Kræft i mælkekirtlerne er en af de mest almindelige kræftformer hos tæver, og den opstår, når nogle af de mælkeproducerende kirtelceller begynder at delle sig ukontrolleret. Lidt over halvdelen af tilfældene er ondartede – det vil sige at kræften ikke er afgrænset til et bestemt område, men at den i stedet spreder sig til livsvigtige organer, og dermed kan sygdommen blive livstruende.
Kræftknuderne kan forekomme i forskellige former og størrelser. I starten kan knuderne ikke altid ses, men kun opdages hvis man mærker omkring tævens mælkekirtler.
Tævens hunlige kønshormoner menes at spille en rolle i udviklingen af mælkekirtelkræft, og risikoen for at den fejlagtige celledeling sker, stiger med antallet af løbetider tæven har haft. Tæver der steriliseres tidligt, især efter første løbetid, har en markant mindre risiko for at udvikle mælkekirtelkræft. Brugen af løbetidsudsættende medicin, i form af p-sprøjter, øger til gengæld risikoen for at tæven udvikler sygdommen.
Behandling ved mælkekirtelkræft
Den mest almindelige behandling er at kræftknuderne fjernes ved en operation. Det er vigtigt at undersøge hvorvidt kræften har spredt sig – har den det, kan behandling med kemoterapi i nogle tilfælde være en mulighed.
Har kræften spredt sig fra den oprindelige knude vil prognosen være dårligere, end hvis kræften er afgrænset til et enkelt område. Jo tidligere tilstanden opdages, jo større sandsynlighed er der for at kræften ikke har spredt sig, og det er derfor vigtigt, at man jævnligt tjekker sin tæves mælkekirtler og opsøger en dyrlæge, hvis man mærker forandringer, der kunne være en kræftknude.
Januar er det perfekte tidspunkt til at kigge på de daglige rutiner og skabe en sundere livsstil for både hund og ejer. Små ændringer i hverdagen kan føre til øget glæde og et stærkere bånd mellem jer i 2026.
Vores rejse som hundeejere er formet af de hunde, vi har delt vores liv med gennem årene. Hver enkelt hund har lært os noget unikt og har været med til at gøre os til de mennesker og hundeejere, vi er i dag.
Når frosten bider udenfor, søger mange hunde mod de varmeste steder i huset, herunder ejerens seng. Men er det en god idé for hygiejnen og nattesøvnen, eller bør sengen forblive en hundefri zone?
Sommeren 2018 skulle vise sig at være vendepunktet for en hund i sin bedste alder og en tidligere juniorhandler uden sin ledsager. ”Din hund har ondartet kræft…” lød det fra dyrlægerne. Valget stod mellem at amputere det ene forben eller lade Barbie leve med ondartet kræft i poten. Så mens vi andre nød den varme sommer, så stod Rie med en kæmpe beslutning for sin egen hund. For selvom Barbie sagtens kunne leve på blot 3 ben, så var det måske værd at forsøge at bekæmpe kræften og dermed give Barbie flere år på alle 4 ben?
Stafet for Livet er et landsdækkende arrangement afholdt af Kræftens Bekæmpelse. Men kræft rammer ikke kun de tobenede
Insulinom er betegnelsen for en form for kræft i hundens bugspytkirtel, der påvirker hundens insulinniveau og dermed dens evne til at regulere blodsukkeret.
Hvem vil ikke vide mere om risikoen for, at hunde får kræft og dør af det? Eller om operation er den bedste behandling for korsbåndsskader? Og hvordan står det rent faktisk til med de mange kælekaniner, vi har? Det er blot tre af de 12 nye forskningsprojekter, der har modtaget støtte fra årets uddeling af tæt ved 11 millioner svenske kroner fra Agria SKKs forskningsfond
Ligesom mennesker, kan hunde rammes af lymfeknudekræft – faktisk er det en af de mest almindelige ondartede kræftformer hos hunde i Danmark
Kræft er en af de mest udbredte sygdomsgrupper i samfundet, men det er ikke blot blandt mennesker, at sygdommen hersker. De seneste år er et stigende antal kæledyr også blevet ramt af kræft og ondartede tumorer, hvilket blandt andet har været medvirkende til, at der er blevet udviklet nye og bedre behandlingsformer, lyder det fra specialdyrlæge.
Fedtknuder er almindelige, ufarlige samlinger af fedtvæv, men kan forveksles med nogle behandlingskrævende kræftformer, og bør derfor altid undersøges
Nytårsaften er for mange hunde årets mest belastende døgn, hvor brag og uro kan udløse voldsom panik. Vi Finder Hund fortæller her, hvordan du mindsker risikoen, og hvordan du agerer korrekt, hvis hunden løber væk.
Juleaften fungerer hunden ofte som det rolige anker midt i festlighedernes forventningsfulde larm og travle forberedelser. Når julefreden endelig sænker sig, minder hunden os om værdien af det mest enkle nærvær og den ubetingede kærlighed.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Når frosten bider udenfor, søger mange hunde mod de varmeste steder i huset, herunder ejerens seng. Men er det en god idé for hygiejnen og nattesøvnen, eller bør sengen forblive en hundefri zone?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Fra 1. januar 2026 skærper Dansk Kennel Klub kravene til avl af Lagotto Romagnolo. Vi gennemgår her de nye regler, så du er klædt på til de ændrede krav, uanset om du er opdrætter eller hvalpekøber.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Vores rejse som hundeejere er formet af de hunde, vi har delt vores liv med gennem årene. Hver enkelt hund har lært os noget unikt og har været med til at gøre os til de mennesker og hundeejere, vi er i dag.
Ændrer din tæve pludselig adfærd, bygger rede i sofaen eller 'adopterer' familiens sokker, som var det hvalpe? Det er en krævende tid for hunden, men du kan hjælpe. I december-nummeret af HUNDEN finder du Agrias store artikel om emnet.
