På et tidspunkt i historien gik hundens forfædre fra at leve vildt til at leve sammen med mennesker – denne proces kaldes for hundens domesticering. Trods meget forskning, er det stadig ikke klarlagt, hvornår og hvordan denne proces fandt sted. Der er opstillet flere hypoteser, der alle opstiller mulige forklaringer, men der er fortsat uenighed om hvilken forklaring, der er den rigtige.
En af hypoteserne er, at hundene gradvist selv vænnede sig til at leve sammen med mennesker, fordi de var tiltrukket af maden på de lossepladser der lå i forbindelse med det tidlige menneskes bopladser. Denne hypotese blev først fremført af forskerne Roy og Lorna Coppinger i 2001, og siden har den vundet stor opbakning. Nu stiller et tysk forskerhold dog spørgsmålstegn ved hypotesen.
Huller i hypotesen om lossepladserne
Blandt kritikpunkterne peger de tyske forskere på, at domesticeringen af hunden startede længe før mennesker begyndte at lave lossepladser, der kunne være tiltrækkende for hundens forfar. Derudover mener forskerne ikke, at hypotesen kan forklare hvorfor det kun var ulve der blev domesticerede, og ikke andre dyr som ræve og sjakaler. Både ræve og sjakaler kan finde på at spise ådsler og affaldsrester, og ville derfor også være blevet tiltrukket af, hvad lossepladserne kunne tilbyde, og på den måde være kommet i tæt kontakt med mennesker.
Stor lighed mellem mennesker og hunde
Gennem undersøgelse af moderne hunde og mennesker, mener forskerne til gengæld at det er vigtige ligheder i psykologiske og neurobiologiske strukturer, der har gjort det muligt at skabe relationer de to arter imellem, og muliggjort at de kunne kommunikere og arbejde sammen. Derfor peger forskerne i stedet på, at svaret på hundens domesticering skal findes i en aktiv social proces. Dog understreger de også, at mere forskning er nødvendig for at klarlægge præcis, hvordan denne proces har fundet sted.
Skal ferien foregå inden for EU’s grænser, kræver det styr på dokumenter og tidsfrister. Her får du et præcist overblik over reglerne for rejse med hund i EU.
Overvægt hos hunde er et problem, som mange ejere overser. Selv få ekstra kilo kan påvirke både trivsel, bevægelighed og levetid.
Hvis du drømmer om at fremvise din hund til de store internationale udstillinger i Roskilde, er det nu, du skal trykke på knappen. Den sidste tilmeldingsfrist er den 7. april kl. 8.00.
Ny forskning peger på, at hundens evner til at følge menneskers evner ligger i generne
Nyt studie fra Sverige viser, at hunde og katte har en positiv virkning på nationaløkonomien
Hyrdning, jagt og evnen til at trække slæder. Det var evner, som også var meget værd i oldtiden. Derfor blev hunde brugt som handelsvare
Ny forskning har kigget på antallet af hjerneceller i en blæksprutte. Resultatet vil nok overraske mange
Mange steder i Danmark, såvel som i udlandet, er besøgshunde blevet en værdifuld måde at forbedre syge og ældres livskvalitet. Ved at komme på besøg på hospitaler og plejehjem, kan hundene sprede glæde hos beboerne, men hvordan oplever hundene besøget? Et nyt amerikansk studie har forsøgt at give et svar!
Forskning viser tydelige neuroanatomiske raceforskelle i hundes hjerner, og forskellene har betydning for racernes adfærd og karaktertræk
Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.
1. - 3. maj lægger Ansager græs til det største Dobermann VM i 11 år, når 46 ekvipager fra 19 nationer dyster om titlen. Det er en begivenhed, der fejrer både den professionelle brugshund og den menneskelige familiemakker.
Artikel 2 af 3: Genskabelsen af broholmeren kan kun beskrives som en succesfulde reetablering. Men hvordan sikrer man sundhed, temperament og type, når man starter næsten helt fra nul? Torben og Merete Elmedal dykker her ned i de faglige overvejelser, de kreative løsninger og vigtigheden af det mentale fundament. Torben og Merete Elmedal deler her erfaringer og beretninger fra 50 år med Broholmeren.
Et tilfældigt møde i en hundeskov i Sønderborg i foråret 2024 blev starten på et nyt livskapitel for Leif og Kirsten, som for nyligt tog deres to hunde med på en bryllupsrejse, hvor oplevelser med hundene var i højsædet.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Skal ferien foregå inden for EU’s grænser, kræver det styr på dokumenter og tidsfrister. Her får du et præcist overblik over reglerne for rejse med hund i EU.
Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.
Fredag den 27. marts var dagen, Maria længe havde frygtet og set frem til. Nerverne rasede, og tvivlen sneg sig ind, mens hun gjorde klar til den praktiske eksamen. Ville det tætte samarbejde med den spanske vandhund Svea bære frugt, når det virkelig gjaldt?
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
