Jeg tror nok, at jeg hørte denne sætning i en podcast om hundetræning, og den har ligesom hængt fast hos mig, for jeg synes at det er meget rammende, og den er nærmest blevet mit mantra i arbejdet med min unghund, Vixen.
Når man arbejder med dyr, må man acceptere, at der indimellem sker fejl. Det kan være, at man som uerfaren hundefører måske får lyttet til de forkerte råd, ikke er tilstrækkeligt opmærksom på om træningsformen passer til lige præcis ens hunds temperament (eller bare dagsformen), eller man kommer til at stille sin hund en opgave, der bare er for svær, og som derfor går lidt i skudder-mudder.
Sådan er det bare. Vi er bare mennesker, og de er bare dyr. Men noget af det vigtigste må være ikke at bruge for meget krudt på at slå sig selv oven i hovedet over fejlen, men lære af den og i det mindste prøve at undgå at lave den samme fejl igen.
Med Sansa har jeg helt sikkert begået den fejl, at klø for meget på med at træne lydighed og selvkontrol tidligt i hendes liv - sikkert fordi mine erfaringer kom fra mine to, gamle beagler, hvor man virkelig skal kæmpe for at få og holde kontakten!
Det lyder måske fjollet, at man kan over-træne lydighed, men det er jeg efterhånden overbevist om har været tilfældet med Sansa. De stående hunde skal jo også arbejde selvstændigt, og den del fik jeg ligesom lagt lidt for meget låg på, og det har jeg så efterfølgende bøvlet med. Så jeg lovede mig selv ikke at begå den fejl med den næste hund.
Men selvom hunde tilhører samme race, og endda er i tæt familie, er de stadig individer. Så da jeg gik i gang med at arbejde med hendes datter Vixen, der blev født lige før jul i 2019, blev det hurtigt tydeligt for mig, at hun altså er en dame af en lidt anden støbning - En meget mere selvsikker “bulderbasse” med rigtig meget passion for vildt, og som meget hurtigt tabte fokus, hvis jeg lavede for mange gentagelser af hvalpeøvelserne.
Med Sansa havde vi en del udfordringer med at lære hende at samle vildt op, hvorimod Vixen mere end én gang resolut har snuppet et stykke vildt på træningspladsen og galoperet ud på den helt store æresrunde, til stor morskab for vores træningskammerater. Godt så! Det med at samle vildt op bliver vist ikke noget problem, men så får vi nok nogle andre udfordringer.
Så min store udfordring er, at få trænet nok lydighed og selvkontrol med hende så hun ikke ender med at blive helt ustyrlig, men uden at overdrive, så hendes naturlige drive og jagtlyst forbliver intakt. Og da jeg stadig er ret ny i det her med at træne jagthunde, er jeg da helt sikker på, at jeg ikke rammer den helt rigtige balance med det samme, men hvis man ser på fejl som muligheder for læring og udvikling, skal det hele nok gå.
Og heldigvis kan vores hunde jo udvikle sig og lære hele livet, så på trods af mine bommerter tidligt i Sansas træning, har jeg formået at få hende vendt, så hun nu faktisk er en hund med rigtig meget fart og jagtlyst - Jeg skulle bare lige finde de rigtige knapper at skrue på.
Jeg har også lagt mærke til, at selverkendelse er en sjælden størrelse blandt jagthundefolk. Når f.eks en apportering ikke lykkes, flyver det ofte rundt med undskyldninger. “Den plejer at kunne!”, er en klassiker. Og alt lige fra hunden, racen, opdrætteren, træneren, træningskammeraterne, deres hunde, vejret eller svigermor 300 kilometer væk kan risikere at få skylden. Min tilgang til det plejer at være, at hvis min hund ikke kan finde ud af at løse en opgave, så må det være mig, der ikke har forberedt den godt nok, eller mig der ikke har lagt øvelsens sværhedsgrad rigtigt. Eller også er der noget med hundens dagsform, som gør at det bare er for svært i dag, og så må man nedjustere ambitionerne, så det alligevel bliver en god træning.
Så selvom jeg i udgangspunktet synes, at alle de der undskyldninger er ret ubrugelige, så bliver de i hvert fald sat helt ud af spillet, når man arbejder med en hund, man selv har opdrættet. Jeg har udvalgt far og mor til kuldet ud fra de egenskaber, som jeg synes var vigtigst for racen, passet tæven under drægtigheden, taget imod Vixen under fødslen (måske var hun en af de to første hvalpe, der nåede at blive født oppe i min seng under min dyne!) og præget hende fra første sekund. Så hvis noget er gået galt, som skulle få betydning for Vixens karriere som jagt- og prøvehund, så har jeg i hvert fald kun én at skyde skylden på. Og det gør i virkeligheden det hele meget enklere, og også meget mere spændende!
Til tider glemmer vi, at mange af vores hunde er topatleter, som yder store fysiske præstationer fx til jagt, canicross, agility, mv. Derfor har de brug for vores hjælp til at yde deres bedste og undgå skader. I min seneste blog skrev jeg om vigtigheden af at varme op, når vores sports-hunde skal ud og præstere. I dag skal det handle om tiden efter, hunden har været afsted: Hvordan sikrer vi på bedste vis, at hunden hurtigt kommer sig ovenpå kraftanstrengelserne og restituerer bedst muligt
Mange hunde bliver brugt til forskellige typer sport: Agility, lydighed, jagt, cykling, canicross og meget andet. Det stiller krav til hundens fysik – og til tider glemmer vi tobenede vist, at vores hunde faktisk er topatleter, som præsterer på højt niveau. Af og til i mange timer af gangen
Er det en god eller dårlig ide at lade hunde hilse på hinanden, og er det overhovedet nødvendigt?
Der er konstateret smitte hos flere deltagere på udstillingen i Herning. Derfor opfordres alle, der var på udstillingen til at lade sig teste
Ungarsk studie peger på, at traumatiske oplevelser kan have langvarige, negative konsekvenser for hunde og i sidste ende forkorte deres levetid
Nytåret står snart for døren, og med det kommer den for hundene frygtelige larm. Her får du lidt gode råd til en god nytårsaften med hunden
Kender du symptomerne på en hjerneblødning hos hunde? Vi ser nærmere på hvad sker ved en hjerneblødning og hvad du skal holde øje med
Krystaller kan dannes i hundens urin, og disse krystaller kan give anledning til betændelse og irritation i blæren, de kan samles til større sten og i værste fald blokere, så hunden ikke kan komme af med sin urin – og en sådan blokering er livsfarlig
I England har man oplevet en enorm stigning i antallet af tyverier af hunde. Nu bliver straffen for den forbrydelse sat væsentligt i vejret
Nu kan du se alle billederne fra Herning
Sødestoffet xylitol er farligt for hunde, fordi det sænker blodsukkeret og kan give forgiftning. Tandpasta, tyggegummi, slik og sukkerfrie varer er eksempler på produkter, der kan indeholde xylitol. Selv en lille mængde xylitol kan få hunden til at få et livstruende fald i blodsukkerniveauet. Alle produkter der indeholder xylitol, bør derfor altid opbevares utilgængeligt for hunden. Agria Dyreforsikring giver her en oversigt over symptomerne, mængden af xylitol der er farlig for hunden, og hvordan du skal behandle hunden i tilfælde af, at din hund har indtaget produkter med xylitol
Vi ved alle, at menneskets bedste ven er vores hund. I ”Kærlighed giver pote” – er det en whippet, der hedder ”Bella”
Der lever mere end 400.000 hunde af racen galgo espanol i Spanien, hvor de bruges til jagt og væddeløb. Mange af hundene lever under kummerlige forhold, og hvis de ikke duer bliver de smidt på gaden eller skudt. Dokumentaristen Yeray Lopez er bosat i Danmark og har viet sit liv til at kæmpe for et mere dyrevenligt liv for galgoerne
