Bjarke Kirkegaard Nielsen
Er der noget bedre end at kigge ind i hundens øjne og se, at hunden kigger tilbage. Det er tidligere påvist, at der udløses oxytocin, der også kendes som kærlighedshormonet, hos både hunden og mennesket i disse situationer. Det skriver sciencealert.com.
Men nu viser et nyt studie fra Eötvös Loránd University i Ungarn, at ikke alle hunde har lige nemt ved at holde øjenkontakt med mennesker.
Ved at måle faktorer som hundens hovedstørrelse, alder, race, funktion og evne til at lege med fremmede mennesker, kunne forskerne konkludere, at en hunds snudelængde og hovedbredde har stor indflydelse på, hvordan en hund ser sin omverden.
En kort hund med et bredt hoved har mindre synsrækkevidde end hunde med lange, tynde hoveder. Det betyder ifølge forskerne på universitet, at hundene med korte, brede hoveder er mere vant til at have øjenkontakt med mennesker.
– Det kan skyldes, at disse hunde ser menneskeansigter skarpere på grund af deres specielle nethinde, men det kan også skyldes, at deres ejere i højere grad stirrer på dem, fordi deres ansigt har flere ligheder med et babyansigt, lyder det fra Eötvös Loránd fra det ungarske universitet.
