Foto: Sine Kirkegaard Nielsen

Når jeg har været ude på interviewopgaver, har jeg ofte fået spørgsmålet, om jeg selv har hund. Jeg er ofte blevet mødt med en vis undren, når jeg har svaret nej til spørgsmålet, men sandheden er, at vi i familien ikke har haft det nødvendige overskud til at gå igennem det store arbejde, det er at have en hundehvalp.

Pludselig en dag opstod en mulighed, vi ikke selv havde overvejet. DKK’s adfærdskonsulent, Lise Lotte Christensen fra DKK kendte en ældre hund, som søgte et nyt hjem, og hun mente og håbede, at vores familie ville være den rigtige for ham.

Vi fik at vide, at han er en dansk spids på ti år, at han hedder Dino, og at han naturligvis er verdens dejligste hund, som fortjener en god alderdom.

Vi blev hurtigt enige om, at vi ville gøre forsøget. Vi kunne få Dino på prøveferie, og hvis både Dino og vi var glade for matchningen, så kunne han blive, og ellers havde han været på aktiv hundeferie hos os.  

Læs også: KLUMME: Ydmyg og stolt BIS-dommer

Som forberedelse til prøveferien holdt vi onlinemøder med Lise Lotte Christensen, og hun var god til at svare på alle vores spørgsmål, for det at få en gammel hund er ikke ensbetydende med, at man bare tager hunden ind i familien, og så kører alt bare af sig selv.

En lørdag tog vi ned til Dinos ejer, Birgith Gammelgaard. Dino kom løbende imod os, og vi var solgt med det samme.

Efter en længere snak med Birgith tog vi Dino med i bilen, og siden har vi haft hund.

Dino er verdens dejligste hund. Han er god med børnene, og børnene er gode med ham. Man mærker på ingen måde, at han er en ældre herre, for han er både legesyg, kærlig og skør.

Men vi har også mærket, at Lise Lotte havde ret i, at man ikke bare overtager en hund, der kan alt bare, fordi den er ti år gammel.

Læs også: KLUMME: Dejlig udstilling i Herning

For uanset, hvor velmenende vi er, så overtager vi jo også en hund, der er vant til nogle andre rutiner, og som lige skal finde ud af, hvordan man lever i vores familie, og som vi skal lære at kende.

Og der var da også nogle opstartsvanskeligheder og en enkelt gang, hvor vi kiggede hinanden i øjnene og snakkede om, hvorvidt vi skulle beholde ham. Men en snak med Lise Lotte gav os nogle værktøjer til at håndtere opstartsudfordringerne, og så var vi tilbage på sporet og en smule flove over, at vi overhovedet havde overvejet at give op. 

Vi har gjort meget ud af at aktivere ham med leg og træning i haven, lange gåture og udfordret ham til at bruge sin snude til at finde noget af den daglige kost.

Han har skullet lære at blive helt tryg ved os, og vi kan mærke, at den del er rigtig godt på vej. Han er god til at komme, når vi kalder, og det tager vi som et godt tegn.

Netop nu er der sat gang i ejerskifte af Dino, og så glæder vi os til at byde tidligere ejer Birgith velkommen i vores hjem, så hun kan besøge Dino. Vi er både hende og Lise Lotte meget taknemmelige, og næste gang jeg på en interviewopgave bliver spurgt, om jeg har hund, kan jeg med stolthed sige, at jeg har en dansk spids, der hedder Dino.  

Læs også: Klumme: Hundeaktivitetscenter DKK Ringsted - De nye forpagtere