Derfor skal du huske at tjekke dine kæledyr for knuder

20-10-2022 09:53, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Ligesom mennesker rammes kæledyr af kræft og ondartede tumorer, og faktisk er kræft en af de hyppigste dødsårsager hos hunde. Heldigvis er mulighederne for helbredelse og behandling gode, jo tidligere sygdommen opdages, og derfor er det vigtigt, at man løbende tjekker sit kæledyr for knuder, lyder det fra specialdyrlæge i onkologi

Copyright Ridehesten.com
Pressefoto

For mange danskere er kæledyret en trofast del af familien, som bliver forkælet og passet godt på. Men ligesom mennesker er de firbenede også udsatte for alvorlige sygdomme som kræft og ondartede tumorer. Det gælder særligt for hunde, hvor kræft er en af de hyppigste dødsårsager. En af de mange hunde, som har været igennem et kræftforløb, er den nu 11-årige samojedehund Naya, der måtte gennemgå en operation for at få fjernet en ondartet tumor.  

- Vi har løbende gået til understøttende behandling, fordi Naya har gigtforandringer, og i den forbindelse opdagede behandleren, at Naya havde en knude mellem de to nederste brystvorter. Derfor kom vi hurtigt i kontakt med en specialdyrlæge, som konstaterede, at der var tale om en ondartet tumor, og at Naya derfor skulle opereres. Heldigvis gik operationen bedre, end vi havde turdet håbe, og i dag – et år efter operationen – har Naya det rigtig godt takket være dyrlægens kyndige og omsorgsfulde arbejde, fortæller hundeejer Eva Schou.

En af årsagerne til Nayas velbefindende i dag skyldes, at knuden blev opdaget i tide, inden den havde bredt sig. Ifølge specialdyrlæge Steen Engermann, der opererede Naya, bør netop det være en vigtig påmindelse til andre kæledyrsejere om, at man løbende bør tjekke sit kæledyr, således man hurtigt kan reagere, hvis en knude opstår.
 
- Det er ikke unormalt, at kæledyr kan udvikle en eller flere knuder i løbet af deres levetid, som er ufarlige og ikke kræver behandling, men det sker desværre også, at knuderne er ondartede. Uanset hvad er det vigtigt at reagere, så snart en knude opstår, for jo hurtigere den opdages og undersøges, jo bedre er chancerne for helbredelse og behandling, forklarer Steen Engermann, der er specialdyrlæge i onkologi hos AniCura Aarhus Dyrehospital.
 

Sådan skal du tjekke dit kæledyr

De fleste cancertyper udformer sig i form af tumorer eller knuder, og mange af disse sidder i relation til huden. Steen Engermann anbefaler derfor, at man gør det til en fast rutine at tjekke sin hund eller kat for knuder, da man i mange tilfælde vil kunne mærke disse, hvis man tjekker grundigt efter:

-  Det er en rigtig god ide at tjekke sit kæledyr for knuder en gang om måneden eller oftere og dermed gøre det til en fast rutine. De fleste knuder udvikles i huden, og der har man jo som ejer en god mulighed for tidligt at opdage det, hvis man er opmærksom. Men knuder kan også opstå andre steder som for eksempel i munden, så her skal man også huske at tjekke efter, hvilket man for eksempel kan gøre, når man børster tænder på sit kæledyr, siger Steen Engermann.

I forbindelse med det regelmæssige tjek anbefaler han, at man undersøger hele kroppen på kæledyret og bruger fingrene til at mærke efter på både mave, ben, poter og hale. Opdager man en knude, bør man altid kontakte en dyrlæge hurtigst muligt.

- En knude kan både være hård, blød eller stikke ud, og som dyreejer er det umuligt selv at afgøre, om det er noget alvorligt. Det farligste man kan gøre, er derfor at vente og se tiden an. Er man det mindste i tvivl, skal man ikke tøve med at kontakte sin dyrlæge, som vil undersøge knuden nærmere blandt andet ved at analysere celleprøver, så der hurtigt kan komme en afklaring, afslutter Steen Engermann.

Læs også

Hundefolket samler ind til Knæk Cancer

Christina Graugaard Nielsen inviterer i maj til endnu en udgave af udstillingen Knæk Cancer i hundenes tegn. Siden første arrangement i 2021 har arrangementet samlet store beløb ind til det gode formål, og skabt et stærkt fællesskab for hundeejere.

Da dødsdommen faldt, svarede hundene igen

Jeg mødte Cristine Hellström i de travle haller i Fredericia, præcis to år efter at samme udstilling blev startskuddet til en kamp for livet. Her fortæller hun om rejsen fra en terminal diagnose til igen at stå med en hundesnor i hånden.

Flere og flere kæledyr diagnosticeres med kræft

14-11-2023 11:38, af Anne Cecilie Sohl

Kræft er en af de mest udbredte sygdomsgrupper i samfundet, men det er ikke blot blandt mennesker, at sygdommen hersker. De seneste år er et stigende antal kæledyr også blevet ramt af kræft og ondartede tumorer, hvilket blandt andet har været medvirkende til, at der er blevet udviklet nye og bedre behandlingsformer, lyder det fra specialdyrlæge.

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
25 28 60 69
rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Billederne fra Roskilde er online

Foto|

Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.

Fra Falster til World Dog Challenge

Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.

Søg gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen

Info|

Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.

Danskernes 25 mest populære hunderacer

04-02-2025 13:24, af Cecilie Friis Amstrup

Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.

Tegn på smerter hos hund

Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.

Rejse med hund: Gode råd til turen

Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.

Må min hund spise banan?

15-08-2017 17:18, af Anne Ekenberg

Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?

Hvad er det pinligste din hund har gjort?

De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

7 tegn på demens hos hunde

09-09-2021 12:06, af Astrid Holtet

Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund