Først i aftes kunne medarbejderne i Dyrenes Beskyttelse ånde lettet op. Da finansloven blev præsenteret, stod det klart, at den ventede besparelse på vagtcentralen ikke blev så stor, som der var lagt op til.
Som det ser ud lige nu, slipper Dyrenes Beskyttelse med at skulle spare to millioner og ikke de seks millioner, det oprindelige finanslovudspil lagde op til.
– Det er naturligvis rigtig dejligt, og vi er simpelthen så lettede. For med de 6 millioner kan vi få vagtcentralen til at køre rundt, og dermed er den reddet. Men lige nu er vi faktisk lidt usikre på, om vi får 6 millioner eller om de 6 millioner lægges oven i de 2 millioner fra udspillet, lyder det fra direktør Britta Riis.
Derudover fremgår det ikke af finansloven, hvordan dyrevelfærdspuljen er reguleret, og derfor har man ikke armene helt i sky hos Dyrenes Beskyttelse.
– Vi ved jo ikke, hvad der sker med dyrevelfærdspuljen, hvor vi før har fået 5 millioner kroner. Så vi kommer nok ikke udenom, at finansloven lægger op til en nedskæring i midlerne til os, og det er da selvfølgelig altid trist, men lige nu glæder vi os over, at vagtcentralen kan overleve, fortæller Britta Riis
Benny havde i årevis levet et trist liv. Uden pleje og efterladt alene i et hjem, hvor gulvet var fyldt med afføring og urin. Men den dag en bekymret kvinde kontaktede Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, begyndte hans vej mod et nyt liv.
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral runder fornem milepæl.
Mandag aften indgik regeringen en aftale med De Radikale, Enhedslisten, SF og Alternativet om finanslov for 2020. Med aftalen har politikerne afsat 6 mio. kr. til den fortsatte drift af Dyrenes Beskyttelses vagtcentral
Dyrenes Beskyttelse er bekymret for, at dyr i udsatte hjem kommer i klemme under coronakrisen. Dyrevelfærdsorganisationen opfordrer til at ringe 1812, hvis man har mistanke om dyr i nød
I det finanslovsudspil regeringen har fremlagt, er der afsat to millioner kroner til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral, der hidtil har modtaget otte millioner kroner om året
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 modtog flere henvendelser om dyr i nød i 2018 end nogensinde før
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. De tre flotteste billeder bliver bragt i bladet, og alle tre vindere får tilsendt lækre foderpræmier fra Gilpa.
Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 23. september for at være med i oktober måneds konkurrence.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Når man har været medlem af Dansk Kennel Klub i 55 år, er hundene ikke bare en hobby, men en livslang passion. For Birte Scheel begyndte det hele som skoleelev i 1970, og siden har hundesporten fulgt hende gennem både opdræt, udstillinger, rejser og dommergerning. Her deler hun sin fortælling om glæden ved hundene – og fællesskabet i DKK:
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
DKK’s Danmarksmesterskab i schweissspor 2025 bød på en af de sværeste udfordringer i mange år. Fire af landets bedste ekvipager stillede til start på mit hold i Gisselfelds skove, hvor en stor bestand af dåvildt skabte ekstra afledninger på sporene. Kun én ekvipage nåede helt til sporslut – blot 1 minut og 15 sekunder før tidsgrænsen udløb – og sikrede sig dermed en velfortjent 1. præmie.
Mange hundeejere oplever udfordringer som stress, separationsangst, gøen i haven eller reaktivitet på gåture. Ifølge telepatør og specialist i menneske-dyr relationer, Mathilde Denning, handler det ofte ikke om ulydighed eller mangel på træning – men om, at hundene mangler helt basale færdigheder, som sjældent indgår i traditionel hundetræning.
Det kan være udfordrende for den almindelige hundeejer at vurdere, om en hund har ondt eller er stresset. En gruppe forskere vil nu undersøge, hvordan hundens personlighed påvirker dens reaktioner på smerte og stress og desuden måle, hvordan en hund kan blive påvirket af dens ejer.
SfCOEB, Specialklubben for Continental & Old English Bulldog, kunne lørdag den 30. august fejre en sand hundefest, da klubbens allerførste hundematch blev afholdt på Boeslunde Camping i Slagelse. Hele 45 hunde var tilmeldt, og pladsen summede af god stemning, glade hunde og engagerede ejere.
