Denne artikel blev bragt i juninummeret af Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
En undersøgelse fra Agria Dyreforsikring i Sverige viser, at hele 17% af voksne hunde på et tidspunkt må finde nye hjem, fordi forholdet mellem hund og ejer ikke lever op til forventningerne. I Danmark er der også trængsel på internaterne, hvor hunde står klar til at finde nye familier, fordi livet har taget en drejning, og hundelykken er brast. Det understreger, hvor vigtigt det er at vælge hvalp med både følelser og fornuft.
En efterhånden ret slidt kliché
Matcher hundens behov din livsstil? Du skal vælge hunderace ud fra, hvad du kan tilbyde din kommende hund i livet. Suk, det har vi hørt mange gange. Alligevel ender de fleste med at forelske sig i en race på grund af dens udseende, og de glemmer, eller vælger at ignorere, at der under pelsen gemmer sig et væsen med grundlæggende, og for nogle racer helt særlige, behov. Vil du have en hund, der elsker lange løbeture, eller drømmer du om en trofast sofaven? Hvor meget tid har du egentlig til motion, aktivering, nærvær og pelspleje? Har du penge til alt lige fra foder til forsikring?
Det er alt sammen spørgsmål, de fleste kommende hundeejere stiller sig selv, men hvor tit tænker du over din kommende hunds sundhed og forventede livslængde? Og hvad vil du gøre, hvis du pludselig står med en hund, der måske har sundhedsmæssige udfordringer, som ikke kun koster ekstra penge, men også vil kræve mere tid og mentalt overskud, når hundens livskvalitet og trivsel påvirkes?
Det er altid en god investering i et langt og lykkeligt liv sammen, hvis du tager dig tid til at læse op på racens karakteristika og behov, men det samme gælder faktisk også for at sætte sig ind i racens sundhedsstatus.
Hvalpekøbere glemmer sundheden
Undersøgelser viser, at mange hundeejere ikke undersøger deres foretrukne hunderaces sundhedsstatus, før de køber. Faktisk svarer ni ud af ti, at de ville fravælge en race med store sundhedsproblemer, men hver fjerde hundeejer bruger alligevel ikke tid på at sætte sig ind i racens potentielle sygdomme eller skader. Sygdom og skade hos et pelset familiemedlem kan være dyrt og stressende for alle i familien, og mange hundeejere oplever stor bekymring, når deres hund er syg eller kommer til skade.
Ifølge en undersøgelse, foretaget i 2024 af Xtreme for Agria, bekymrer 60% af danske hundeejere sig lige så meget om deres hund som om deres familiemedlemmer, og hele 11% er mere bekymrede for hunden. Så når først du har tjekket af på listen, at der er styr på økonomi, overskud og alt det andet, der kræves for at dele livet med en hund, så er sundhed måske værd at stikke snuden lidt ned i, for det påvirker ikke kun hundens velbefindende og levetid, men også ejerens bekymringsniveau og økonomi.
Præcis som du kan boltre dig i et væld af fantastiske hunderacer, der ser forskellige ud og hver især har deres eget at byde på, er der betydelige sundhedsmæssige forskelle mellem hunderacer. Derfor er det et mindst lige så vigtig parameter at forholde sig til som tid, penge og overskud, når der skal ny hund i familien. Det er en god strategi at fokusere på hele hunden frem for blot udseendet. Ifølge Dansk Kennel Klub findes der over 360 hunderacer, så der er rig mulighed for at finde en hund, der både passer til dit liv og grundlæggende har forudsætningerne for at vokse sig sund.
Opdrættere spiller en afgørende rolle
En ansvarsfuld opdrætter kender racens styrker og svagheder og kan guide hvalpekøbere til det bedst mulige match, også selvom det måske ikke ender med en hvalp af netop den race. En god opdrætter er transparent omkring racens sundhedsstatus og generelle udfordringer ved racen i hverdagen. For lad os bare være helt ærlige: alle hunde har et eller andet, der er ”træls” for nogle. Måske har de tendens til at gø, trække i snoren, have svært ved at lære at være alene hjemme, grave meget, kræve vask og føn eller have brug for så meget nærvær, at de ender som en velcrohund, der klistrer til dig, uanset hvor du er i hjemmet. Nogle vil elske det, andre vil hade det.
Det vigtigste er, at man kan forholde sig til det, inden man får hvalpen hjem, så man, præcis som ved sygdomme og skader, kan forebygge bedst muligt eller bare lære at leve med det. Så kan du i det mindste trække på smilebåndet, når rosenbedet er gravet op i prydhaven, fordi du nu ved, at det er helt normal adfærd for lige netop den hund, du har valgt at dele dit liv (og gartnertjans) med.
Derfor bør du som interesseret hvalpekøber spørge ind til:
Jamen, jeg har jo allerede købt hunden!
Nu sidder du måske og tænker: jamen, jeg HAR jo allerede fundet hunden i mit liv!
Så skal du ikke fortvivle. Din opdrætter-hotline holder selvfølgelig hele hundens liv, så det er aldrig for sent at række ud og stille præcis de spørgsmål, du måske glemte, da du købte hvalpen. Det er nemlig aldrig for sent at blive klogere på, hvorfor din hund gør, som den gør, og hvordan du bedst forebygger sygdomme og skader, der måske venter forude, enten fordi din hund bare er en hund, eller fordi den har racemæssige udfordringer, som kan komme i spil.
Man kan næsten sige, at det er en treenighed, der skal gå op for at skabe det bedste hundeeventyr:
For selvom der ingen garantier er i verden, handler det om, at alle har gjort deres allerbedste for at komme godt fra start og godt videre. Og netop derfor er det afgørende, at hvalpekøbere forstår, at de også har et ansvar for at søge viden, inden der nulres bløde ører, kysses lyserøde hvalpemaver og duttes på små hvalpesnuder.
Agria Dyreforsikring har udviklet Agria Breed Profiles, racespecifikke sundhedsprofiler baseret på unikt og omfattende forsikringsdata. Profilerne viser, hvor stor risikoen for dyrlægebesøg er og for tidlig død en race har sammenlignet med gennemsnittet af alle andre racer. Det er et ganske omfattende materiale med over en million hunde og profiler på over 200 hunderacer, hvor nogle af profilerne bl.a. også er lavet på blandingshunde.
Ud over at specialklubber, opdrættere og dyrlæger giver profilerne et objektivt billede af racens sundhedstilstand, så kan det også hjælpe kommende hundeejere med at træffe informerede valg ved hvalpekøb og samtidig få et indblik i, hvor der kan og bør sættes ind med forebyggelse.
Det kan for eksempel være noget så simpelt som, at en race har større risiko for kloskader end gennemsnittet af alle andre hunde. Så ved du som ejer, at du skal have ekstra fokus på kloklip fra dag ét for at mindske risikoen. Eller hvis racen er særligt udsat for led problemer, ved du, at det er endnu vigtigere at holde hunden i optimal vægt og sørge for, at dens led og muskler får de bedste forudsætninger gennem hele livet.
Læs mere her: Agria Breed Profiles
Undersøgelsen blev gennemført blandt 300 hundeejere af Agria i samarbejde med PFM Research.
Sommerferien nærmer sig for mange hundeejere, og dermed opstår også det store spørgsmål: Hvem skal passe hunden? Nogle vælger pension, andre spørger familie og venner, mens flere og flere søger hjælp gennem Facebook-grupper og private pasningsaftaler.
Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.
Hunden.dk skruer markant ned for priserne på billeder fra den kommende udstilling i Roskilde, men kun i en begrænset periode! Du kan også ringe direte til fotografen, for at booke fotografering.
Molly er i dag blevet kåret som hele Danmarks Dyrehelt 2017. Molly gør et fantastisk arbejde for børn som læsehund og ældre som besøgshund
Den engelske setter Happy tog både dommer og publikum med storm og sikrede sig en historisk sejr som Best in Show ved DKK’s nordiske udstilling i solbeskinnede Vejen.
Hvordan påvirker vores personlighed forholdet til vores hund? Det får vi svar på, men også hvordan katte egentlig kommunikerer med os mennesker og meget, meget mere. Femten nye forskningsprojekter får del i de ni millioner svenske kroner (6,4 mio. dkr) Agria og SKKs forskningsfond deler ud i 2022. Her finder vi også et projekt fra Danmark, der ser nærmere på diskusprolaps hos gravhunde og den populære selskabshund coton de tulear
Når Mette i årets udgave af DR’s Gift ved første blik græder over tabet af sin elskede hund, Gunnar, så er hun ikke alene. En ny, dansk undersøgelse viser, at næsten halvdelen af danske hundeejere oplevede sorgen ved at miste hunden lige så stærkt, som hvis de havde mistet et familiemedlem eller en nær ven
Så er billederne fra udstillingen i Fredericia kommet på hjemmesiden.
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.
Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Hvad gør du, hvis strømmen forsvinder, vandet lukkes, eller du pludselig ikke kan få fat i hundefoder og medicin?
De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund