Jeg tror nok, at jeg hørte denne sætning i en podcast om hundetræning, og den har ligesom hængt fast hos mig, for jeg synes at det er meget rammende, og den er nærmest blevet mit mantra i arbejdet med min unghund, Vixen.
Når man arbejder med dyr, må man acceptere, at der indimellem sker fejl. Det kan være, at man som uerfaren hundefører måske får lyttet til de forkerte råd, ikke er tilstrækkeligt opmærksom på om træningsformen passer til lige præcis ens hunds temperament (eller bare dagsformen), eller man kommer til at stille sin hund en opgave, der bare er for svær, og som derfor går lidt i skudder-mudder.
Sådan er det bare. Vi er bare mennesker, og de er bare dyr. Men noget af det vigtigste må være ikke at bruge for meget krudt på at slå sig selv oven i hovedet over fejlen, men lære af den og i det mindste prøve at undgå at lave den samme fejl igen.
Med Sansa har jeg helt sikkert begået den fejl, at klø for meget på med at træne lydighed og selvkontrol tidligt i hendes liv - sikkert fordi mine erfaringer kom fra mine to, gamle beagler, hvor man virkelig skal kæmpe for at få og holde kontakten!
Det lyder måske fjollet, at man kan over-træne lydighed, men det er jeg efterhånden overbevist om har været tilfældet med Sansa. De stående hunde skal jo også arbejde selvstændigt, og den del fik jeg ligesom lagt lidt for meget låg på, og det har jeg så efterfølgende bøvlet med. Så jeg lovede mig selv ikke at begå den fejl med den næste hund.
Men selvom hunde tilhører samme race, og endda er i tæt familie, er de stadig individer. Så da jeg gik i gang med at arbejde med hendes datter Vixen, der blev født lige før jul i 2019, blev det hurtigt tydeligt for mig, at hun altså er en dame af en lidt anden støbning - En meget mere selvsikker “bulderbasse” med rigtig meget passion for vildt, og som meget hurtigt tabte fokus, hvis jeg lavede for mange gentagelser af hvalpeøvelserne.
Med Sansa havde vi en del udfordringer med at lære hende at samle vildt op, hvorimod Vixen mere end én gang resolut har snuppet et stykke vildt på træningspladsen og galoperet ud på den helt store æresrunde, til stor morskab for vores træningskammerater. Godt så! Det med at samle vildt op bliver vist ikke noget problem, men så får vi nok nogle andre udfordringer.
Så min store udfordring er, at få trænet nok lydighed og selvkontrol med hende så hun ikke ender med at blive helt ustyrlig, men uden at overdrive, så hendes naturlige drive og jagtlyst forbliver intakt. Og da jeg stadig er ret ny i det her med at træne jagthunde, er jeg da helt sikker på, at jeg ikke rammer den helt rigtige balance med det samme, men hvis man ser på fejl som muligheder for læring og udvikling, skal det hele nok gå.
Og heldigvis kan vores hunde jo udvikle sig og lære hele livet, så på trods af mine bommerter tidligt i Sansas træning, har jeg formået at få hende vendt, så hun nu faktisk er en hund med rigtig meget fart og jagtlyst - Jeg skulle bare lige finde de rigtige knapper at skrue på.
Jeg har også lagt mærke til, at selverkendelse er en sjælden størrelse blandt jagthundefolk. Når f.eks en apportering ikke lykkes, flyver det ofte rundt med undskyldninger. “Den plejer at kunne!”, er en klassiker. Og alt lige fra hunden, racen, opdrætteren, træneren, træningskammeraterne, deres hunde, vejret eller svigermor 300 kilometer væk kan risikere at få skylden. Min tilgang til det plejer at være, at hvis min hund ikke kan finde ud af at løse en opgave, så må det være mig, der ikke har forberedt den godt nok, eller mig der ikke har lagt øvelsens sværhedsgrad rigtigt. Eller også er der noget med hundens dagsform, som gør at det bare er for svært i dag, og så må man nedjustere ambitionerne, så det alligevel bliver en god træning.
Så selvom jeg i udgangspunktet synes, at alle de der undskyldninger er ret ubrugelige, så bliver de i hvert fald sat helt ud af spillet, når man arbejder med en hund, man selv har opdrættet. Jeg har udvalgt far og mor til kuldet ud fra de egenskaber, som jeg synes var vigtigst for racen, passet tæven under drægtigheden, taget imod Vixen under fødslen (måske var hun en af de to første hvalpe, der nåede at blive født oppe i min seng under min dyne!) og præget hende fra første sekund. Så hvis noget er gået galt, som skulle få betydning for Vixens karriere som jagt- og prøvehund, så har jeg i hvert fald kun én at skyde skylden på. Og det gør i virkeligheden det hele meget enklere, og også meget mere spændende!
Skolehunden James skaber et trygt rum, hvor læsning bliver til en positiv oplevelse helt uden pres. Gennem nussetid og legende ritualer hjælper han eleverne med at finde både roen og læselysten frem i hverdagen.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse.
Mange tror, at hunden kun ser grå nuancer, men virkeligheden er langt mere farverig. Vi dykker ned i hundens unikke farvesyn og forklarer, hvad din firbenede ven egentlig ser, når I leger med den røde bold i haven.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Det er ikke hver dag, vi ser innovationer, der flytter grænserne for, hvad vi troede var muligt inden for pelspleje, men i dag kan vi præsentere et nyt og banebrydende produkt fra Nathalie Dog Care. Produktet lover at ændre hverdagen markant for ejere af plettede hunde, der drømmer om den helt perfekte finish.
Påsken er det ideelle tidspunkt at pakke bilen og køre mod nye horisonter. Vi har fundet fem steder, hvor naturen er i særklasse, og hvor din hund får masser af nye indtryk til snuden. Her er vores bud på forårstur i din region.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!
Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Oplever du, at din hund reagerer på gåturen over for mennesker, andre hunde, lyde eller trafik? Trækker din hund i linen, scanner den omgivelserne og ser det ud som om, din hund søger hen mod konflikterne i stedet for at undgå dem?
I det naturskønne område tæt på Egå strand er der opstået noget helt særligt. Det startede med tilfældige hilsner på de grønne arealer, men i dag er det blevet til et stærkt og trygt fællesskab under navnet Brohavens Hunde Loge.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
