Det er i hvert fald mange hundefolks faste overbevisning, at spaniels – og her tænker de fleste på cockeren – bedst egner sig som stue- og selskabshunde. Det at forestille sig denne kønne udstillingshund i arbejde som jagthund i mark, skov, sø eller mose forekommer dem at være blasfemi over for de ”rigtige” jagthunde – og i hvert fald betragtes det som en kuriositet, et tidsfordriv for gale mennesker.
Mærkeligt nok, for spaniels er nogle af de ældste jagthunderacer, vi har kendskab til. Og faktisk er spaniels stadigvæk pragtfulde jagthunde – eller burde være det. For rigtig nok har man i mange år avlet udelukkende på udseendet. Og netop derfor er det ikke er det ikke underligt, at hundenes almindelige omdømme ikke er det bedste.
Men i den sidste halve snes år har man i Spanielklubben arbejdet målbevidst på at genskabe tilliden til hundenes jagtlige værdi. Og siden 1978 har klubben afholdt markprøver efter regler som svarer til de internationale krav for spaniels.
I 1980 afholdtes således 5 markprøver, hvor 2 danske og 3 svenske dommere har dømt.
Kravene til hundenes arbejde er et effektivt kort søg med stødning af vildtet inden for skudhold. Ro i opfløj, opspring og skud. Og derefter en sikker og pålidelig apportering. Specielt ønsker man hunde med stor vandpassion og mod over for krat, mudder, siv, rørbevoksning og lignende. Ledetråden i tilrettelæggelsen af prøver er, at de så langt som muligt skal ligne praktisk jagt.
Det var naturligvis ikke på alle prøverne i 1980, der blev vist lige godt arbejde, men efter en af forårsmarkprøverne skrev dommeren Torben Barkholt, at det var det bedste arbejde, han til dato havde set spaniels lave: ”Grødisen kunne virke som en barsk omgang, men hundene gik alle fint ud og præsterede et fint arbejde i vandet, og det virkede meget overbevisende med den meget store glæde, vi så i søget efter fugle. … De fleste gennemførte i smuk stil, men jeg vil især fremhæve den glæde, de viste ved arbejdet, pågåenhed og gode apporteringer.”
Endnu kan en større tilslutning til prøverne ønskes, men alligevel deltog 33 hunde på markprøve i 1980, hvoraf 19 opnåede at blive præmieret. I alt er 58 hunde blevet præmieret de sidste tre år.
Vi har været i arkivet med de sort/hvide fotos. Der har vi fundet tre billeder, som vi har lavet til en lille gætteleg
I 1986 kom agility til Danmark. Det kan man læse i decemberudgaven af HUNDEN fra 1986. Du får artiklen her
I tog så godt imod vores lille tur rundt i nostalgien i sommerferien, at vi har valgt at fortsætte med det. Her får I et indlæg fra november 1971, som stadig er aktuelt
Flere og flere hunde bliver indleveret hos Dyreværnet uden at være registreret i Dansk Hunderegister.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
I takt med at temperaturerne stiger, stiger risikoen for flåtbid hos både dyr og mennesker. Derfor er det nu tid til at være ekstra opmærksom på flåter og de farer, de udgør for vores kæledyr, advarer dyrlæge, der samtidig giver gode råd til, hvordan du bedst beskytter dine firbenede venner mod de flåtbårne sygdomme, der kan have alvorlige konsekvenser for din hunds og kats helbred.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Søndag den 7. april blev det første Danske Mesterskab i Canicross afholdt under Dansk Canicross Forbund (DCF), arrangeret af K9Runners Mariager der stod for afholdelsen.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
For at sikre, at vi i Danmark avler de sundeste hunde med det bedst mulige udgangspunkt for et godt liv, er de største dyreinteresseorganisationer nu gået sammen i et historisk samarbejde.
Selv om frosten dårligt har sluppet sit tag i jorden, er hugormen allerede vågnet fra sin dvale. På denne årstid er den stadig sløv og når ikke altid at flygte, når den hører vores hunde komme. Derfor er der risiko for, at de bliver bidt. Langt de fleste hunde overlever, men et hugormebid kan have livsfarlige konsekvenser, advarer Agria Dyreforsikring.
