Jeg hedder Elisabeth, er 35 år og bor med min kæreste Allan på Midtsjælland med vores to beagler (på 10 og 12 år) og to korthårede vizslaer (mor og datter på hhv. 4 år og 8 måneder). Vizslaerne bruges til praktisk jagt, jagtlige prøver og udstilling. Vi er stadig forholdsvis nye i gamet, men i arbejdet med vores hunde vil vi gerne prøve at gøre op med en forældet forestilling om, at man skal være hård, når man træner jagthund. Min blog vil nok primært komme til handle om træningen af vores unge hund, Vixen, ud fra belønningsbaserede træningsprincipper, og vores op- og nedture når vi skal i gang med at gå på prøve.
Hvis man spørger vores vizslaer, er der denne sommer en alvorlig mangel på aften-markfræs, vandapporteringstræning og strandture med tennisbolden. Den er faktisk helt gal. Nogen burde melde os for brud på de basale jagthunderettigheder.
Men mon ikke vi bliver tilgivet på et tidspunkt. Vi er nemlig i gang med at istandsætte en landejendom, som selvfølgelig først og fremmest skal blive et rart hjem for os og hundene, men hvor vi også planlægger dele af ombygningen specifikt med henblik på at hundeholdet skal fungere bedre i hverdagen, og give os nogle af de træningsmuligheder, som vi ellers normalt må køre langt efter.
Allerede dagen efter Vixens første markprøve var vi afsted igen - På den ene side med lidt mere ro i maven, da hun jo allerede havde en præmiering i bagagen, men også på samme tid lidt mere på udebane, da vi nu skulle dømmes af en dommer, som jeg ikke kendte i forvejen, og knapt så mange kendte ansigter blandt de andre deltagere
Vixen leverede både underholdning og højt niveau ved sin debut på markprøverne
Her er første del i en lille blogserie om de markprøver, der både er prøvelser og stor fornøjelse
En åbenbaring er måske et stort ord, men ikke desto mindre har det her lille påfund fuldstændigt revolutioneret mit hundehold, så derfor tager jeg - igen - lige en afstikker fra det jagtrelaterede indhold
1. Februar er en trist dag for sådan nogle som os, for den markerer slutningen på jagtsæsonen, da jagttiderne på de fleste typer vildt udløber. Hvad skal vi dog nu få alle vores weekender til at gå med? Mon ikke vi finder en løsning på dét problem. Men indtil videre er lidt velfortjent afslapning vel også i orden
Dagene gik, og vi kunne se frem til at holde en lidt anderledes jul med Sansa sat til at have termin juleaftensdag. Selvom vizslaen normalt er en race, hvor fødselskomplikationer er sjældne, og jeg både havde været på kursus og læst tykke bøger og artikler om hundefødsler, ville jeg alligevel gerne have assistance fra en erfaren “hundejordemoder” til den forestående fødsel
22. december 2020 fyldte Vixen 1 år. Jeg har altid syntes at det er hyggeligt, at markere hundenes fødselsdag med et lille foto på facebook, en hilsen fra opdrætteren og sådan noget, men det er selvfølgelig ekstra særligt, når det er ens første, “hjemmelavede” hund
Sidste weekend, lige et par dage før hendes 1 års fødselsdag, var Vixen lidt med på jagt for første gang
Hvis man spørger Sansa, har hun fået et nyt yndlingssted i hele verden
“Make new mistakes with your next dog” - “Lav nye fejl med din næste hund”.
For os jægere er efteråret en dejlig tid
