kødindustrien. Men bag de dramatiske billeder gemmer sig en langt mere jordnær forklaring.
Det siges, at hunden er menneskets bedste ven. Men hvis vi skal være helt ærlige, ligner forholdet ofte mere en komedie, hvor den ene part har pels, og den anden part har adgang til Dankortet.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Nu bliver det lettere for jyske ejere af Cavalier King Charles Spaniel at få foretaget vigtige MRI-scanninger. Viborg Dyrehospital tilbyder nu den avancerede screening, der er afgørende for at bekæmpe arvelige lidelser som syringomyeli og sikre sundere avl i fremtiden.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!
Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.
Det er ikke hver dag, vi ser innovationer, der flytter grænserne for, hvad vi troede var muligt inden for pelspleje, men i dag kan vi præsentere et nyt og banebrydende produkt fra Nathalie Dog Care. Produktet lover at ændre hverdagen markant for ejere af plettede hunde, der drømmer om den helt perfekte finish.
Når jeg tager afsted sammen med James for at besøge andre skoler, bliver jeg ofte mødt af den samme nysgerrighed: “Kan en hund virkelig gøre en forskel i skolen?”
Det korte svar er ja. Det lidt længere svar er, at det kræver lidt mere end bare en sød hund.
Lørdag den 21. marts 2026 markerede en særlig milepæl, da en Bichon Havanais for første gang stillede op i lydighedsklasse 3. Det var Small Opals That’s Amore (Tesla) som deltog ved Border Collie og DKK kreds 6’s lydighedsprøve i Viborg, afholdt i International Elite Center.
