Historien jeg ikke troede kunne ende godt. Som jeg føler, jeg er nødt til at dele, både for at bearbejde oplevelsen, der har påvirket mig psykisk, mere end jeg nok vil erkende, men også for at dele erfaringerne jeg fik med mig hjem, og derved måske give noget videre, hvis andre nogensinde skulle stå i samme situation.
Efter EDS i Østrig får jeg et opkald fra en kvinde, der skulle køre min ene tæve til en ny familie i Norge. Hun fortæller, at tæven er stukket af fra en rasteplads ved byen Pegnitz tæt ved Nürnberg søndag aften klokken 19.00. I to og et halvt døgn leder jeg næsten i døgndrift efter min tæve i et ukendt område med masser af skov og farlige veje. Efter en udmattende eftersøgning sidder jeg overfor min tæve i en gårdsplads onsdag morgen.
Hun cirkler langsomt omkring mig og kommer tættere og tættere på, indtil hun til sidst kommer helt hen til mig og lader mig tage hende op i mine arme. Der bryder jeg fuldstændigt sammen. Efter så mange timer alene i en håbløs søgen, i skov så langt øjet rækker, hvor man har kørt på alle mulige pumper og reservepumper, fordi man ikke kunne bære tanken om at køre hjem uden hunden. Bare tanken om de nætter, hun har tilbragt alene, er ikke til at bære. Jeg græder og kan ikke sige andet end ”Danke, Danke für alles” til de 3-4 kvinder, der nu stod og fulgte med i afslutningen af den lange søgen.
Jeg går i bilen og tilbyder hende vand, men hun tager kun lidt, så jeg er lidt lettet over, at hun så helt sikkert har fundet vand inde i skoven (der var trods alt 30-32 grader om dagen i disse dage) Jeg har noget kød, men giver hende kun meget lidt, som hun hugger i sig, så mad har hun nok ikke fundet. Jeg kører 8-9 timer direkte hjem, for jeg skulle bare ikke være på flere rastepladser i meget lang tid. Jeg får ringet til de forskellige hundehjælpetjenester, jeg havde haft kontakt med, så de kunne meddele politi, autobahn politi m.m., at hunden var fundet. Hjemme sidst på dagen, hundevenner fra Sverige var kommet lidt tidligere på dagen i deres autocamper. Det var godt at have nogen at tale med, så jeg ikke skulle være alene.
Jeg kan stadig vågne om natten, fordi jeg i drømme går rundt ude i skoven og kalder og kalder. I lang tid efter, når jeg kørte i bil, kunne jeg ikke lade være med at kigge søgende ud over marker og langs grøftekanter. At dele min historie, at skrive den ned, er vel en form for selvterapi, for at bearbejde det hele og komme videre. Kan man lære noget af min historie? Det ved jeg ikke, men står man selv i samme situation en dag, vil man måske huske tilbage på min historie og huske, at selvom alting ser sort og håbløst ud, så kan det ende godt. Man skal ikke give op, og ikke være bange for at tage fat i alt og alle for at få så mange øjne til at søge som overhovedet muligt.
Her får du klummen fra martsnummeret af HUNDEN
Hanne Laine Jensen skal dømme BIS-finalen ved det store European Dog Show i Herning. Det bad vi hende skrive en klumme om til februarnummeret af HUNDEN, og her får du klummen på hunden.dk
Her får du klummen fra decembernummeret af HUNDEN. Bag denne klumme står den irske eksteriørdommer, Paul Lawless
I forbindelse med vores sorgtema i det nummer af Magasinet HUNDEN, der udkommer i morgen, modtog vi denne beretning fra Hanne Bindslev Gregersen om at sige farvel til sin hund. Artiklen kom ikke med i bladet, men I skal ikke snydes for den. Derfor kommer den her på hunden.dk
I gymnasiet havde Jórunn fra Næstved så høje krav til sig selv, at hun gik nedmed en voldsom depression. Under sit lange sygdomsforløb kæmpede hun med viljen til at leve. Mens lægerne prøvede alt for at hjælpe, var det hunden Sisu, der blev Jórunns redningsmand. Nu er han sjællandsk regionsvinder i Agria Dyreforsikrings konkurrence “Danmarks Dyrehelt 2018”
Nu er det snart med at skynde sig, hvis man skal nå mere i 2020. Det har denne bassethound opdaget. Billedet er taget af Morten Larsen
Vækstforstyrrelse, der give en ustabilitet i nakkehvirvlerne, kan skabe store problemer for hunden
Lørdag den 21. marts 2026 markerede en særlig milepæl, da en Bichon Havanais for første gang stillede op i lydighedsklasse 3. Det var Small Opals That’s Amore (Tesla) som deltog ved Border Collie og DKK kreds 6’s lydighedsprøve i Viborg, afholdt i International Elite Center.
Det siges, at hunden er menneskets bedste ven. Men hvis vi skal være helt ærlige, ligner forholdet ofte mere en komedie, hvor den ene part har pels, og den anden part har adgang til Dankortet.
Foråret kalder på nye eventyr i det danske landskab sammen med din hund. Vi har fundet fem gode destinationer, placeret i hver landsdel, så I kan få en uforglemmelig weekendtur ud i det blå.
TV Midtvest rapporterer om flere tilfælde af hjerteorm i det jyske. Læs mere om, hvordan smitten spredes, og hvordan du med en lille indsats kan være med til at forebygge sygdommen i dit lokalområde.
Foråret bringer grønne blade, men for nogen hunde følger der desværre også en generende kløe med. Mens vi mennesker ofte nyser og får løbende næser, reagerer hundens krop typisk gennem huden, når pollentallene stiger i vejret.
Mød den hollandske spidshund med det ikoniske "brille-look" og et hjerte af guld. Nanna Eriksen fra Kennel Livive’s tegner her et kærligt portræt af Keeshonden, en overset raceperle, der er den ultimative skygge og trofaste følgesvend for sin ejer.
Der findes næsten ikke noget mere beroligende end synet af en hund, der sover trygt og tungt. Vi har samlet 11 af de mest charmerende og sjove sovetryner, som vores læsere har delt med os, så du kan nyde de mange herlige sovestillinger.
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. De tre flotteste billeder bliver bragt i bladet, og alle tre vindere får tilsendt lækre foderpræmier fra Gilpa.
Vinderne er nu fundet, og vi ønsker stort tillykke til de dygtige fotografer.
Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 21. april for at være med i april/maj måneds konkurrence.
I det nye nummer af HUNDEN sætter vi spot på agility – en tempofyldt hundesport, hvor samarbejde, glæde og udvikling går hånd i hånd.
Her får du en lille teaser til temaet. Bladet udkom onsdag og torsdag i denne uge.
Kender du Hundekroen på Rold Gl. Kro? De er kendte for deres store kærlighed til firbenede gæster, og nu planlægger de at tage fællesskabet til et nyt niveau med en dedikeret Hundehøjskole i uge 25.
