I løbet af den sidste 1 ½ måned er der sket mange vilde ting. Jeg blev placeret 1. i årskonkurrencen i juniorhandling, så var jeg til nordisk mesterskab, så har jeg trænet med hunde og her d.1/12 var jeg afsted til juleudstillingen i polarhundeklubben, hvor jeg vandt årets juniorhandler i polarhundeklubben. Alle disse ting føles stadig helt surrealistisk.
Årets sidste udstilling i Herning var noget helt specielt. Jeg elsker hele atmosfæren der er på udstillingen.
Fredag aften gik jeg tidligt i seng, for vi skulle tidligt op lørdag morgen. Vi ankom kl07:00, og var klar til dagen. Jeg skulle udstille en Nova Scotia Duck Tolling Retriever, hvor alt gik som det skulle, hvilket jo var helt perfekt.
Da vi havde været på, var der stadig lang tid til store ring begyndte, så ventetiden skulle jo bruges på noget. Vi gik rundt og kiggede på en masse ting. Men tiden gik bare, og lige pludselig var der ikke særlig lang til tid store ring.
Håret skulle sættes, hunden skulle luftes og gøres klar og lommerne fyldes med godbidder. Nogle gange går tiden lidt hurtigere end man tror, så lidt stresset blev jeg da, men vi nåede det. Heldigvis.
Da jeg stod omme bag tæppet, kunne jeg godt mærke, at spændingen steg. Da vi blev råbt op, og skulle løbe ind, var jeg bare i mit es. Uanset hvordan det ville gå, vidste jeg, at jeg havde gjort det bedste, jeg kunne. Da Showy og jeg så blev taget ud blandt de 4 bedste i maxi-gruppen, kunne jeg godt mærke at, jeg blev en smule mere spændt. Men ja, vi skulle jo så ind igen i finalen, og her gik det mega godt. Vi blev placeret 1. Det var mega fedt. Det samme gentog sig så søndag, hvilket vil sige at jeg sikrede mig en 1. plads i årskonkurrencen. Så alt i alt var det en god afslutning på et rigtig god udstillingsår.
Da det så blev tid til, at alle årsvinderne skulle præsenteres, steg spændingen i mig igen. Selvom jeg godt vidste, at min sejr var sikker, var der alligevel noget i mig, der stadig var spændt samt nervøs. Men da jeg så løb ind, og mit navn blev råbt op, var det som om, det hele gik væk. Det var et magisk øjeblik.
Folk klappede og alt var helt surrealistisk. En ting, der gjorde det endnu mere magisk, var at mine forældre var der. Det er ikke særlig tit, mine forældre er med til udstillinger, men at vide ,de stod og kiggede, gjorde det til en endnu bedre oplevelse.
Jeg har fået så mange søde beskeder og lykønskninger siden da, og mange af dem er fra andre juniorhandler, hvilket gør mig så glad. Jeg er glad for, at vi alle sender lykønskninger til hinanden eller i det mindste bare siger tillykke efter en sejr, også selvom vi faktisk er konkurrenter. For mig er dette nemlig den rette sportsånd.
Men som jeg også skrev i præsentationen af mig selv, glæder jeg mig meget til at se hvad det nye udstillingsår bringer og giver af nye og forhåbentligt gode minder.
Skolehunden James skaber et trygt rum, hvor læsning bliver til en positiv oplevelse helt uden pres. Gennem nussetid og legende ritualer hjælper han eleverne med at finde både roen og læselysten frem i hverdagen.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse.
Sommeren 2018 skulle vise sig at være vendepunktet for en hund i sin bedste alder og en tidligere juniorhandler uden sin ledsager. ”Din hund har ondartet kræft…” lød det fra dyrlægerne. Valget stod mellem at amputere det ene forben eller lade Barbie leve med ondartet kræft i poten. Så mens vi andre nød den varme sommer, så stod Rie med en kæmpe beslutning for sin egen hund. For selvom Barbie sagtens kunne leve på blot 3 ben, så var det måske værd at forsøge at bekæmpe kræften og dermed give Barbie flere år på alle 4 ben?
Juniorhandler og gymnasieelev Cecilie Krarup er ny fast blogger for hunden.dk. Her vil hun skrive om sit ungdomsliv med hunde, ringtræning og ambitioner inden for hundeudstillinger
Juniorhandler og gymnasieelev Cecilie Krarup er fast blogger for hunden.dk. Her vil hun skrive om sit ungdomsliv med hunde, ringtræning og ambitioner inden for hundeudstillinger. Denne gang fortæller hun om en oplevelse, der kan kræve en pakke cleenex at læse
Er du på hundeudstilling i Vejen, har du en fantastisk mulighed for at støtte de unge juniorhandlere og måske endda vinde en flot præmie
For Camille er det ikke kun juniorhandling, der trækker. Hun er også glad for at udstille hunde
Søndagens første finale i Store Ring var som sædvanlig juniorhandlernes finale, og her fandt den svenske dommer Mikael Nilsson en meget glad vinder
En imponerende bedrift af Sara DeAngelis har netop afgjort årets juniorhandlerkonkurence, selvom der er tre konkurencer tilbage
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Nogle mennesker lever længe. Andre lever stort. Enid Bak Rasmussen gjorde begge dele – og hun gjorde det med en energi og vilje, som de fleste kun kan drømme om, selv når de halvtreds år yngre forsøger at følge med. Hun sov stille ind efter kort tids sygdom, 102 år gammel, men stille har hendes liv aldrig været. Det har været fyldt med poter, hove, pels, fart, handlekraft og kærlighed, og hun efterlader et tomrum, der vil mærkes langt ud over Mariager Fjord
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Hvad hedder naboens hvalp? Agria har opgjort de mest populære hundenavne fra 2025, og vi har fundet de navne, der topper listerne for både hanhunde og tæver.
Enid Bak Rasmussen, der har været en del af heste- og hundeverdenen i mange år, gik bort i torsdags. Hendes bisættelse bliver fredag den 20. februar, og alle er velkomne til at komme og tage afsked med hende
Min bedste ven døde lige foran mig. På det, der skulle have været de sidste fem minutter af en ellers dejlig gåtur med logrende hale og hundeleg, faldt hun pludselig om på stranden.
Stendød.
I det næste nummer af HUNDEN giver Sanne Ammitzbøll sine bedste råd til hverdagen med den unge jagthund, så du får både en velfungerende familiehund og en dygtig jagtmakker.
Se billederne fra de placerede veteraner, samt opdrætsklasser i storering i Fredericia her.
Som det absolut sidste i serien af gallerier fra DKK Fredericia, kommer her gruppevinderne fra weekenden. Find BIS vinderne i næste nummer af HUNDEN.
