Astrid Holtet
Hunde, der har været igennem en operation, eller har problemer i bevægeapparatet, kan have gavn af fysioterapi. Det kan blandt andet fremme genetablering af muskelstyrke, øge hundens bevægelighed og virke smertelindrende. Der findes mange forskellige værktøjer, der bruges i den fysioterapeutiske behandling, og et af disse er vibrationsplader.
Vibrationspladen er en plade, der bevæger sig i vertikal plan (op og ned), mens hunden befinder sig på den. Træning på vibrationspladen øger hundens blodcirkulation i muskulaturen, og er et meget effektivt alternativ til eksempelvis massage. Træningen anvendes til afslapning, ved genoptræning efter operationer, ved overbelastningsproblemer og til funktionel styrketræning.
Hvordan virker vibrationstræning
Pladen, som hunden befinder sig på, sættes til at vibrere. Vibrationerne kan ligge fra fem til tredive hertz. Pladens bevægelse får hundens muskler til skiftevis at spænde og slappe af. Den vertikale bevægelse giver leddene en naturlig og normal belastning.
Hvad bruges vibrationstræning til?
Når pladen vibrerer langsomt, har træningen blandt andet en afslappende og smertelindrende effekt. Ved højere svingninger, hjælper træningen til at styrke hundens balance og øge muskelstyrken.
Træningen kan bruges til at afhjælpe en lang række forskellige problemer, herunder: