Julie Valentin
Elsker du at være aktiv sammen med din hund?
Sæt kryds i kalenderen søndag den 30. november 2025, hvor K9 Runners Mariager inviterer til årets hyggeligste Adventsløb i smukke Oxendalen ved Mariager.
Alle kan være med!
Uanset om du kommer for at konkurrere, hygge dig eller bare få en aktiv dag sammen med din hund, er du garanteret en god oplevelse.
Snør løbeskoene, spænd selen på hunden og vær med, når julestemningen indtager Mariager.
Løbet er en del af DCF Dog Series og tæller med i den samlede stilling, men det handler først og fremmest om fællesskab, motion og glæden ved at løbe sammen med sin firbenede makker. Uanset om du er erfaren canicrossløber eller helt ny, er du hjertelig velkommen.
Arrangørerne glæder sig til at tage imod både nye og erfarne deltagere:
“Vi elsker at se nye løbere prøve kræfter med sporten. Især vores korte distance (på 2-3 km) er perfekt for alle, der bare vil mærke glæden ved at bevæge sig med deres hund uden fokus på fart eller placering. Er du i tvivl om du kan være med, har spørgsmål til udstyr eller noget helt tredje, så send os en besked på Facebook Messenger og vi hjælper jer i gang.”
Et løb med plads til alle
Programmet byder på både canicross øvet og begyndere, bikejoring, kickbike, børneløb og en festlig stafet.
Ruterne går gennem skov og natur omkring Mariager og er tydeligt afmærket, så både to og firbenede deltagere kan finde vej.
Alle gennemførende modtager en medalje ved målstregen, og der er varm suppe, lodtrækningspræmier og gode podiepræmier til dagens vindere.
Børnene kan deltage på distancer mellem 1 og 5 km afhængig af alder, vi håber derfor at se en helt masse glade og aktive børn med deres skønne på dagen.
Praktisk information
Sted: Oxendalen, 9550 Mariager
Dato: Søndag den 30. november 2025
Priser:
Voksne: 225 kr. (efter 3/11: 275 kr.)
Børneløb: 175 kr. (efter 3/11: 200 kr.)
Stafet: 150 kr. pr. hold
Medlemmer af klubber under Dansk Canicross Forbund får rabat via klubkode.
Læs mere og tilmeld dig på sportstiming
Har du spørgsmål?
Kontakt arrangørerne på Mail: k9runners@hotmail.com