I 2011 åbnede Dyrenes Beskyttelse op for vagtcentralen med nummeret 1812. Siden akutlinjens fødsel har telefonerne været glødende, og vagtcentralen har modtaget mere end 800.000 opkald. Men med den store succes fulgte også en tung udgiftspost for den private dyrevelfærdsorganisation, som havde underskud i de første fem år af vagtcentralens levetid. Derfor vækker det glæde hos Dyrenes Beskyttelses direktør Britta Riis, at regeringen sammen med De Radikale, Enhedslisten, SF og Alternativet har afsat 6 mio. kr. på næste års finanslov til den fortsatte drift af vagtcentralen.
I første udkast til finansloven var der kun afsat 2 millioner kroner til vagtcentralen, hvilket næsten var det samme som en afskaffelse af centralen. Derfor var der stor spænding hos Dyrenes Beskyttelse op til præsentationen af den endelige finanslov.
– Jeg er meget glad for, at politikerne har set og anerkendt det store arbejde, som vores medarbejdere og frivillige hver dag udfører til gavn for mange tusinde dyr. Et arbejde, som kun kan lade sig gøre takket være vagtcentralen. Med den har danskerne kun ét nummer, hvor de skal henvende sig om dyr i nød, og det har vist sig at være en stor succes, siger hun.
Alene i 2018 ringede bekymrede borgere til 1812 mere end 118.000 gange, hvilket resulterede i over 70.000 sager med i alt mere end 137.000 dyr i nød. Det antal er rekordhøjt. Rekorden får dog formentlig ikke lov til at stå særligt længe, for 2019 tegner sig til at blive et endnu mere travlt år med 13 procent flere sager i løbet af årets ti første måneder sammenlignet med året forinden.
– De mange sager viser, at 1812 er blevet et nummer, som danskerne kender, og som andre instanser som politi, kommuner og Naturstyrelsen hyppigt henviser til, når dyr lider skade. Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral spiller således en central og afgørende rolle for dyreværnsarbejdet i Danmark og løfter en vigtig samfundsopgave, siger Britta Riis.
Dyrenes Beskyttelse leder efter den tidligere ejer af fire hvalpe, der i juli blev fundet efterladt i en transportkasse på en landevej ved Brande i Midtjylland. Hvalpene, der både var døve og blinde, er formentlig resultatet af uansvarlig avl.
Benny havde i årevis levet et trist liv. Uden pleje og efterladt alene i et hjem, hvor gulvet var fyldt med afføring og urin. Men den dag en bekymret kvinde kontaktede Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, begyndte hans vej mod et nyt liv.
I hundeskoven kan din hund slippe hverdagens snor, bruge kroppen og møde andre hunde – alt sammen i naturens grønne rammer. Men hvad er det egentlig, der gør hundeskoven så fantastisk for både hund og ejer? Og hvordan få du det bedste ud af jeres næste tur?
Det er næsten ved at være en tradition, at Dyrenes Beskyttelse skal frygte for deres vagtcentral, når finansloven forhandles. Nu er den heldigvis reddet igen
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 modtog flere henvendelser om dyr i nød i 2018 end nogensinde før
I det finanslovsudspil regeringen har fremlagt, er der afsat to millioner kroner til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral, der hidtil har modtaget otte millioner kroner om året
Dyrenes Beskyttelse er bekymret for, at dyr i udsatte hjem kommer i klemme under coronakrisen. Dyrevelfærdsorganisationen opfordrer til at ringe 1812, hvis man har mistanke om dyr i nød
Det var en glad direktør for Dyrenes Beskyttelse, vi fangede på telefonen her til morgen
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral runder fornem milepæl.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. De tre flotteste billeder bliver bragt i bladet, og alle tre vindere får tilsendt lækre foderpræmier fra Gilpa.
Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 23. september for at være med i oktober måneds konkurrence.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Når man har været medlem af Dansk Kennel Klub i 55 år, er hundene ikke bare en hobby, men en livslang passion. For Birte Scheel begyndte det hele som skoleelev i 1970, og siden har hundesporten fulgt hende gennem både opdræt, udstillinger, rejser og dommergerning. Her deler hun sin fortælling om glæden ved hundene – og fællesskabet i DKK:
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
DKK’s Danmarksmesterskab i schweissspor 2025 bød på en af de sværeste udfordringer i mange år. Fire af landets bedste ekvipager stillede til start på mit hold i Gisselfelds skove, hvor en stor bestand af dåvildt skabte ekstra afledninger på sporene. Kun én ekvipage nåede helt til sporslut – blot 1 minut og 15 sekunder før tidsgrænsen udløb – og sikrede sig dermed en velfortjent 1. præmie.
Mange hundeejere oplever udfordringer som stress, separationsangst, gøen i haven eller reaktivitet på gåture. Ifølge telepatør og specialist i menneske-dyr relationer, Mathilde Denning, handler det ofte ikke om ulydighed eller mangel på træning – men om, at hundene mangler helt basale færdigheder, som sjældent indgår i traditionel hundetræning.
Det kan være udfordrende for den almindelige hundeejer at vurdere, om en hund har ondt eller er stresset. En gruppe forskere vil nu undersøge, hvordan hundens personlighed påvirker dens reaktioner på smerte og stress og desuden måle, hvordan en hund kan blive påvirket af dens ejer.
SfCOEB, Specialklubben for Continental & Old English Bulldog, kunne lørdag den 30. august fejre en sand hundefest, da klubbens allerførste hundematch blev afholdt på Boeslunde Camping i Slagelse. Hele 45 hunde var tilmeldt, og pladsen summede af god stemning, glade hunde og engagerede ejere.
