Bjarke Kirkegaard Nielsen
I går kom det frem, at Wilfred Olsen er blevet ny præsident for FCI’s show commission.
Det var FCI’s præsident, ungarske Tamas Jakkel, der lørdag aften afslørede valget på Facebook.
Valget er ikke bare et stort skulderklap til DKK og Wilfred Olsen, men også til alle de flotte udstillinger, DKK gang på gang formår at afholde.
Wilfred Olsen var da heller ikke bleg for st indrømme, at han er glad for valget, da vi fangede ham over Messenger på Mallorca, hvor valget fandt sted.
— Jeg er selvfølgelig rigtig glad, lød det kort og klart fra den nye præsident.
Vi ønsker Wilfred Olsen stort tillykke med det fuldt fortjente valg.