Historien jeg ikke troede kunne ende godt. Som jeg føler, jeg er nødt til at dele, både for at bearbejde oplevelsen, der har påvirket mig psykisk, mere end jeg nok vil erkende, men også for at dele erfaringerne jeg fik med mig hjem, og derved måske give noget videre, hvis andre nogensinde skulle stå i samme situation.
Efter EDS i Østrig får jeg et opkald fra en kvinde, der skulle køre min ene tæve til en ny familie i Norge. Hun fortæller, at tæven er stukket af fra en rasteplads ved byen Pegnitz tæt ved Nürnberg søndag aften klokken 19.00. I to og et halvt døgn leder jeg næsten i døgndrift efter min tæve i et ukendt område med masser af skov og farlige veje. Efter en udmattende eftersøgning sidder jeg overfor min tæve i en gårdsplads onsdag morgen.
Hun cirkler langsomt omkring mig og kommer tættere og tættere på, indtil hun til sidst kommer helt hen til mig og lader mig tage hende op i mine arme. Der bryder jeg fuldstændigt sammen. Efter så mange timer alene i en håbløs søgen, i skov så langt øjet rækker, hvor man har kørt på alle mulige pumper og reservepumper, fordi man ikke kunne bære tanken om at køre hjem uden hunden. Bare tanken om de nætter, hun har tilbragt alene, er ikke til at bære. Jeg græder og kan ikke sige andet end ”Danke, Danke für alles” til de 3-4 kvinder, der nu stod og fulgte med i afslutningen af den lange søgen.
Jeg går i bilen og tilbyder hende vand, men hun tager kun lidt, så jeg er lidt lettet over, at hun så helt sikkert har fundet vand inde i skoven (der var trods alt 30-32 grader om dagen i disse dage) Jeg har noget kød, men giver hende kun meget lidt, som hun hugger i sig, så mad har hun nok ikke fundet. Jeg kører 8-9 timer direkte hjem, for jeg skulle bare ikke være på flere rastepladser i meget lang tid. Jeg får ringet til de forskellige hundehjælpetjenester, jeg havde haft kontakt med, så de kunne meddele politi, autobahn politi m.m., at hunden var fundet. Hjemme sidst på dagen, hundevenner fra Sverige var kommet lidt tidligere på dagen i deres autocamper. Det var godt at have nogen at tale med, så jeg ikke skulle være alene.
Jeg kan stadig vågne om natten, fordi jeg i drømme går rundt ude i skoven og kalder og kalder. I lang tid efter, når jeg kørte i bil, kunne jeg ikke lade være med at kigge søgende ud over marker og langs grøftekanter. At dele min historie, at skrive den ned, er vel en form for selvterapi, for at bearbejde det hele og komme videre. Kan man lære noget af min historie? Det ved jeg ikke, men står man selv i samme situation en dag, vil man måske huske tilbage på min historie og huske, at selvom alting ser sort og håbløst ud, så kan det ende godt. Man skal ikke give op, og ikke være bange for at tage fat i alt og alle for at få så mange øjne til at søge som overhovedet muligt.
Her får du klummen fra martsnummeret af HUNDEN
Hanne Laine Jensen skal dømme BIS-finalen ved det store European Dog Show i Herning. Det bad vi hende skrive en klumme om til februarnummeret af HUNDEN, og her får du klummen på hunden.dk
Her får du klummen fra decembernummeret af HUNDEN. Bag denne klumme står den irske eksteriørdommer, Paul Lawless
Minkavler Peter Nielsen ejer hunden, Riga, der er testet positiv for covid-19. Ekstra Bladet har været i kontakt med manden, der forsikrer om, at hunden har det godt
En afstemning på Hunden.dk viste, at størstedelen af læserne tror på, at flere skraldespande vil kunne få flere til at samle hundelort op. Projektleder fra Hold Danmark Rent er ikke enig
Til tider glemmer vi, at mange af vores hunde er topatleter, som yder store fysiske præstationer fx til jagt, canicross, agility, mv. Derfor har de brug for vores hjælp til at yde deres bedste og undgå skader. I min seneste blog skrev jeg om vigtigheden af at varme op, når vores sports-hunde skal ud og præstere. I dag skal det handle om tiden efter, hunden har været afsted: Hvordan sikrer vi på bedste vis, at hunden hurtigt kommer sig ovenpå kraftanstrengelserne og restituerer bedst muligt
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 24. marts
Forhudsbetændelse er et almindeligt problem hos intakte hanhunde. Tilstanden er ufarlig, men kan være til gene for hunden
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Rottweiler Klubben Danmark samlede 28 ekvipager til en dag fyldt med julehygge, flot sportsånd og imponerende resultater.
Boxergruppe Sydkyst/Ishøj afholdt prøvedag den 6. december, og det blev en dag fyldt med engagerede medlemmer, flotte præstationer og masser af opbakning. Hele 10 hunde var tilmeldt, og både færdselsprøverne og lydighedsprøverne bød på solidt arbejde og god stemning. Læs om resultaterne og den imponerende indsats fra klubbens egne frivillige i vores fulde beretning.
K9 Biathlon for alle stod til at lukke, men fællesskabet og nye kræfter har vendt udviklingen. Nu fortsætter et af landets mest populære hundeevents alligevel, og første løb i den nye æra er allerede annonceret.
Læs om redningen, beslutningen bag og planerne for fremtiden hos K9 Biathlon for alle.
Fællesskabet vokser, når vi deler. Bidrag med jeres historier og vær med til at forme hundelivet i Danmark.
Alle kender Matador - danskernes absolutte yndlingsserie. Ligeledes kender vel alle også kvinden bag serien, Lise Nørgaard, som hele sit liv har været en stor hundeven. Det er derfor heller ikke tilfældigt at Matador også har hunde på rollelisten - endda i fremtrædende roller
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Tollerklubben rundede udstillingsåret af med en festlig og flot juleudstilling i Vemmelevhallen.
Nye ansigter, stærke resultater og historiske præstationer prægede årets sidste show.
På flugt fra dyrlægen og gennemblødt af mudder følger Vitus lyden af kirkeklokkerne mod et muligt svar. Men i skumringen ved den gamle landsbykirke finder den sorte, rødøjede hund ham igen, og denne gang er der ingen steder at gemme sig
