Udover Allans og mit eget jagtområde, som mest består af åben mark, går vi i år også på jagt på et andet terræn, som består af seks hektar juletræsplantage. Vi deler jagten med to andre jægere.
Den ene tredjedel af jagtterrænet består af grantræer, som vel i virkeligheden er blevet for store til at være juletræer længere, for man går i høj, tæt granskov uden ret meget udsyn. Til gengæld er der en kæmpe mangfoldighed af svampe i skovbunden, og ind i mellem tager jeg mig selv i at gå og kigge efter spisesvampe, i stedet for at fokusere på jagten. Men der kan jo være flere måder at få noget spiseligt med hjem fra jagt på :-)
På denne jagt brugte vi hundene som drivende hunde, der bare skulle løbe på kryds og tværs i skoven, lave mest muligt larm og drive vildtet hen imod jægerne, som stod og ventede nede hvor de høje træer slutter. Det var lettere sagt end gjort, da der nok var lidt for få hunde til opgaven, og da vildtet ikke altid løber eller flyver i den retning, man havde tænkt sig. Men det er jo med til at gøre jagten til en spændende sport, hvor succes ikke er givet på forhånd.
Igen arbejdede Sansa rigtigt godt. Hun har tidligere været lidt sart i forhold til at gå ind i tæt krat, men hun piskede lystigt i gennem den tætte underskov, lavede store tiger-spring henover grene og stubbe og var helt tydeligt lidt tændt af “vildt i næsen”. Hun var i dagens anledning iført en orange vest, som både beskytter lidt imod tornekrat og brændenælder, men som også gør hende tydelig at se for jægerne. Hvert år sker der ulykkeligvis uheld, hvor en jagthund bliver skudt, og jeg er ret bevidst om, at vores hunderace i farten kan ligne et rådyr i sommerpels. Så derfor skal hun bare have vest på til en opgave som denne.
Desuden havde hun en bjælde på, så vi alle sammen kunne høre nogenlunde hvor hun befandt sig. Det virker rigtigt godt så længe hunden bevæger sig, men de gange hun tog stand midt mellem de tætte juletræer, var hun faktisk rigtig svær at finde, hvis man ikke havde helt styr på, hvor man havde hørt hende sidst. Det er nok en af grundene til, at GPS-halsbånd er ret brugt, især i vores nabolande, men det virker også lidt som over-kill på sølle seks hektar.
Vi var næsten helt henne ved jægerne, da hun kortvarigt tog stand et par meter foran mig, og jeg kunne se fasankokken fise afsted i det høje græs mellem træerne. For at maksimere jægernes chance råbte jeg “Fasan!” inden jeg gav Sansa kommando til at gå frem og rejse fasanen. Fasanen kom på vingerne med sin karakteristiske skræppen, og må have fløjet lige hen over hovedet på én af jægerne, men ramt blev den altså ikke. Æv!
Et øjeblik efter fik den anden hund, lidt tilfældigt, en fasanhøne på vingerne, som det til gengæld lykkedes den ene jæger at ramme. Jeg havde rigtigt gerne set, at Sansa fik en apportering som belønning for hendes fine arbejde i skoven, men før vi så os om, knaldapporterede den anden hund - det vil sige, den apporterede spontant uden at have fået besked på det. Nå, det var der ikke noget at gøre ved, og vi fortsatte jagten, nu ude i de lavere juletræer, hvor der var bedre udsyn. Der kom endnu et par fasaner på vingerne, men igen skulle jægerne vist have pudset brillerne. Vi så også et par rådyr - faktisk var jeg næsten ved at træde på det ene, men de løb den forkerte vej, så jægerne fik ikke mulighed for at skyde til dem. Det var anden gang, vi mødte rådyr på netop denne del af terrænet, så næste gang vil vi måske prøve en anden taktik.
Så det blev til hele én fasan på paraden, og efterfølgende en fin opvisning af 3-4 havørne, som drev rundt på de opadgående luftstrømme over os. For mig handler jagt mest om godt samarbejde med hunden og spændende naturoplevelser, og i mindre grad om at der bliver skudt en hel masse. Selvfølgelig kunne det være fedt, at prøve at komme på jagt, hvor der er lidt mere “action” for hundene, men samtidigt har jeg også et princip med, at jeg kun går på jagt med jægere, som jeg kender og stoler på vil opføre sig fornuftigt.
Vixen er nu 10 måneder gammel, og mange jægere havde sikkert forlængst taget hende med på jagt. Det synes jeg overhovedet ikke, at hun er klar til. Og det er ikke fordi, at hun ikke er så langt i sin træning som andre unghunde, men alene fordi man kan ødelægge virkeligt meget, hvis man tager dem med for tidligt. Stop- og indkaldsfløjten skal sidde 200% lige i skabet, for den mister lynhurtigt sin værdi, hvis man får brugt den for mange gange, hvor hunden ikke lystrer. Så det træner vi pt. rigtigt meget i mere og mere udfordrende miljøer, men endnu ikke steder, hvor der er stor sandsynlighed for, at der pludselig kommer et spændende rådyr buldrende ud af skoven. Det ville være helt naturligt, hvis en ung, tændt hund ikke kan modstå sådan en fristelse, så jeg prøver at styre hvilke stimuli hun bliver udsat for hvornår.
Desuden er det synd, at udsætte en ung hund for opgaver der er større, end den kan rumme. Én ting er opstillede apporteringsøvelser, men det er noget helt andet at skulle apportere et stykke vildt, der måske stadig spræller lidt, i et svært terræn med brombær og dybt mudder. Derfor “skynder vi os langsomt”. Vi skal jo ikke rigtigt nå noget, da vi har Sansa til at løse opgaverne.
Lige for tiden øver vi også meget stand og ro i opflugt. Vi bor lige ved et gods, som sætter tusindvis af fasaner ud hvert år, og vi møder som regel et par stykker på vores morgenture i skoven. Da det er påbudt at have hund i snor, får Vixen helt automatisk aldrig mulighed for at jagte fasanerne, når de letter, så det er også en fin grundegenskab at få på plads. Så er hundene også dejligt trætte og velstimulerede til at slappe af resten af dagen, imens jeg går på hjemmekontoret.
Resumé: Sally på ca. 8 år var, før jeg fik hende, udsat for et traume med brud på lårben og knæ. Hun gik lidt skævt, da det ene bagben var 7 cm. kortere end det andet. For ca. 3 år siden begyndte hun at gå på 3 ben, og kiropraktik, akupunktur og massage hos dyrlæger hjalp intet. Hun blev scannet og røntgenfotograferet. Hendes billeder blev vurderet af kompetente dyrlæger rundt om på kongresser, og der var enighed om, at benet ikke kunne reddes. Så startede jeg intensiv zoneterapi på Sally, og 2 dage før amputationen kunne jeg aflyse den. Sally var kommet på 4 ben igen. Hun fik fortsat zoneterapi, og havde det godt
Vivian Birlie har skrevet endnu et blogindlæg. Denne gang er det første afsnit i en lille serie om Sally
Nej, for helt så enkelt er det ikke…
En skolehund er en hund som arbejder på en skole og er særligt trænet hertil. En mere meningsgivende betegnelse kunne være terapi- og skolehund, da mange af de jobfunktionerne hunden vil have er terapeutiske. I dette blogindlæg vil du kunne blive lidt klogere på, hvad en skolehund er men også hvordan min motivation for hele det her projekt startede.
En skolehund kan nemlig gøre en enorm forskel for de børn og unge den er sammen med!
Hvis man spørger vores vizslaer, er der denne sommer en alvorlig mangel på aften-markfræs, vandapporteringstræning og strandture med tennisbolden. Den er faktisk helt gal. Nogen burde melde os for brud på de basale jagthunderettigheder.
Men mon ikke vi bliver tilgivet på et tidspunkt. Vi er nemlig i gang med at istandsætte en landejendom, som selvfølgelig først og fremmest skal blive et rart hjem for os og hundene, men hvor vi også planlægger dele af ombygningen specifikt med henblik på at hundeholdet skal fungere bedre i hverdagen, og give os nogle af de træningsmuligheder, som vi ellers normalt må køre langt efter.
Allerede dagen efter Vixens første markprøve var vi afsted igen - På den ene side med lidt mere ro i maven, da hun jo allerede havde en præmiering i bagagen, men også på samme tid lidt mere på udebane, da vi nu skulle dømmes af en dommer, som jeg ikke kendte i forvejen, og knapt så mange kendte ansigter blandt de andre deltagere
Vixen leverede både underholdning og højt niveau ved sin debut på markprøverne
En åbenbaring er måske et stort ord, men ikke desto mindre har det her lille påfund fuldstændigt revolutioneret mit hundehold, så derfor tager jeg - igen - lige en afstikker fra det jagtrelaterede indhold
1. Februar er en trist dag for sådan nogle som os, for den markerer slutningen på jagtsæsonen, da jagttiderne på de fleste typer vildt udløber. Hvad skal vi dog nu få alle vores weekender til at gå med? Mon ikke vi finder en løsning på dét problem. Men indtil videre er lidt velfortjent afslapning vel også i orden
Sidste weekend, lige et par dage før hendes 1 års fødselsdag, var Vixen lidt med på jagt for første gang
Her er første del i en lille blogserie om de markprøver, der både er prøvelser og stor fornøjelse
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Ønsker man at få sin hund med på en rejse, er der stor forskel på reglerne hos de enkelte flyselskaber. Derfor er det vigtigt, at man sætter sig ind i selskabets regler, inden man drager mod lufthavnen. Vi bringer her et overblik
Resumé: Sally på ca. 8 år var, før jeg fik hende, udsat for et traume med brud på lårben og knæ. Hun gik lidt skævt, da det ene bagben var 7 cm. kortere end det andet. For ca. 3 år siden begyndte hun at gå på 3 ben, og kiropraktik, akupunktur og massage hos dyrlæger hjalp intet. Hun blev scannet og røntgenfotograferet. Hendes billeder blev vurderet af kompetente dyrlæger rundt om på kongresser, og der var enighed om, at benet ikke kunne reddes. Så startede jeg intensiv zoneterapi på Sally, og 2 dage før amputationen kunne jeg aflyse den. Sally var kommet på 4 ben igen. Hun fik fortsat zoneterapi, og havde det godt
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Træthed eller nedstemthed er et almindeligt symptom på mange forskellige sygdomme hos hunde, men det kan være svært for ejeren at opdage
De fleste hunde oplever at have dårlig mave flere gange i løbet af deres liv, men hvad kan man gøre når problemet opstår?
Det overrasker næppe nogen, da det meste er blevet dyrere det seneste år, og en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring bekræfter, at de stigende priser kan mærkes hos kæledyrsejere. Hele 63 % af de 800 adspurgte personer svarer, at det er blevet dyrere at have kæledyr