Coton de tulear, også kaldet bomuldshunden, er en livlig, meget klog og lærenem lille hund, som knytter sig tæt til sin familie. Som race er den imødekommende og glad for alle i husstanden inklusiv andre husdyr. Fremmede bliver budt hjertelig velkommen af den lille hvide hund og ofte med lyd, da racen oprindeligt er en ”alarm-hund”. Racens popularitet skyldes ikke mindst dens bomuldsagtige pels og dens størrelse, der gør, at man kan have den med alle steder.
Oprindelse
Coton de tulear er siden 1971 en officielt anerkendt race i FCI og dermed Dansk Kennel Klub. Racens hjemland er Frankrig, og de første to coton’er kom til Danmark i 1990. I dag er det en særdeles populær race. I 2020 var coton de tulear den sjette mest populære hunderace i DKK med 666 nye registreringer.
Racen stammer oprindeligt fra øen Madagaskar og er opkaldt efter havnebyen, Tulear. Coton de tulear betyder ”bomuld fra Tulear”. Man mener, at racen er opstået ved en blanding af europæiske bichons, som tilbage i middelalderen er kommet til øen med europæerne og sejlskibene, og som siden har blandet sig med lokale hunde. Men også racer som bedlington terrieren (deraf den buede ryglinje), og briarden er at finde i racens aner.
Hundene har igennem århundreder levet vildt på øen, og det har været med til at give en sund, livlig, muskuløs og klog lille hund, der har skullet klare sig i de barske tropiske omgivelser, Madagaskar byder på.
Cotonen er en lille hund, som størrelsesmæssigt varierer fra 22-28 cm i højden og 3,5 – 6 kg (en del hanhunde når også de 7 kg) i vægt, og så er den utrolig hurtig, adræt, og fuldt udvokset er den for det meste meget udholdende. Den elsker at arbejde og lydighed, men også agility og rally vil være sjove aktiviteter for en coton. Og så kan en coton de tulear ikke få nok af at bruge hovedet. Den lærer utrolig let masser af små cirkus-kunster. Selvom den gerne nyder en hyggestund i sofaen og i sengen (hvis den må), skal man regne med, at en fuldt udvokset coton har brug for ca. 1-1½ times motion om dagen.
En særlig pels
Pelsen består udelukkende af dækhår med den karakteristiske bomuldsagtige struktur. Der er ingen underuld og heraf de mere allergivenlige egenskaber. Mange personer med allergi kan tåle en raceren coton de tulear, omend nogle stadig vil reagere overfølsomt.
Pelsen bliver 8-10 cm lang og har ingen egentlige fældeperioder, men den kræver meget pelspleje. En coton taber hår på samme måde som et menneske, altså dagligt, og de løse hår sætter sig i pelsen og giver filter. Disse filterknuder skal redes ud af pelsen, da de ellers vil være smertefulde for hunden.
Hvis man anskaffer sig en bomuldshund, skal man sætte sig ind i, hvad pelsplejen kræver, og regne med, at det tager mellem to og fem timer ugentligt at passe en coton i fuld pels. I perioden 6-15 mdr., hvor den skifter til voksenpels, er der daglige gøremål med pelsen, og heller ikke i denne periode må pelsplejen undervurderes. En coton bør have et bad mindst hver fjerde uge og efterfølgende tørres med hårtørrer eller blower. Husk, at pelsen skal være helt tør. Jo oftere du bader din coton, jo nemmere er pelsen at holde. Showhunde får typisk et bad hver uge.
Coton-pels kan være forskellige i struktur. Det er helt normalt, og derfor er det også forskelligt, hvor krævende pelsen er at passe. Hvis tiden ikke er til pelspleje, skal man fra hvalpen er helt lille, vænne den til at blive klippet hos hundefrisøren i et sødt hvalpeklip. Alt efter hvor kort pelsen ønskes, skal den klippes mellem tre og seks gange årligt. En kort pels kræver også pelspleje men selvfølgelig i mindre omfang.
Pelsen er overvejende hvid. Dog fødes mange hvalpe med farvede pletter fra cremefarvede over det mørkebrune til sort. Som pelsen vokser blegner disse farver, og den fuldvoksne hund viser højst champagne eller grå aftegninger i pelsen, og kun i få tilfælde bibeholdes den farvede pels.
Den "allergivenlige hund"
Racen går for at være allergivenlig. Hvorfor det forholder sig sådan, ved videnskaben (endnu) ikke. Men faktum er, at rigtig mange hundeallergikere tåler livet sammen med en coton de tulear. Hvis man vil afprøve, om man tåler hunderacen, er det en rigtig god ide at besøge et hjem, hvor der kun er en coton. På den måde får man et realistisk billede af allergipåvirkningerne, og det er en rigtig god ide at prøve at besøge et coton-hjem flere gange for at teste reaktionerne, når man aer, lader hunden slikke sig på hænderne, man gnider sig i øjnene osv. Hvis man vælger at besøge en opdrætter med flere hunde og hvalpe for at teste reaktionerne, vil allergi-påvirkningerne være massive, og nogen kan måske få et ”falsk” billede af, om de tåler racen eller ej.
Ulovlig import
Bomuldshunden er særdeles populær, og specielt de senere år har der været stort pres på DKK-opdrættere, som har lange ventetider. Det har givet plads til et stort sort marked, hvor især ulovlig import fra østeuropæiske lande har bidraget til markedet med blandingshunde, som intet har med en coton at gøre. Det har givet de nye hundeejere store problemer med umulige pelse, syge hunde, hunde som fremkalder mere allergi og ikke mindst, et sind som slet ikke ligner det, der er så karakteristisk for coton de tulear.
En sund race
DKK-opdrættere af coton de tulear er særdeles opmærksomme på at opdrætte hunde, der er fri for sygdomme. Hver især gør de dagligt et stort arbejde for at opdrætte sunde, livlige og lærenemme hvalpe. Der er ingen udbredte sygdomme i coton de tulear, og det skyldes, at der i stort omfang anvendes DNA-tests, rygscreeninger og avlsanbefalinger, som i videst muligt omfang sikrer hvalpekøbere en sund hvalp.
De fleste hundeejere kender fornemmelsen af en kold, våd snude mod hånden. I Kenneth Stevens og Øyvind Torseters billedbog "Hvordan hunden fik sin våde snude" får vi en fantasifuld og opdigtet forklaring på, hvordan det hele startede ombord på Noas ark.
Den gule sløjfe er et enkelt, men vigtigt signal i hundeverdenen. Mange hundeejere bruger den som en venlig opfordring til andre om at holde afstand. Det handler ikke om, at hunden er farlig, men om at give den tryghed i situationer, hvor den har brug for ro.
På Rold Gl. Kro - Hundekroen er de firbenede gæster i fokus med deres helt egen menu. Selv om menuen har været der i noget tid, har tiltaget for nyligt skabt stor begejstring på de sociale medier.
Adfærdskonsulent hos Dansk Kennel Klub Lise Lotte Christensen viser i en video, hvordan man giver hunden nok at drikke her i varmen
Med risiko for at gentage os selv: Labrador retrieveren Lab'Spb Gazprom, også kendt som Blue, vinder endnu en gang Best In Show!
Da Dansk Kennel Klub sidste lørdag uddelte opdrætspriser i Fredericia, var Kennel Surtsey en af modtagerne. Det var en rørende oplevelse, fortæller Ulrikke Olsen, som er en af kennelens to ejere
Mandag aften meldte DKK ud, at norske hunde ikke kan deltage i den kommende weekends udstilling i Ballerup. Derudover er der taget forholdsregler for at forhindre eventuel smitte
Fødevareminister Jacob Jensen viser vejen med ”den danske model for sund hundeavl”. – Vi skal have bedre dyrevelfærd for hunde, og det får vi bl.a. ved at fokusere på at vælge at bruge de sundeste avlsdyr samt at give avlstæven gode betingelser. Det skal gælde for alle hunde, der opdrættes i Danmark og ikke kun i den organiserede del af hundeopdrættet, lyder det resolut fra Jacob Jensen, minister for landbrug, fødevarer og fiskeri.
Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.
Til årets træf 2026 kom der 270 personer og 170 hunde. Der kommer corgier fra hele landet, og for mange er det blevet en tradition at starte påsken med påsketræffet og så køre videre på ferie eller hygge hos familie og venner.
Sverige er et af de mest populære rejselande for danske hundeejere. Få kendskab til de gældende regler for 2026 her.
Christina Graugaard Nielsen inviterer i maj til endnu en udgave af udstillingen Knæk Cancer i hundenes tegn. Siden første arrangement i 2021 har arrangementet samlet store beløb ind til det gode formål, og skabt et stærkt fællesskab for hundeejere.
Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.
Artikel 2 af 3: Genskabelsen af broholmeren kan kun beskrives som en succesfulde reetablering. Men hvordan sikrer man sundhed, temperament og type, når man starter næsten helt fra nul? Torben og Merete Elmedal dykker her ned i de faglige overvejelser, de kreative løsninger og vigtigheden af det mentale fundament. Torben og Merete Elmedal deler her erfaringer og beretninger fra 50 år med Broholmeren.
Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.
Artikel 3 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Torben og Merete dykker her ned i de historiske fund og de bevidste valg, der har formet den danske kæmpe, som vi kender den i dag, fra kammerherre Sehesteds modstand til kampen om den korrekte højde og farve.
Drømmen om at skabe noget eget i den danske hundeverden kræver både mod og udholdenhed. Ismail og Valdemar har valgt at bygge deres virksomhed på et fundament af venskab og lokal produktion i Odense.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
