På et tidspunkt i historien gik hundens forfædre fra at leve vildt til at leve sammen med mennesker – denne proces kaldes for hundens domesticering. Trods meget forskning, er det stadig ikke klarlagt, hvornår og hvordan denne proces fandt sted. Der er opstillet flere hypoteser, der alle opstiller mulige forklaringer, men der er fortsat uenighed om hvilken forklaring, der er den rigtige.
En af hypoteserne er, at hundene gradvist selv vænnede sig til at leve sammen med mennesker, fordi de var tiltrukket af maden på de lossepladser der lå i forbindelse med det tidlige menneskes bopladser. Denne hypotese blev først fremført af forskerne Roy og Lorna Coppinger i 2001, og siden har den vundet stor opbakning. Nu stiller et tysk forskerhold dog spørgsmålstegn ved hypotesen.
Huller i hypotesen om lossepladserne
Blandt kritikpunkterne peger de tyske forskere på, at domesticeringen af hunden startede længe før mennesker begyndte at lave lossepladser, der kunne være tiltrækkende for hundens forfar. Derudover mener forskerne ikke, at hypotesen kan forklare hvorfor det kun var ulve der blev domesticerede, og ikke andre dyr som ræve og sjakaler. Både ræve og sjakaler kan finde på at spise ådsler og affaldsrester, og ville derfor også være blevet tiltrukket af, hvad lossepladserne kunne tilbyde, og på den måde være kommet i tæt kontakt med mennesker.
Stor lighed mellem mennesker og hunde
Gennem undersøgelse af moderne hunde og mennesker, mener forskerne til gengæld at det er vigtige ligheder i psykologiske og neurobiologiske strukturer, der har gjort det muligt at skabe relationer de to arter imellem, og muliggjort at de kunne kommunikere og arbejde sammen. Derfor peger forskerne i stedet på, at svaret på hundens domesticering skal findes i en aktiv social proces. Dog understreger de også, at mere forskning er nødvendig for at klarlægge præcis, hvordan denne proces har fundet sted.
Hvad gør du, hvis strømmen forsvinder, vandet lukkes, eller du pludselig ikke kan få fat i hundefoder og medicin?
Hvordan håndterer man egentlig de små og store dilemmaer, der følger med livet som hundeejer? Det er omdrejningspunktet i den nye podcast HundOpolet – dilemmaer i snor.
Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.
Nyt studie peger på, at neutralisering inden for det første leveår kan have en sammenhæng med udvikling af cancer og gigt og ledsmerter hos nogle racer
En hunds kognitive evner har stor betydning for hvorvidt den kan blive en god service- og arbejdshund, viser studie fra Arizona Canine Cognition Center
Den dødelige Acrodermatitis, der er kendt for at ramme hvide bullterriere på hvalpestadiet er på nuværende tidspunkt ikke mulig at behandle. Ny forskning har dog opdaget den mutation, der udvikler sygdommen
I sidste uge havde vi historien om, at raw food til hunde ikke var godt for dem på grund af diverse bakterier. Engelsk ekspert går nu i rette med den opfattelse. Hendes hunde har spist raw food de sidste ti år
Når vi har lært noget nyt, kan søvn hjælpe os til at huske det bedre – det tyder alt forskning på. Nogen vil måske også kunne nikke genkendende til oplevelsen af, at noget svært man forsøgte at lære dagen inden, er lettere og mere ligetil efter en god nats søvn. Et nyt studie viser, at det samme måske også gælder for vores firbenede træningspartnere
Hvordan står det i virkeligheden til med gravhundens bruskskiver i ryggen? Hvordan får man bedre diagnostik for kattens mest almindelige sygdomme? Og hvordan forsker man i hundes indflydelse på interaktion med børn i skolemiljøet? Dette og meget mere vil blive undersøgt af 13 nye forskningsprojekter og 12 igangværende, der nu deler 9 millioner svenske kroner fra Agria & SKK’s forskningsfond
Ny svensk forskning peger på, at ejerens personlighed og forhold til hunden påvirker hundens stressniveau
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.
Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.
Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund
