Sidste uge gennemførte vi på hunden.dk en uvidenskabelig undersøgelse, hvor vi spurgte læserne om flere skraldespande ville løse problemet med hundeejere, der ikke samler lort op efter deres hunde.
79,8 procent af de medvirkende mente, at flere skraldespande ville være den rigtige vej mod en løsning på problemet, mens 20,2 procent svarede nej.
Mens hundens læsere altså er ret overbeviste om, at flere skraldespande vil være et skridt i den rigtige retning, så er man hos Hold Danmark Rent mere tvivlsom overfor forslaget.
Hold Danmark Rent har i samarbejde med DKK gennemført projektet, hvor de delte klistermærker ud til folk, som gerne ville lægge skraldespand til hundelorte fra gaden.
– Det er ikke antallet af skraldespande, der gør den store forskel i praksis, når vi skal udfordringen med henkastet affald på gaden til livs. Det handler meget mere om, at vi skal have tid, lyst og overskud til at finde dem, der er der og dermed gøre noget godt for hinanden, lyder det fra projektleder Anette Juul Jensen.
Det er da ulækkert
Anette Juul Jensen mener ikke, at efterladte hundelorte hører til blandt de største affaldsproblemer i Danmark.
– Når man taler om henkastet affald, så er efterladte hundelorte og henkastede hundelorteposer ikke det som står øverst på listen, - hverken hvad angår det, som vi finder mest af eller det som borgerne tager mest afstand fra. Der er langt større problemer med andre typer af affald. Men det er absolut ikke det samme som, at dette ikke er problematisk. For i de særlige områder, hvor antallet af begge dele er højt, da er det meget generende for alle, siger hun.
En vej frem mod at mindske antallet af hundelorte hedder sammenhold.
– Mønsterafbrydelsen starter hos hundelufterne selv, og her ser vi en klar forbedring jo bedre et sammenhold der er i lokalområdet og jo tættere vi er på vores egen matrikel. Men dette gør sig igen også gældende for alt andet henkastet affald, siger Anette Juul Jensen og erkender, at det ikke er billedet i alle af samfundets grupper.
– Der en vis tendens til at børn og unge falder lidt for ”ulækker” effekten. I boligområder med travle forældre og dermed mange unge hundeluftere om eftermiddagen er forekomsten af efterladte hundelorte større. Så måske trænger vi til at tage en dialog over middagsbordet med familiens yngste hundeelskere om betydningen af et lortefrit nærmiljø.
På Hunden.dk er vi klar over, at det ikke er vores læsere, der lader lorten ligge. Undersøgelsen viste nemlig også, at 54 procent altid samler op efter deres hund, mens 44,2 procent for det meste samler op og kun 1,8 procent aldrig samler op.
Vi ser det jævnligt - særligt på de sociale medier - at den gennemsnitlige dansker er træt af de mange efterladte hunde-høm-høm'er der skal trædes uden om på gader og stræder. Men problemet er langt fra kun dansk.
Nu er vi igen stødt på en historie om manglende opsamling af hundelort. Derfor spørger vi nu igen. Hvordan får vi flere til at samle op efter deres hunde
Mange mennesker irriteres over hundelort på gader og stræder, hvilket er forståeligt. Britisk kunstner har ideen til en konstruktiv måde at bruge hundens efterladenskaber på
Vores hunde elsker at gå tur. Især er vores mellemste hund Essie klar når der rasles med nøgler eller hundesnore. Hun er altid frisk på en gåtur. Vi kalder hende i sjov husets gåturs junkie, men det passer meget godt på hvor meget det betyder for hende at komme ud og få luftet ørene og noget i næsen.
Nyt studie viser at pulsen falder, når hunden bruger sin næse på gåturen – og jo mere intenst hunden snuser, jo større effekt har det på pulsen
Skrald og især glasskår får hundeejere til at gå udenom Islands Brygge, når de lufter deres hund
Du er ude og gå tur med din hund. Lide længere fremme stopper den op, snuser lidt rundt og begynder derefter at gumle på ét eller andet. Du skynder dig hen til den og opdager til din rædsel, at den tygger på en svamp. Spørgsmålet er så, om du skal gå i panik eller ej.
Inden påske spurgte vi jer, hvad der skulle til for at få folk til at samle deres hunds efterladenskaber op. Der kom mange bud, og flere foreslog, at der skal flere skraldespande op
Skal hunden med på stranden, må du finde snoren frem. Heldigvis ødelægger det ikke strandturen for hunden - den får stadig en masse sanseoplevelser.
Nu kan man få penge for at lufte og lege med hunde. Det er Hellerup Dog Walk, der har slået stillingen som hundelufter op, da stedet snart åbner ny hundehave.
Siden 2013 har ESSENTIAL FOODS skabt førsteklasses måltider til hunde og katte – til stor glæde for både hunde og deres ejere. Nu løfter de sløret for spændende nyheder. Mød founder Christian Degner-Elsner og få indblik i tankerne bag brandet
Når man tør kaste sig ud i noget helt nyt
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Det er snart halloween og derfor er det også absolut højsæson for græskar. Men hvordan er det nu med hunde og græskar?
At gå tur med hunden burde være et af dagens højdepunkter – frisk luft, samvær og tid til at nyde hinanden. Men for mange hundeejere bliver det i stedet en trækkekamp, hvor armen bliver lang, og tålmodigheden kort. Hvorfor er det så svært for nogle hunde at gå pænt i snor? Og hvordan hjælper vi dem bedst på vej?
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. De tre flotteste billeder bliver bragt i bladet, og alle tre vindere får tilsendt lækre foderpræmier fra Gilpa.
Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 21. oktober for at være med i november måneds konkurrence.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Hunde, heste og andre dyr spiller en stadig større rolle i terapi og støtte til mennesker med handicap og psykisk sygdom, men hvordan har dyrene det selv? Et åbent møde på Københavns Universitet den 5. november sætter fokus på velfærden hos terapidyr og behovet for bedre regulering
