Birte i 1971 med sin første basset hound, Bonnie og sammen med fox terrieren Freja i 2025.

De første år med hunde

Jeg er blevet opfordret til at skrive lidt om mig selv, fordi jeg har været medlem af Dansk Kennel Klub i 55 år – siden juli 1970, mens jeg endnu gik i skole!
Siden jeg var helt lille, har hunde været min store kærlighed. Før jeg selv havde hund, havde jeg mange hundebøger og kendte de forskellige racer. Min moster havde to pudler, som jeg var vældig glad for, og mine forældre, bedsteforældre og oldeforældre var alle dyrevenner. Min morfar og min mormors bror var begge zoologer, og min oldefar var bl.a. formand for Dyrenes Beskyttelse fra 1907-14 og 1915-18. De første DKK-udstillinger, jeg besøgte med mine forældre, var på Traverbanen i Charlottenlund i slutningen af 1960’erne.

Fra første basset til fælles liv med Kresten

Min første hund, født i 1971, var en basset hound, og flere fulgte. Den tredje basset, jeg købte, Filipine, var fra kennel Scheelann, ejet af Annelise Scheel, min senere svigermor. På denne måde lærte jeg min kommende kære mand, Kresten Scheel, at kende. Vi delte jo en stor interesse for bassets og hundesport!

Kresten og jeg havde bassets i næsten 50 år og har så mange gode minder med disse dejlige familiehunde, som førte os rundt i verden på udstillinger og kennelbesøg. Bl.a. kørte vi på vores bryllupsrejse i bil tværs over USA og besøgte basset-kenneler på vejen. Siden købte vi flere bassets i USA, og de og deres efterkommere havde stor succes på udstillinger her i Danmark, specielt i 1980’erne og 1990’erne: Årets basset i Bassetklubben og flere gange Best in Show på DKK’s internationale udstillinger. Dengang blev der udstillet langt flere basset hounds i Danmark end nu. Vi har så mange fine oplevelser gennem alle vores år med bassets, som vi også rejste med, udstillede og vandt med i Europa og USA!

Flere racer kom til

Vi har også haft et lille opdræt af samt udstillet lhasa apso, som kom ind i vores liv i 1983, og som vi ejede i 30 år, samt haft tre sheltier, som også har betydet meget for os. Bassets – lhasaer – sheltier: racer vi stadig har stor kærlighed til og interesse for. Alle mine hunde har betydet så meget for mig, og heldigvis har de næsten alle haft et godt helbred og opnået en høj alder.

Nu har vi en sød og livlig glathåret fox terrier, Freja, som vi også har udstillet, og hun er blevet dansk og svensk champion.

Udstillinger dengang og nu

I den tid, jeg har været medlem af DKK, har mange ting ændret sig. Jeg tror, anmeldelsesgebyret, da jeg startede med at udstille, var omkring 70 kr. Anmeldelserne blev skrevet på blanketter i hånden og sendt til DKK med en check på beløbet. Udstillingsresultaterne blev ført ind bagerst i stambogen, som man afleverede, når man kom til udstillingen om morgenen, og hentede igen, når man tog hjem senere på dagen. Der var heller ikke så mange forskellige mærker af hundefoder eller shampoo, og folks hunde kom heller ikke til osteopati eller kiropraktor. Vores trivedes godt med den daglige pleje og gåture.

Den første DKK internationale udstilling, jeg deltog i, var i 1973, hvor min nr. to basset, Mads Andrew, fik en 1. præmie og 1. vinder i unghundeklassen. Jeg har endnu kataloget og kan konstatere, at der blev brugt en del flere danske dommere dengang på DKK’s udstillinger, end der gør i dag, nemlig 12 danske og 4 udenlandske (1 fra Polen, 1 fra Finland og 2 fra England) på denne udstilling. På DKK’s internationale udstillinger de følgende tre år (som jeg har gemt kataloger fra) var tallene på dommerne: 11 danske, 7 udenlandske (Hillerød 1974), 10 danske, 7 udenlandske (Hillerød 1975) og 14 danske, 7 udenlandske (Næstved 1977). Måske stof til eftertanke, at danske dommere blev brugt mere dengang. Det skal også nævnes, at der på DKK’s Næstved-udstilling i 1977 deltog hele 33 basset hounds, hvilket er rigtig mange i forhold til i dag.

Fra brevpost til internet

Når man var interesseret i en hvalp fra udlandet, tog det dengang adskillige uger med posten at få stamtavler, billeder af hvalpe eller voksne hunde og anden info. Nu klares alt dette på sekunder over nettet. Virkelig en helt anden verden i dag!

Hundene var også mere ”linieavlede” for år tilbage for at fastholde gode typer, end de er i dag, hvor der er restriktioner for, hvor tæt man må avle. Heldigvis var vores hunde sunde og raske, selvom de var tættere avlet, end hunde er i dag.

Samlerglæde og specialklubber

Jeg har ikke gemt alle numrene af HUNDEN siden 1970’erne, men jeg har stadig en hel del, specielt fra før år 2000, og jeg har også købt nogle rigtig gamle numre antikvarisk samt yderligere fået nogle ældre numre foræret af hundevenner.

Det er mit indtryk, at det stadig går rigtig godt med anmeldelserne på DKK’s udstillinger – det er jo fint. Til gengæld kniber det desværre mere med nogle af specialklubbernes udstillinger, hvor anmeldelsestallet synes faldende. Nogle specialklubber har også måttet lukke ned og er nu en del af andre klubber med flere racer samlet. Fx eksisterer Lhasa Apso-klubben, som jeg selv var i bestyrelsen i en periode, jo ikke mere.

Dommergerning og hæder

Jeg blev udstillingsdommer for basset-racerne i 1993 og videreuddannede mig derefter for alle ti FCI-grupper i de efterfølgende år, hvilket tog mig 21 år. I 2014 havde jeg derfor den store glæde og fornøjelse at blive udnævnt af DKK til international FCI allrounddommer. Jeg har dømt mange steder rundt i verden og set rigtig mange hunde og fået kontakt med mange hundemennesker fra forskellige lande gennem årene. Det var mig også en stor glæde at modtage DKK’s hæderstegn i guld i 2022.

Et livslangt hundehjerte

Jeg er stadig glad og stolt over at være medlem af DKK og en del af dansk hundesport, som har bragt mig så mange glæder og fornøjelser gennem livet. Der er selvfølgelig også sorger, når man mister en elsket hund af alderdom eller sygdom. Vi savner også de venner og medlemmer, som ikke er her mere, og som var en del af vores liv i mange år og betød meget for os. Hundene har været min kæreste interesse, siden jeg var barn, og er det stadig!