Begreberne optimisme og pessimisme – også kaldet kognitiv bias – har oprindeligt været brugt til at beskrive mennesker, men i de seneste år er de også blevet brugt til at beskrive dyrs tilgang til verden.
Dyr med en negativ kognitiv bias (pessimisterne) vil blandt andet have en tendens til at reagere mere på potentielle farer, sammenlignet med dyr med en positiv kognitiv bias (optimisterne), og dermed er individer med en pessimistisk tilgang i større risiko for at udvikle problemer med stress og angst.
Hjernen er opdelt i to halvdele, og der er forskel på hvordan de to dele bearbejder eksempelvis oplevelser og følelser. Hvilken af de to der dominerer varierer fra individ til individ, og denne forskel har formentlig betydning for, hvorvidt et dyr har et negativt eller positivt udsyn på livet.
Hvilken hånd – eller pote – man bruger mest, påvirkes i høj grad af hvilken hjernehalvdel der dominerer, og derfor har et hold forskere sammenlignet hundes potepræference med deres kognitive bias, for at se om potepræference kan bruges til at forudse hundens tilgang til livet, og dermed finde frem til individer med særlig risiko for stress- og angstproblemer.
I deres studie undersøgte forskerne først et hold hunde for deres potepræference. Ved at give dem et aktivitetslegetøj fyldt med mad, registrerede de, hvor ofte hunden valgte at bruge den ene pote frem for den anden, til at stabilisere legetøjet. Deres potepræference blev derefter bestemt ud fra, om de brugte venstre eller højre pote mest.
Derudover undersøgte de deres kognitive bias ved først at lære dem, at mad altid var at finde i en skål placeret et bestemt sted. Derefter blev maden flyttet til en anden skål, og forskerne målte hvor hurtigt hundene gik over til den nye skål, efter ikke have fundet maden, der hvor de forventede at finde den. Hvor hurtigt hundene bevægede sig efter den første skuffelse, sagde, ifølge forskerne, noget om hundens kognitive bias, altså hvorvidt de var optimister eller pessimister. Forskerne fandt at hunde, der brugte deres højre pote mest, havde en tendens til at være mere optimistiske i deres fodersøgning, end hunde der brugte deres venstre pote mest.
Ud fra deres studier foreslår holdet bag undersøgelsen altså, at potepræference kan være en indikator for hundens kognitive bias. Så næste gang din hund ligger og tygger i noget, kan du jo kigge på hvilken pote den bruger – for det kan måske sige noget om dens tilgang til verden.
Agria Dyreforsikring støtter vigtige forskningsprojekter i 2025.
Ny forskning viser, at hunde og deres ejere ofte har mere til fælles, end man skulle tro - både i udseende og personlighed.
For et sted mellem 15-50.000 år siden blev hunden domesticeret af mennesket. Siden da har arten gennemgået en gennemgribende forandringsproces. Nu skriver Videnskab.dk at et nyt studie publiceret i tidsskriftet Biology Letters har fundet frem til at hundens logren med halen måske også er påvirket af mennesket.
Hvert år bliver over 12.000 raske hunde aflivet i Danmark, fordi deres mennesker ikke længere kan eller vil beholde dem.
Det er ofte hundenes adfærd, som volder problemer, og problemerne skyldes næsten altid, at ejeren ikke var ordentligt afklaret omkring det at have hund – og om det rette racevalg, inden hunden blev anskaffet.
Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!
Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.
Mange danske hunde rammes i denne tid af kennelhoste. Det skyldes årstiden, men også at sygdommen er meget smitsom. Det kan virke voldsomt, når hunden får hosteanfald, men kennelhoste er normalt ikke farligt
Nyt internationalt studie tyder på at smerte i muskler eller led kan forstærke lydfølsomhed hos hunde, og forskerne bag studiet peger på at hunde med lydfobier derfor altid bør undersøges for ikke-opdagede smerteproblemer, især hvis fobien opstår senere i livet
Koralkirsebær er en almindelig stueplante i mange danske hjem og den kan give alvorlige forgiftninger hos hunde
Politiet kan ikke få kontakt til ejere af to hunde og beder derfor offentligheden om hjælp
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Den gamle danske hønsehund, en af Danmarks nationalracer, er kendt for sin alsidighed som både jagt- og familiehund. Men den er mere end det. Racen formår også at samle mennesker om en fælles passion, hvilket blev tydeligt ved DKK Kreds 4's nytårsskue i Brørup den 5. januar.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Karsten Hav Sørensen og Thor er et enestående team, der ikke kun har været med til at løse utallige sager, men også har sat standarden for, hvordan en hundefører og hans hund skal arbejde sammen. Deres samarbejde er et eksempel på det bedste, man kan forvente af politiets hundetjeneste, og det er derfor, Karsten og Thor er blevet udvalgt og indstillet til prisen som Årets Politihund af landets leder af hundeafdelingerne og Politihundetjenesten.
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
I næste nummer af HUNDEN kan du læse den rørende historie om tiårige Tiffanie, der overlevede mavedrejning og gennemgik en nøje planlagt genoptræning.
Hunde er trofaste - det samme er deres ejere, når det nye firbenede familiemedlem skal navngives. Derfor er der kun få nye navne at finde på hitlisten over Danmarks mest populære hundenavne i 2024: Det er menneskenavne på to stavelser, der hitter, viser ny opgørelse.
