Når jeg har været ude på interviewopgaver, har jeg ofte fået spørgsmålet, om jeg selv har hund. Jeg er ofte blevet mødt med en vis undren, når jeg har svaret nej til spørgsmålet, men sandheden er, at vi i familien ikke har haft det nødvendige overskud til at gå igennem det store arbejde, det er at have en hundehvalp.
Pludselig en dag opstod en mulighed, vi ikke selv havde overvejet. DKK’s adfærdskonsulent, Lise Lotte Christensen fra DKK kendte en ældre hund, som søgte et nyt hjem, og hun mente og håbede, at vores familie ville være den rigtige for ham.
Vi fik at vide, at han er en dansk spids på ti år, at han hedder Dino, og at han naturligvis er verdens dejligste hund, som fortjener en god alderdom.
Vi blev hurtigt enige om, at vi ville gøre forsøget. Vi kunne få Dino på prøveferie, og hvis både Dino og vi var glade for matchningen, så kunne han blive, og ellers havde han været på aktiv hundeferie hos os.
Som forberedelse til prøveferien holdt vi onlinemøder med Lise Lotte Christensen, og hun var god til at svare på alle vores spørgsmål, for det at få en gammel hund er ikke ensbetydende med, at man bare tager hunden ind i familien, og så kører alt bare af sig selv.
En lørdag tog vi ned til Dinos ejer, Birgith Gammelgaard. Dino kom løbende imod os, og vi var solgt med det samme.
Efter en længere snak med Birgith tog vi Dino med i bilen, og siden har vi haft hund.
Dino er verdens dejligste hund. Han er god med børnene, og børnene er gode med ham. Man mærker på ingen måde, at han er en ældre herre, for han er både legesyg, kærlig og skør.
Men vi har også mærket, at Lise Lotte havde ret i, at man ikke bare overtager en hund, der kan alt bare, fordi den er ti år gammel.
For uanset, hvor velmenende vi er, så overtager vi jo også en hund, der er vant til nogle andre rutiner, og som lige skal finde ud af, hvordan man lever i vores familie, og som vi skal lære at kende.
Og der var da også nogle opstartsvanskeligheder og en enkelt gang, hvor vi kiggede hinanden i øjnene og snakkede om, hvorvidt vi skulle beholde ham. Men en snak med Lise Lotte gav os nogle værktøjer til at håndtere opstartsudfordringerne, og så var vi tilbage på sporet og en smule flove over, at vi overhovedet havde overvejet at give op.
Vi har gjort meget ud af at aktivere ham med leg og træning i haven, lange gåture og udfordret ham til at bruge sin snude til at finde noget af den daglige kost.
Han har skullet lære at blive helt tryg ved os, og vi kan mærke, at den del er rigtig godt på vej. Han er god til at komme, når vi kalder, og det tager vi som et godt tegn.
Netop nu er der sat gang i ejerskifte af Dino, og så glæder vi os til at byde tidligere ejer Birgith velkommen i vores hjem, så hun kan besøge Dino. Vi er både hende og Lise Lotte meget taknemmelige, og næste gang jeg på en interviewopgave bliver spurgt, om jeg har hund, kan jeg med stolthed sige, at jeg har en dansk spids, der hedder Dino.
Hanne Laine Jensen skal dømme BIS-finalen ved det store European Dog Show i Herning. Det bad vi hende skrive en klumme om til februarnummeret af HUNDEN, og her får du klummen på hunden.dk
Her får du klummen fra decembernummeret af HUNDEN. Bag denne klumme står den irske eksteriørdommer, Paul Lawless
Klummen i det nyeste nummer af HUNDEN var lidt speciel, da det var forpagterne af det nye hundeaktivitetscenter i Ringsted, der fik ordet og dermed lov til at præsentere sig selv. Du får klummen her
Denne historie stammer fra oktobernummeret fra 1981. Historien skulle være ganske sand, og det er Staffan Møllerberg, der var sportsreporter på Radio Kronoberg i Sverige
I det nye blad har vi et raceportræt af border terrieren. Nu kan du blære dig med din viden om hunden i denne quiz
Forsker fremsætter en ny teori om, at hunden har været et værdsat og værdifuldt individ, der havde krav på en begravelse i lighed med mennesket, allerede inden 600 år før vores tidsregning
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.
Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.
Susan Jæger Søndergaard Mathiesen har åbnet Mathiesens HundeFokus i Bække ved Vejen. Her forenes specialudviklet collagen med professionel behandling og fleksibel drop-in-træning for alle typer hunde.
De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.