Udover Allans og mit eget jagtområde, som mest består af åben mark, går vi i år også på jagt på et andet terræn, som består af seks hektar juletræsplantage. Vi deler jagten med to andre jægere.
Den ene tredjedel af jagtterrænet består af grantræer, som vel i virkeligheden er blevet for store til at være juletræer længere, for man går i høj, tæt granskov uden ret meget udsyn. Til gengæld er der en kæmpe mangfoldighed af svampe i skovbunden, og ind i mellem tager jeg mig selv i at gå og kigge efter spisesvampe, i stedet for at fokusere på jagten. Men der kan jo være flere måder at få noget spiseligt med hjem fra jagt på :-)
På denne jagt brugte vi hundene som drivende hunde, der bare skulle løbe på kryds og tværs i skoven, lave mest muligt larm og drive vildtet hen imod jægerne, som stod og ventede nede hvor de høje træer slutter. Det var lettere sagt end gjort, da der nok var lidt for få hunde til opgaven, og da vildtet ikke altid løber eller flyver i den retning, man havde tænkt sig. Men det er jo med til at gøre jagten til en spændende sport, hvor succes ikke er givet på forhånd.
Igen arbejdede Sansa rigtigt godt. Hun har tidligere været lidt sart i forhold til at gå ind i tæt krat, men hun piskede lystigt i gennem den tætte underskov, lavede store tiger-spring henover grene og stubbe og var helt tydeligt lidt tændt af “vildt i næsen”. Hun var i dagens anledning iført en orange vest, som både beskytter lidt imod tornekrat og brændenælder, men som også gør hende tydelig at se for jægerne. Hvert år sker der ulykkeligvis uheld, hvor en jagthund bliver skudt, og jeg er ret bevidst om, at vores hunderace i farten kan ligne et rådyr i sommerpels. Så derfor skal hun bare have vest på til en opgave som denne.
Desuden havde hun en bjælde på, så vi alle sammen kunne høre nogenlunde hvor hun befandt sig. Det virker rigtigt godt så længe hunden bevæger sig, men de gange hun tog stand midt mellem de tætte juletræer, var hun faktisk rigtig svær at finde, hvis man ikke havde helt styr på, hvor man havde hørt hende sidst. Det er nok en af grundene til, at GPS-halsbånd er ret brugt, især i vores nabolande, men det virker også lidt som over-kill på sølle seks hektar.
Vi var næsten helt henne ved jægerne, da hun kortvarigt tog stand et par meter foran mig, og jeg kunne se fasankokken fise afsted i det høje græs mellem træerne. For at maksimere jægernes chance råbte jeg “Fasan!” inden jeg gav Sansa kommando til at gå frem og rejse fasanen. Fasanen kom på vingerne med sin karakteristiske skræppen, og må have fløjet lige hen over hovedet på én af jægerne, men ramt blev den altså ikke. Æv!
Et øjeblik efter fik den anden hund, lidt tilfældigt, en fasanhøne på vingerne, som det til gengæld lykkedes den ene jæger at ramme. Jeg havde rigtigt gerne set, at Sansa fik en apportering som belønning for hendes fine arbejde i skoven, men før vi så os om, knaldapporterede den anden hund - det vil sige, den apporterede spontant uden at have fået besked på det. Nå, det var der ikke noget at gøre ved, og vi fortsatte jagten, nu ude i de lavere juletræer, hvor der var bedre udsyn. Der kom endnu et par fasaner på vingerne, men igen skulle jægerne vist have pudset brillerne. Vi så også et par rådyr - faktisk var jeg næsten ved at træde på det ene, men de løb den forkerte vej, så jægerne fik ikke mulighed for at skyde til dem. Det var anden gang, vi mødte rådyr på netop denne del af terrænet, så næste gang vil vi måske prøve en anden taktik.
Så det blev til hele én fasan på paraden, og efterfølgende en fin opvisning af 3-4 havørne, som drev rundt på de opadgående luftstrømme over os. For mig handler jagt mest om godt samarbejde med hunden og spændende naturoplevelser, og i mindre grad om at der bliver skudt en hel masse. Selvfølgelig kunne det være fedt, at prøve at komme på jagt, hvor der er lidt mere “action” for hundene, men samtidigt har jeg også et princip med, at jeg kun går på jagt med jægere, som jeg kender og stoler på vil opføre sig fornuftigt.
Vixen er nu 10 måneder gammel, og mange jægere havde sikkert forlængst taget hende med på jagt. Det synes jeg overhovedet ikke, at hun er klar til. Og det er ikke fordi, at hun ikke er så langt i sin træning som andre unghunde, men alene fordi man kan ødelægge virkeligt meget, hvis man tager dem med for tidligt. Stop- og indkaldsfløjten skal sidde 200% lige i skabet, for den mister lynhurtigt sin værdi, hvis man får brugt den for mange gange, hvor hunden ikke lystrer. Så det træner vi pt. rigtigt meget i mere og mere udfordrende miljøer, men endnu ikke steder, hvor der er stor sandsynlighed for, at der pludselig kommer et spændende rådyr buldrende ud af skoven. Det ville være helt naturligt, hvis en ung, tændt hund ikke kan modstå sådan en fristelse, så jeg prøver at styre hvilke stimuli hun bliver udsat for hvornår.
Desuden er det synd, at udsætte en ung hund for opgaver der er større, end den kan rumme. Én ting er opstillede apporteringsøvelser, men det er noget helt andet at skulle apportere et stykke vildt, der måske stadig spræller lidt, i et svært terræn med brombær og dybt mudder. Derfor “skynder vi os langsomt”. Vi skal jo ikke rigtigt nå noget, da vi har Sansa til at løse opgaverne.
Lige for tiden øver vi også meget stand og ro i opflugt. Vi bor lige ved et gods, som sætter tusindvis af fasaner ud hvert år, og vi møder som regel et par stykker på vores morgenture i skoven. Da det er påbudt at have hund i snor, får Vixen helt automatisk aldrig mulighed for at jagte fasanerne, når de letter, så det er også en fin grundegenskab at få på plads. Så er hundene også dejligt trætte og velstimulerede til at slappe af resten af dagen, imens jeg går på hjemmekontoret.
Gør jagttræning til en fest for din hund! Lær hvordan positive metoder på hundens præmisser skaber glæde, stærkt samarbejde og imponerende resultater i marken.
Den svenske tilgang, hvor besøgshundeteams gennemgår en grundig uddannelse med fokus på hundens tryghed og kvaliteten af samværet med de ældre, fik mig til at pakke kufferten og rejse nordpå.
Har du en passion for hunde og måske en faglig vinkel, du gerne vil dele? Så har du nu muligheden for at blive blogger på hunden.dk!
Hvis man spørger vores vizslaer, er der denne sommer en alvorlig mangel på aften-markfræs, vandapporteringstræning og strandture med tennisbolden. Den er faktisk helt gal. Nogen burde melde os for brud på de basale jagthunderettigheder.
Men mon ikke vi bliver tilgivet på et tidspunkt. Vi er nemlig i gang med at istandsætte en landejendom, som selvfølgelig først og fremmest skal blive et rart hjem for os og hundene, men hvor vi også planlægger dele af ombygningen specifikt med henblik på at hundeholdet skal fungere bedre i hverdagen, og give os nogle af de træningsmuligheder, som vi ellers normalt må køre langt efter.
Allerede dagen efter Vixens første markprøve var vi afsted igen - På den ene side med lidt mere ro i maven, da hun jo allerede havde en præmiering i bagagen, men også på samme tid lidt mere på udebane, da vi nu skulle dømmes af en dommer, som jeg ikke kendte i forvejen, og knapt så mange kendte ansigter blandt de andre deltagere
En åbenbaring er måske et stort ord, men ikke desto mindre har det her lille påfund fuldstændigt revolutioneret mit hundehold, så derfor tager jeg - igen - lige en afstikker fra det jagtrelaterede indhold
22. december 2020 fyldte Vixen 1 år. Jeg har altid syntes at det er hyggeligt, at markere hundenes fødselsdag med et lille foto på facebook, en hilsen fra opdrætteren og sådan noget, men det er selvfølgelig ekstra særligt, når det er ens første, “hjemmelavede” hund
Vixen leverede både underholdning og højt niveau ved sin debut på markprøverne
Som om vi ikke havde nok at se til med hundene og bondegårdsrenovering, så har jeg også købt hest igen, efter min gamle pludseligt blev aflivet pga. en skade. Jeg er forholdsvis ny i hesteverdenen, men efter nogle år med “traditionnel” ridning, er jeg hoppet på en træningsform, som er 100% videnskabeligt funderet, og hvor der er meget fokus på hesteadfærd, deres signaler, stress og hvordan forståelsen af alt det bruges i den praktiske træning
Sidste weekend, lige et par dage før hendes 1 års fødselsdag, var Vixen lidt med på jagt for første gang
Dyrenes Beskyttelse leder efter den tidligere ejer af fire hvalpe, der i juli blev fundet efterladt i en transportkasse på en landevej ved Brande i Midtjylland. Hvalpene, der både var døve og blinde, er formentlig resultatet af uansvarlig avl.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Sidsel Rycther Lauridsen og border collien Shadow blev verdensmestre i Heelwork to Music efter ti års dedikeret træning, tæt samarbejde og en præstation, der tryllebandt både dommere og publikum i Finland.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
En parasitisk orm fra Sydeuropa er for første gang blevet opdaget i huden på en dansk hund. Ormen trives i varme og fugtige omgivelser og kan nu være ved at etablere sig i Danmark.
I juni var mave-tarmlidelser den mest almindelige årsag til, at hundeejere kontaktede dyrlægen hos Agria. Men 62 % af disse hundeejere undgik dyre klinikbesøg og den dertilhørende stress for både hund at ejer, fordi de kunne nøjes med at søge dyrlægerådgivning i hjemmet via en digital dyrlægetjeneste.
Blommerne og mirabeller hænger tungt fra træernes grene og truer med at falde ned i hovedet på de forbipasserende. Er man så heldig at gå tur på en natursti, kan man oven i købet plukker dem og nyde dem med det samme. Og er hunden med, fristes man helt naturligt til også at give sin hund et par stykker af disse sødmefyldte og saftige frugter. Men er det nu en god ide?
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 19. august.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Vi siger ofte, at hunden er vores bedste ven, men er vi hundens bedste ven? Lever vi overhovedet op til den titel? Og hvordan kan vi optimere relationen mellem hunde og mennesker? Det er blot et par af de spørgsmål, forskergruppen "Mit liv med hund" igennem flere år har undersøgt.
