På et tidspunkt i historien gik hundens forfædre fra at leve vildt til at leve sammen med mennesker – denne proces kaldes for hundens domesticering. Trods meget forskning, er det stadig ikke klarlagt, hvornår og hvordan denne proces fandt sted. Der er opstillet flere hypoteser, der alle opstiller mulige forklaringer, men der er fortsat uenighed om hvilken forklaring, der er den rigtige.
En af hypoteserne er, at hundene gradvist selv vænnede sig til at leve sammen med mennesker, fordi de var tiltrukket af maden på de lossepladser der lå i forbindelse med det tidlige menneskes bopladser. Denne hypotese blev først fremført af forskerne Roy og Lorna Coppinger i 2001, og siden har den vundet stor opbakning. Nu stiller et tysk forskerhold dog spørgsmålstegn ved hypotesen.
Huller i hypotesen om lossepladserne
Blandt kritikpunkterne peger de tyske forskere på, at domesticeringen af hunden startede længe før mennesker begyndte at lave lossepladser, der kunne være tiltrækkende for hundens forfar. Derudover mener forskerne ikke, at hypotesen kan forklare hvorfor det kun var ulve der blev domesticerede, og ikke andre dyr som ræve og sjakaler. Både ræve og sjakaler kan finde på at spise ådsler og affaldsrester, og ville derfor også være blevet tiltrukket af, hvad lossepladserne kunne tilbyde, og på den måde være kommet i tæt kontakt med mennesker.
Stor lighed mellem mennesker og hunde
Gennem undersøgelse af moderne hunde og mennesker, mener forskerne til gengæld at det er vigtige ligheder i psykologiske og neurobiologiske strukturer, der har gjort det muligt at skabe relationer de to arter imellem, og muliggjort at de kunne kommunikere og arbejde sammen. Derfor peger forskerne i stedet på, at svaret på hundens domesticering skal findes i en aktiv social proces. Dog understreger de også, at mere forskning er nødvendig for at klarlægge præcis, hvordan denne proces har fundet sted.
Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.
Skal ferien foregå inden for EU’s grænser, kræver det styr på dokumenter og tidsfrister. Her får du et præcist overblik over reglerne for rejse med hund i EU.
Overvægt hos hunde er et problem, som mange ejere overser. Selv få ekstra kilo kan påvirke både trivsel, bevægelighed og levetid.
Slidgigt er ikke længere kun noget, ældre hunde døjer med. En ny undersøgelse viser, at også helt unge hunde – allerede fra 2-årsalderen – kan have ondt i leddene. Og som hundeejer opdager man det slet ikke altid. Derfor opfordrer dyrlæger til mere opmærksomhed og tidligere tjek.
Ny forskning viser, at det ikke er tilfældigt, når hunde redder deres ejere. Forskningen peger på,a t det faktisk er en bevidst handling
Det kan være udfordrende for den almindelige hundeejer at vurdere, om en hund har ondt eller er stresset. En gruppe forskere vil nu undersøge, hvordan hundens personlighed påvirker dens reaktioner på smerte og stress og desuden måle, hvordan en hund kan blive påvirket af dens ejer.
Danske og engelske forskere har fundet tegn på, at hunde måske blev brugt til jagt tidligere end man hidtil har troet
Hunde er, ligesom mennesker, glade tv-kiggere, men hvad får hundene egentlig ud af at kigge på skærmene i huset? Det har forsker kigget på
Hvem vil ikke vide mere om risikoen for, at hunde får kræft og dør af det? Eller om operation er den bedste behandling for korsbåndsskader? Og hvordan står det rent faktisk til med de mange kælekaniner, vi har? Det er blot tre af de 12 nye forskningsprojekter, der har modtaget støtte fra årets uddeling af tæt ved 11 millioner svenske kroner fra Agria SKKs forskningsfond
Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.
1. - 3. maj lægger Ansager græs til det største Dobermann VM i 11 år, når 46 ekvipager fra 19 nationer dyster om titlen. Det er en begivenhed, der fejrer både den professionelle brugshund og den menneskelige familiemakker.
Artikel 2 af 3: Genskabelsen af broholmeren kan kun beskrives som en succesfulde reetablering. Men hvordan sikrer man sundhed, temperament og type, når man starter næsten helt fra nul? Torben og Merete Elmedal dykker her ned i de faglige overvejelser, de kreative løsninger og vigtigheden af det mentale fundament. Torben og Merete Elmedal deler her erfaringer og beretninger fra 50 år med Broholmeren.
Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.
Et tilfældigt møde i en hundeskov i Sønderborg i foråret 2024 blev starten på et nyt livskapitel for Leif og Kirsten, som for nyligt tog deres to hunde med på en bryllupsrejse, hvor oplevelser med hundene var i højsædet.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Skal ferien foregå inden for EU’s grænser, kræver det styr på dokumenter og tidsfrister. Her får du et præcist overblik over reglerne for rejse med hund i EU.
Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.
Fredag den 27. marts var dagen, Maria længe havde frygtet og set frem til. Nerverne rasede, og tvivlen sneg sig ind, mens hun gjorde klar til den praktiske eksamen. Ville det tætte samarbejde med den spanske vandhund Svea bære frugt, når det virkelig gjaldt?
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
