På et tidspunkt i historien gik hundens forfædre fra at leve vildt til at leve sammen med mennesker – denne proces kaldes for hundens domesticering. Trods meget forskning, er det stadig ikke klarlagt, hvornår og hvordan denne proces fandt sted. Der er opstillet flere hypoteser, der alle opstiller mulige forklaringer, men der er fortsat uenighed om hvilken forklaring, der er den rigtige.
En af hypoteserne er, at hundene gradvist selv vænnede sig til at leve sammen med mennesker, fordi de var tiltrukket af maden på de lossepladser der lå i forbindelse med det tidlige menneskes bopladser. Denne hypotese blev først fremført af forskerne Roy og Lorna Coppinger i 2001, og siden har den vundet stor opbakning. Nu stiller et tysk forskerhold dog spørgsmålstegn ved hypotesen.
Huller i hypotesen om lossepladserne
Blandt kritikpunkterne peger de tyske forskere på, at domesticeringen af hunden startede længe før mennesker begyndte at lave lossepladser, der kunne være tiltrækkende for hundens forfar. Derudover mener forskerne ikke, at hypotesen kan forklare hvorfor det kun var ulve der blev domesticerede, og ikke andre dyr som ræve og sjakaler. Både ræve og sjakaler kan finde på at spise ådsler og affaldsrester, og ville derfor også være blevet tiltrukket af, hvad lossepladserne kunne tilbyde, og på den måde være kommet i tæt kontakt med mennesker.
Stor lighed mellem mennesker og hunde
Gennem undersøgelse af moderne hunde og mennesker, mener forskerne til gengæld at det er vigtige ligheder i psykologiske og neurobiologiske strukturer, der har gjort det muligt at skabe relationer de to arter imellem, og muliggjort at de kunne kommunikere og arbejde sammen. Derfor peger forskerne i stedet på, at svaret på hundens domesticering skal findes i en aktiv social proces. Dog understreger de også, at mere forskning er nødvendig for at klarlægge præcis, hvordan denne proces har fundet sted.
Vores rejse som hundeejere er formet af de hunde, vi har delt vores liv med gennem årene. Hver enkelt hund har lært os noget unikt og har været med til at gøre os til de mennesker og hundeejere, vi er i dag.
Når frosten bider udenfor, søger mange hunde mod de varmeste steder i huset, herunder ejerens seng. Men er det en god idé for hygiejnen og nattesøvnen, eller bør sengen forblive en hundefri zone?
Har du læst Julie Valentins guide til indendørs aktivering i det seneste nummer af magasinet HUNDEN?
Et nyt studie viser, at hunde kan kende forskel på ord, der næsten lyder ens, skriver New Scientist
Fra frygtsom ulv til selskabshund i sofaen – ny bog sætter fokus på menneskets bedste ven
Flere hunde i hjemmet kan mindske risikoen for at et barn udvikler astma, viser et nyt stort studie fra Sverige
Inuit ankom flere hundrede år tidligere til Grønland end hidtil antaget. Det viser en kortlægning af slædehundes gener, som forskere på blandt andet Københavns Universitet står bag.
Flere end 59 procent af alle sportshunde, dvs. hunde, der deltager i aktiviteter og konkurrencer, bliver udsat for skader. Det viser en ny undersøgelse, udført for Agria og SKK Forskningsfond. Undersøgelsen identificerer desuden de mest almindelige skader og deres risikofaktorer samt hvilke racer, der er mest sårbare.
Er du ejer af en cavalier king charles spaniel, så kan det være dig, KU-SUND lige nu står og mangler
Nytårsaften er for mange hunde årets mest belastende døgn, hvor brag og uro kan udløse voldsom panik. Vi Finder Hund fortæller her, hvordan du mindsker risikoen, og hvordan du agerer korrekt, hvis hunden løber væk.
Juleaften fungerer hunden ofte som det rolige anker midt i festlighedernes forventningsfulde larm og travle forberedelser. Når julefreden endelig sænker sig, minder hunden os om værdien af det mest enkle nærvær og den ubetingede kærlighed.
Når frosten bider udenfor, søger mange hunde mod de varmeste steder i huset, herunder ejerens seng. Men er det en god idé for hygiejnen og nattesøvnen, eller bør sengen forblive en hundefri zone?
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Nystegt mortensand kan få mundvandet til at løbe på de fleste hunde, men pas på med at lade hunden få del af anden - skroget kan nemlig være farligt for hunde
I en travl hverdag fungerer gåturen med hunden som et nødvendigt pusterum for det moderne menneske. Når vi følger hundens tempo og sanser, lærer vi at give slip på bekymringerne og finde ind til en indre ro.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Fra 1. januar 2026 skærper Dansk Kennel Klub kravene til avl af Lagotto Romagnolo. Vi gennemgår her de nye regler, så du er klædt på til de ændrede krav, uanset om du er opdrætter eller hvalpekøber.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
