Historien jeg ikke troede kunne ende godt. Som jeg føler, jeg er nødt til at dele, både for at bearbejde oplevelsen, der har påvirket mig psykisk, mere end jeg nok vil erkende, men også for at dele erfaringerne jeg fik med mig hjem, og derved måske give noget videre, hvis andre nogensinde skulle stå i samme situation.
Efter EDS i Østrig får jeg et opkald fra en kvinde, der skulle køre min ene tæve til en ny familie i Norge. Hun fortæller, at tæven er stukket af fra en rasteplads ved byen Pegnitz tæt ved Nürnberg søndag aften klokken 19.00. I to og et halvt døgn leder jeg næsten i døgndrift efter min tæve i et ukendt område med masser af skov og farlige veje. Efter en udmattende eftersøgning sidder jeg overfor min tæve i en gårdsplads onsdag morgen.
Hun cirkler langsomt omkring mig og kommer tættere og tættere på, indtil hun til sidst kommer helt hen til mig og lader mig tage hende op i mine arme. Der bryder jeg fuldstændigt sammen. Efter så mange timer alene i en håbløs søgen, i skov så langt øjet rækker, hvor man har kørt på alle mulige pumper og reservepumper, fordi man ikke kunne bære tanken om at køre hjem uden hunden. Bare tanken om de nætter, hun har tilbragt alene, er ikke til at bære. Jeg græder og kan ikke sige andet end ”Danke, Danke für alles” til de 3-4 kvinder, der nu stod og fulgte med i afslutningen af den lange søgen.
Jeg går i bilen og tilbyder hende vand, men hun tager kun lidt, så jeg er lidt lettet over, at hun så helt sikkert har fundet vand inde i skoven (der var trods alt 30-32 grader om dagen i disse dage) Jeg har noget kød, men giver hende kun meget lidt, som hun hugger i sig, så mad har hun nok ikke fundet. Jeg kører 8-9 timer direkte hjem, for jeg skulle bare ikke være på flere rastepladser i meget lang tid. Jeg får ringet til de forskellige hundehjælpetjenester, jeg havde haft kontakt med, så de kunne meddele politi, autobahn politi m.m., at hunden var fundet. Hjemme sidst på dagen, hundevenner fra Sverige var kommet lidt tidligere på dagen i deres autocamper. Det var godt at have nogen at tale med, så jeg ikke skulle være alene.
Jeg kan stadig vågne om natten, fordi jeg i drømme går rundt ude i skoven og kalder og kalder. I lang tid efter, når jeg kørte i bil, kunne jeg ikke lade være med at kigge søgende ud over marker og langs grøftekanter. At dele min historie, at skrive den ned, er vel en form for selvterapi, for at bearbejde det hele og komme videre. Kan man lære noget af min historie? Det ved jeg ikke, men står man selv i samme situation en dag, vil man måske huske tilbage på min historie og huske, at selvom alting ser sort og håbløst ud, så kan det ende godt. Man skal ikke give op, og ikke være bange for at tage fat i alt og alle for at få så mange øjne til at søge som overhovedet muligt.
Her får du klummen fra aprilnummeret af HUNDEN
Vi bringer igen månedens klumme fra HUNDEN: Denne gang er det Lone Sommer, der skriver om at være rallydommer
Her får du klummen fra vores februarnummer. Klummen er skrevet af Len Brøndum fra DKK's kreds 10
Vi har rundet 1. oktober, og så kan man igen have hunden med på stranden uden snor
Ens egen hund er selvfølgelig altid den bedste, og man elsker den meget højt. Men er kærligheden egentlig gengældt, og hvordan viser hunden, at den elsker en?
Ikke alle kan være lige gode til gemmeleg, og godt det samme, for hvis nu denne islandske fårehund havde været lidt bedre til at gemme sig, havde Vibe Rikskov fra Tranbjerg ikke fået dette fantastiske billede.
Gilpa er sponsor for fotokonkurrencen i HUNDEN, hvor man hver måned kan vinde flotte præmier
I det nye HUNDEN er der både kuvert, stemmeseddel og præsentation af kandidater. Der er ingen undskyldning for ikke at stemme
På Trekantens Dyrlægers Facebookside kan man lige nu se en video af, hvordan det ser ud, når en hund bliver aflivet
Hver sommer rammes hunde af hedeslag fordi de glemmes i biler, eller på anden måde udsættes for alt for høje temperaturer – vi ser på hvad man kan gøre, hvis uheldet er ude
Sommeren er over os, og varmen er på vej. Her får du otte gode råd til hunden i varmen
Sommeren er over os, og en badetur på de varmeste dage kan være tiltrængt for både mennesker og dyr. Men selvom havet ser indbydende ud, gemmer det også på skarpe genstande og farlige alger, som kan skade hunden. Direktør hos Agria Dyreforsikring giver her hundeejere tips til en god og våd hundesommer
Søndag gik der lidt et chok gennem udstillingen i Vejen, da en ambulance kørte ind på pladsen. Det var Erik Faarup, der havde fået et ildebefindende, men han har det godt igen
Billederne fra Vejen er nu på nettet
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Som eneste dansker er Siri Renée Richter Jungersen i VM-finalen i lydighed, der kører hele dagen i dag
Kirsebærrene falder næsten af sig selv ned i munden på mig, når jeg ryster en gren. Store, runde og med den smukkeste vinrøde – ja næste sorte – farve smager de vidunderligt. Stenene spytter jeg ud i hånden, og det er der en god grund til
I dag starter VM i lydighed på Vilhelmsborg for alvor