Pressefoto

I 2011 åbnede Dyrenes Beskyttelse op for vagtcentralen med nummeret 1812. Siden akutlinjens fødsel har telefonerne været glødende, og vagtcentralen har modtaget mere end 800.000 opkald. Men med den store succes fulgte også en tung udgiftspost for den private dyrevelfærdsorganisation, som havde underskud i de første fem år af vagtcentralens levetid. Derfor vækker det glæde hos Dyrenes Beskyttelses direktør Britta Riis, at regeringen sammen med De Radikale, Enhedslisten, SF og Alternativet har afsat 6 mio. kr. på næste års finanslov til den fortsatte drift af vagtcentralen.

I første udkast til finansloven var der kun afsat 2 millioner kroner til vagtcentralen, hvilket næsten var det samme som en afskaffelse af centralen. Derfor var der stor spænding hos Dyrenes Beskyttelse op til præsentationen af den endelige finanslov.

– Jeg er meget glad for, at politikerne har set og anerkendt det store arbejde, som vores medarbejdere og frivillige hver dag udfører til gavn for mange tusinde dyr. Et arbejde, som kun kan lade sig gøre takket være vagtcentralen. Med den har danskerne kun ét nummer, hvor de skal henvende sig om dyr i nød, og det har vist sig at være en stor succes, siger hun.

Alene i 2018 ringede bekymrede borgere til 1812 mere end 118.000 gange, hvilket resulterede i over 70.000 sager med i alt mere end 137.000 dyr i nød. Det antal er rekordhøjt. Rekorden får dog formentlig ikke lov til at stå særligt længe, for 2019 tegner sig til at blive et endnu mere travlt år med 13 procent flere sager i løbet af årets ti første måneder sammenlignet med året forinden.

– De mange sager viser, at 1812 er blevet et nummer, som danskerne kender, og som andre instanser som politi, kommuner og Naturstyrelsen hyppigt henviser til, når dyr lider skade. Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral spiller således en central og afgørende rolle for dyreværnsarbejdet i Danmark og løfter en vigtig samfundsopgave, siger Britta Riis.