Cecilie Krarup
Den 18. juli 2012 skete noget helt vidunderligt, kuld B kom til verden. 8 bittesmå newfoundland hvalpe, 2 tæver og 6 hanner tonsede rundt i hvalpegården. Kuldet er efter Kiss og Liam, som begge er tophunde og har vundet meget i både Danmark og udland.
Det blev hurtigt valgt, at Nellie skulle blive boende hos os. Hun hedder på stamtavlen 'Bakkelygård Born to Be Wild', hvilket hun lever fuldt ud op til. Nellie er en hund, som har sine egne holdning og aldrig bliver voksen. Hun har sine 'små' særheder, og løber gerne væk for en fluesmækker.
Nellie er en helt special hund, da hun er min første egen hund. Da jeg blev skrevet på som medejer, stortudede jeg. Jeg var så heldig at få hende i konfirmationsgave af min mor, fordi jeg havde gjort arbejdet med lufteture, fodring og træning godt.
Nellie og jeg er det bedste team, selvom at vi har haft vores kampe. Men mellem kampene gemmer sig det stærkeste venskab mellem en hund og et menneske.
Træningen begyndte allerede, da Nellie var 3 måneder. Hun klarede det godt og kunne det vigtigste. Hun kunne både slå kolbøtter forlæns og baglæns, men gå og stå pænt var da unødvendigt. Selvom man aldrig troede hvalpetiden forsvandt, hvor både høretelefoner, lynlåse og oplader til telefoner var meget interessant i munden, gik det over. Heldigvis. Træningen begyndte for alvor, og det gik for en gangs skyld fremad, uden det var en kolbøtte, hun lavede.
Det har været et spændende eventyr, som vi stadig er på. Det har været ene og alene mig, der har trænet og udstillet hende. Allerede i en alder af 19 måneder deltog vi i det årlige Show of Winners i juniorhandling hvor vi blev BIS2 mini. Fornemmelsen af at modtage certifikater og cacib´er er den bedste fornemmelse, man overhovedet kan drømme om. Når man tænker tilbage på alle de mange døgn, hvor man har trænet og trænet. Så er det skønt, når 'øvelse gør mester' endelig giver pote.
Da hun var 9 måneder, sendte min mor os afsted på handlerlejr i Roskilde med overnatning. Helt alene, stod jeg der i en alder af 12 år og skulle sørge for hende, men det styrkede mig så meget.
Det kan ikke beskrives med ord, hvad Nellie betyder for mig, men jeg havde aldrig klaret det uden alt den støtte og tiltro min mor har haft til os.
/Cecilie Krarup
