Kalenderen var pakket med spændende aktiviteter. Vi lagde stærkt ud med to groomingkurser i starten af januar. Og til marts skulle vi have endnu to fuldt bookede groomingkurser, handlerkursus og en match, men så kom corona, og alt blev lukket ned.
Udstillingen i april blev udsat til en juleudstilling, men desværre kunne denne heller ikke afholdes. Men det, vi har arbejdet hårdest for i 2020, var ikke i kalenderen. Vi fik nemlig et meget uventet brev fra myndighederne. Myndighederne gjorde os bekendte med, at de ville lave en ny bekendtgørelse, der skulle forbyde rejse med kæledyr. Årsagen var risikoen for smitsomme sygdomme. Den havde vi ikke set komme. Vi havde regnet med, at når en ny bekendtgørelse skulle laves, så ville de måske gøre det lidt lettere at rejse med hunden, og vi forventede en lempelse i forhold til de strenge krav, som i forvejen gælder på Færøerne. Men budskabet fra myndighederne var det stik modsatte. Heldigvis havde vi mulighed for at komme med et høringssvar.
Vi kunne risikere, at alt det, kredsen har arbejdet for, ville gå tabt. Hvis bekendtgørelsen blev til virkelighed, så ville vi ikke kunne rejse til udlandet for at få lavet diverse sundhedsundersøgelser, mulighed for specialdyrlæge, parringer, udstillinger, prøver m.m.
På Færøerne har der altid været arbejdshunde, men det er først efter, kreds 12 blev etableret, at folk har fået øjnene op for, at der er andre racer, der passer bedre til familiens behov, eller familien bedre kan dække hundens behov.
Nu er vi faktisk nået så langt, at flere og flere tænker grundigt over evt. parringer. De rejser for at finde den rigtige hanhund, de laver diverse sundhedsundersøgelser og spørger om hjælp hellere en gang for meget end en gang for lidt. Det er fantastisk, da vi meget hurtigt kan ende med en del indavl, da Færøerne er meget lille i den sammenhæng. Og nu midt i corona er der fare for, at det bliver fortid. Vi allierede os med Føroya Hundaførarafelag (hundeforening), for sammen står man stærkere. Sammen med Føroya Hundaførarafelag har vi lavet små videoklip, hvor vi snakker med hundeejere, om hvorfor de har behov for at rejse med hunden. Disse videoklip er blevet delt flittigt på de sociale medier. Der har været indslag i medierne, og der er blevet indsamlet underskrifter. Vi har også udarbejdet et udførligt høringssvar, hvor vi kommer med flere forslag til, hvordan man kan mindske smitterisikoen med primært fokus på hårdere kontrol.
Det har været nogle nervepirrende måneder, men lige før jul fik vi den bedste julegave; myndighederne har valgt, at forbuddet ikke bliver til noget. Der kommer stadig en ny bekendtgørelse engang i 2021, så det er med forsigtig optimisme, at vi glædes over denne udmelding. Det er stadig kun muligt for hunde/ejere, der er bosiddende på Færøerne, at rejse til udlandet. Udenlandske hunde har stadig ikke mulighed for at rejse til Færøerne på ferie.
I 2020 var det myndighederne, der sendte os et brev, men vi har valgt at starte 2021 med et brev til dem. Det er dog ikke et brev, der vedrører rejse med kæledyr, men som vedrører fyrværkeri. På Færøerne er der ingen tidsbegrænsning for, hvornår der må skydes med fyrværkeri. Dette vil vi rigtig gerne have lavet om på. Vi har derfor sendt dem et brev med forslag til ændringer i bekendtgørelsen. Vi har også fået dyrlægerne og andre foreninger med interesse for dyr til at tilslutte sig brevet i håbet om, at dette vil skabe en debat, der når hele vejen til lagtinget, så vi kan få en ny bekendtgørelse på området. Vi håber 2021 bliver mere aktivitetsvenligt, så vi kan afholde alle vores planlagte aktiviteter.
Her får du klummen fra martsnummeret af HUNDEN
Hanne Laine Jensen skal dømme BIS-finalen ved det store European Dog Show i Herning. Det bad vi hende skrive en klumme om til februarnummeret af HUNDEN, og her får du klummen på hunden.dk
Her får du klummen fra decembernummeret af HUNDEN. Bag denne klumme står den irske eksteriørdommer, Paul Lawless
Fra i morgen fredag kan du være heldig at finde årets sidste udgave af HUNDEN i din postkasse
Fra 1. april til 30. september er det ifølge naturbeskyttelsesloven ikke lovligt at lufte hunden på stranden uden at have hunden i snor
Så er det igen blevet tid til at læse HUNDEN. Her kan du blive klogere på, hvad du kan forvente af det nye blad
Mandag tager hunden.dk på tur med Dyreværnets Nina Amdi for at opleve hverdagen som udrykningsleder hos Dyreværnet. Hvilke spørgsmål kunne du tænke dig at få svar på
Der er mange gode grunde til at vælge en “brugt” hund, dvs. en omplaceringshund, I køber på et internat eller fra en familie, der ikke længere kan have hunden. Men vær opmærksom på, at det økonomiske aldrig bør være en af grundene. Selvom en omplaceringshund er billigere i anskaffelse end en hundehvalp fra en opdrætter, så er der mange faste og også uforudsete omkostninger ved at have hund. Tjek, om I har luft i budgettet til at have en hund i de mange år, den ofte kan leve
Det nye nummer af HUNDEN er spækket med alt det, vi elsker – fællesskab, viden og kærligheden til hunde.
Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.
Til årets træf 2026 kom der 270 personer og 170 hunde. Der kommer corgier fra hele landet, og for mange er det blevet en tradition at starte påsken med påsketræffet og så køre videre på ferie eller hygge hos familie og venner.
Sverige er et af de mest populære rejselande for danske hundeejere. Få kendskab til de gældende regler for 2026 her.
Christina Graugaard Nielsen inviterer i maj til endnu en udgave af udstillingen Knæk Cancer i hundenes tegn. Siden første arrangement i 2021 har arrangementet samlet store beløb ind til det gode formål, og skabt et stærkt fællesskab for hundeejere.
Drømmen om at skabe noget eget i den danske hundeverden kræver både mod og udholdenhed. Ismail og Valdemar har valgt at bygge deres virksomhed på et fundament af venskab og lokal produktion i Odense.
Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.
Artikel 3 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Torben og Merete dykker her ned i de historiske fund og de bevidste valg, der har formet den danske kæmpe, som vi kender den i dag, fra kammerherre Sehesteds modstand til kampen om den korrekte højde og farve.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?