For vores kæledyr er påsken en fest! Veldækkede påskeborde, der lokker med de skønneste dufte (og lidt ekstra godbidder fra påskebordet) og den fineste pynt er næsten ikke til at stå for for nysgerrige hundesnuder eller legesyge kattepoter. Hunde, der får påskeliljer inden for snudevidde kan finde på at tygge i stængler og blade – ligesom det ligger dybt i kattens instinkter at jage, og én gang om året går det ud over pjuskede påskekyllinger med påsatte fjer, som pirrer jagtinstinktet.
Begge situationer er lige farlige for vores firbenede venner, viser tal fra Agria Dyreforsikring.
– Vores statistikker viser, at påsken, som andre højtider, er højsæson for forgiftninger og andre livstruende skader for vores kæledyr. Hvert år må påskehyggen afbrydes, fordi hunde og katte må akut til dyrlægen med forgiftninger fra påskeblomster og påskemad eller med påskepynt, der har kilet sig fast i maven og må opereres ud, fortæller Lotte Evers, der er marketingchef i Agria Dyreforsikring, der tilføjer, at det er både en bekymrende og dyr situation at stå i.
Hun opfordrer derfor til, at du som kæledyrsejer holder et vågent øje på hund og kat, når påskepynten findes frem, og påskedelikatesserne sættes på bordet.
– Små skåle med nødder, rosiner, chokolade og anden påskemad skal holdes væk fra snude- og potehøjde og sørg for, at nysgerrige poter ikke kan nå op til påskepynt, påskeblomster og tændte stearinlys. Der skal ikke mere end 15 gram fra f.eks. et blomsterløg til, før en mellemstor hund kan havne i livsfare, og specielt når der er tale om en forgiftning, er tiden afgørende, forklarer Lotte Evers.
Påskefarer for hund og kat
Påskeblomster
Alle former for ægte liljer er meget giftige og kan i værste fald være dødelige for kæledyrene. Kontakt din dyrlæge, hvis du har mistanke om, at din hund eller kat har indtaget en del af planten eller hvis katten har drukket af blomstervandet. Påskeliljen er giftig, men ikke dødeligt giftig, fordi de ikke er ægte liljer, men dit kæledyr kan stadig få det rigtig dårligt efter nærkontakt med den fine gule blomst. Andre forårsblomster, der er giftige for hunde og katte, inkluderer tulipaner og hyacinter; her er det løget, der er mest giftigt, og især hunde, der graver efter nyplantede løg, kan være i fare.
Påskepynt og dekorationer
Nysgerrige poter finder påskepynt nyt, sjovt og spændende. Pjuskede påsatte fjer kan trigge kattens jagtlyst, ligesom hundehvalpe, der er ved at skifte tænder eller har ømme gummer, vil nyde at tygge i og sluge forskellige ting. Men pynten kan sætte sig fast i hals og mave på både hund og kat og kan resultere i, at dyret må opereres i maven for at fjerne et fremmedlegeme, der har sat sig fast.
Levende lys
Specielt kattens jagtinstinkt kan vækkes af et stearinlys, så de kommer galt afsted når de spankulerer i vindueskarmen eller ser et snit til en tur over påskebordet, så vær ekstra opmærksom på levende lys i påskehyggen, som kæledyrene kan brænde sig på - overvej evt. at bruge LED-stearinlys i stedet.
Påskeæg og chokolade
Chokolade, især den mørke af slagsen med højt kakaoindhold, er en af påskens helt store farer pga. stoffet theobromin, der er meget giftigt for hunde. Placer derfor skåle med slik ude af hundens rækkevidde og hold øje med at børnene ikke deler deres påskeæg med deres firbenede venner. Det afhænger af hundens størrelse, hvor mange chokoladepåskeæg, der skal til, før det bliver farligt: En hund på 10 kilo kan æde op til 40 gram mørk chokolade, uden det får alvorlige konsekvenser. For den lyse chokolade ligger grænsen på cirka 100 gram.
Fed og salt mad
Hvis din hund får for meget salt i maden, så kan det medføre problemer i maven og saltforgiftning, så pas på med mad, der indeholder store mængder salt. Tunmousse er en klassiker på påskebordet, og både hund og kat vil elske at få lov til at smage, men fordi den fede ret er fuld af mayonnaise og fløde, risikerer du at servere dit kæledyr en omgang dårlig mave med sådan en tallerkenfuld.
Stegt lam
Knogler i lammesteg kan splintre, hvis hunden får mulighed for at sætte tænderne i den tilberedte steg – skarpe knoglekanter kan skade mave-tarmsystemet, og din hund kan få forstoppelse og risikere at skade sine tænder.
Vindruer og rosiner
Selv om en lille, frisk vindrue kan virke harmløs, så kan hunde få akut nyresvigt ved selv mindre doser. Det samme gælder for rosiner. Symptomerne på, at din hund har spist rosiner eller druer, kan være opkastning, diarré, mavekrampe og at hunden virker sløv og drikker meget vand – tilsammen kan det betyde, at den er ved at få nyresvigt.
Hårde nødder
Hunde kan ikke nedbryde nødder med skaller som f.eks. valnødder, macadamianødder og pistacienødder, og skallerne kan derfor nemt sætte sig fast i hundes mave- og tarmsystem. Vær særlig opmærksom på macadamianødder, der anses for at være ekstra giftige for hunde.
Er du i tvivl? Så kontakt dyrlægen
Hvis du har mistanke om, at din hund eller kat har været på påske-rov og spist noget, den ikke kan tåle, bør du kontakte dyrlægen hurtigst muligt. Specielt når der er tale om en forgiftning, er tiden ganske afgørende.
Forbered dig evt. inden påsken ved at finde ud af, hvilke dyreklinikker der har vagt-åbent eller længere åbningstider i helligdagene.
Vær desuden opmærksom på, at mange forsikringsselskaber tilbyder gratis enten online eller telefon-dyrlægerådgivning, som du kan benytte dig af uden at gå glip af påskefrokosten.
Til årets træf 2026 kom der 270 personer og 170 hunde. Der kommer corgier fra hele landet, og for mange er det blevet en tradition at starte påsken med påsketræffet og så køre videre på ferie eller hygge hos familie og venner.
Påsken er det ideelle tidspunkt at pakke bilen og køre mod nye horisonter. Vi har fundet fem steder, hvor naturen er i særklasse, og hvor din hund får masser af nye indtryk til snuden. Her er vores bud på forårstur i din region.
Påsken byder på hygge og god mad, men for din hund gemmer højtiden desværre også på skjulte farer
Mandag den 1. november og tirsdag d. 2. november kommer en af Dyreværnets mobile non-profit dyreklinikker, Frynseklinikken, til Bornholm. Formålet med foreningens to Frynseklinikker er at tilbyde hjælp til socialt udsatte borgeres kæledyr ud fra et ”betal-hvad-du-kan-princip”. Det er tredje gang, Frynseklinikken besøger Bornholm og tilbyder hjælp til de kæledyr, hvis ejer ellers har svært ved at få deres pelsede ven til dyrlægen
I modsætning til hvad forskerne har troet i mange år, er børn af familier med kæledyr ikke nødvendigvis sundere end børn af familier uden kæledyr. Den storstilede undersøgelse blev publiceret i online magasinet Anthozooz.
Vejrudsigten har de seneste måneder vist usædvanligt høje temperaturer, og det giver flåter gode levevilkår tidligere end normalt. De blodsugende kryb kan, på trods af deres lille størrelse, lave stor ravage i hundes og kattes liv, men heldigvis kan de ubudne gæster forholdsvist nemt bekæmpes
Når temperaturen rammer frysepunktet, bliver vejene saltet. Dette afhjælper glatte veje, men vejsalt er en smertefuld oplevelse for hunde. Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor til at smøre hundens trædepuder med potevoks inden gåturen.
I takt med at temperaturerne stiger, stiger risikoen for flåtbid hos både dyr og mennesker. Derfor er det nu tid til at være ekstra opmærksom på flåter og de farer, de udgør for vores kæledyr, advarer dyrlæge, der samtidig giver gode råd til, hvordan du bedst beskytter dine firbenede venner mod de flåtbårne sygdomme, der kan have alvorlige konsekvenser for din hunds og kats helbred.
Om lidt er det juleaften – og så fyldes de danske hjem med gæster, mad og julesang. Det er en tid hvor familien samles og hygger sig, men hvad er en god juleaften for vores firbenede familiemedlemmer?
Den søde juletid nærmer sig med hastige skridt, hvor mange danskere har tradition for at samles om nærvær, julegodter, forkælelse, gaver og meget mere. Desværre kan flere af julens fristelser dog indebære livsfare for familiens firbenede medlemmer, og chefdyrlæge hos AniCura deler derfor ud af sine bedste tips til at sikre en god og tryg jul for vores kæledyr
Mange kender det: Bilen er pakket til bristepunktet, kaffekanden er fyldt, og vækkeuret ringer før en vis herre får sko på. Men hvornår tipper det fra en sund hobby til en total livsstil?
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Vidste du, at du med simple øvelser kan styrke bånddet mellem dig og hunden? Vi har samlet fem sjove øvelser, der ikke bare aktiverer din hund mentalt, men også bygger tillid og forståelse mellem jer i en travl hverdag.
Skovlund Stadion danner rammen om IDC World Championship IGP fra 1. til 3. maj. 46 ekvipager fra 19 nationer dyster om den prestigefyldte titel i den vestjyske forårssol.
Skal du rejse med hund til Frankrig i 2026? Få styr på regler om EU-pas, rabiesvaccination, indrejsekrav og særlige regler for hunderacer, så du undgår problemer ved grænsen og kan nyde ferien uden bekymringer.
Når pinsesolen står over Skagen den 23. og 24. maj 2026, danner Skagen Strand Hotel & Resort rammen om en stemningsfuld nordisk udstilling med både historie, hunde og fællesskab i centrum.
Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Alperne kalder, men har du styr på reglerne for din firbenede rejsekammerat? Østrig er en populær destination for aktive hundeejere, men det kræver, at dokumentation, transport og lokale bestemmelser er på plads, før turen går sydpå.
Italien lokker med sol, kultur og naturoplevelser, men en ferie med hund kræver god forberedelse. Her får du et samlet overblik over de vigtigste regler og forhold, du skal have styr på, før turen går mod syd.