Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
I artiklen om de fem ting, hunden lægger mærke til, var kropssproget én af dem. Men den del fortjener faktisk lidt mere plads, for hunden bruger ikke kun vores stemme og ansigt som pejlemærker. Også vores bevægelser, kropsretning og måde at placere os på kan give den information om, hvad der foregår.
Et begreb, der ofte bruges i forskningen, er social referencing. Det beskriver, at et individ bruger en andens reaktion som hjælp til at vurdere en situation, som i sig selv er uklar. Det kendes blandt andet fra små børn, og noget lignende er også blevet vist hos hunde.
Et skridt frem eller tilbage kan gøre en forskel
I et studie med familiehunde blev hundene præsenteret for en ukendt person, der nærmede sig neutralt. Ejeren skulle enten stå stille, bevæge sig frem mod personen eller trække sig væk. Hundene reagerede forskelligt alt efter ejerens bevægelse. Når ejeren trak sig tilbage, tog hundene længere tid om at søge kontakt til den fremmede, og de søgte i højere grad tilbage mod ejeren.
Det interessante er, at ejeren ikke behøvede at sige noget. Selve bevægelsen gav hunden information. Et menneske, der bevæger sig frem mod noget, sender ét signal. Et menneske, der trækker sig væk, sender et andet. Det betyder ikke, at hunden nødvendigvis laver en bevidst fortolkning i menneskelig forstand, men den registrerer ændringen og bruger den som en del af sit samlede billede af situationen.
Forskning med eye-tracking peger desuden på, at hunde i høj grad orienterer sig mod kroppen, når de aflæser følelsesmæssige signaler. Hvor mennesker har en stærk tendens til at fokusere på ansigtet, bruger hunde relativt mere opmærksomhed på hele kroppen. Derfor kan måden, vi står på, hvor kroppen vender hen, og hvordan vi bevæger os, være vigtigere signaler, end vi selv tænker over.
Når kroppen og stemmen fortæller det samme
Kropsholdning står sjældent alene. I virkelige situationer ændrer vi ofte flere ting på én gang. Vi spænder måske lidt op, sænker farten, vender kroppen i en bestemt retning og ændrer samtidig tonefald.
I et studie undersøgte forskerne, hvordan hunde reagerede, når deres ejer mødte en fremmed person på to forskellige måder. I den ene situation signalerede ejeren ro og tryghed med både stemme, kropsholdning og bevægelser. I den anden optrådte ejeren mere tøvende og vagtsomt. Hundene orienterede sig tydeligere mod deres ejer i den vagtsomme situation og blev også længere i nærheden af ejeren.
Studiet peger altså på, at hunden ikke nødvendigvis reagerer på ét enkelt signal, men på helheden. Hvis både vores stemme, bevægelser og kropsholdning ændrer sig, kan hunden bruge den samlede reaktion som information om situationen.
Vi tilpasser os hinanden hele tiden
Sammenhængen mellem hund og menneske kan også ses i selve bevægelsesmønstret. Studier af hunde og deres ejere på gåtur viser, at hundene løbende tilpasser deres bevægelser til menneskets tempo og retning. Når ejeren stopper, sætter farten ned eller bevæger sig hurtigere, ændrer hunden ofte sin egen bevægelse tilsvarende.
Det virker måske banalt, men det fortæller noget om, hvor tæt hunden følger os. Den går ikke bare ved siden af. Den registrerer hele tiden, hvad vi gør, og justerer sin egen adfærd ud fra det.
Forestil dig en gåtur, hvor hunden opdager noget usædvanligt længere fremme. Du standser måske et øjeblik, retter kroppen mod det, går lidt langsommere og ændrer stemmen uden egentlig at tænke over det. For dig er det måske næsten ingenting. For hunden er der pludselig flere signaler på én gang: tempoet ændres, kroppen vender anderledes, bevægelsen bliver mere kontrolleret, og stemmen lyder måske en anelse anderledes.
Det betyder ikke nødvendigvis, at hunden tænker: “Mit menneske er bekymret, så det må være farligt.” Men den registrerer, at noget har ændret sig, og bruger vores reaktion som endnu et stykke information.
Det er ikke et krav om perfekt kropssprog
Viden om hundens opmærksomhed på vores kropsholdning skal ikke blive endnu en ting, hundeejeren føler, man skal kontrollere hele tiden. Man behøver ikke gå rundt og være bevidst om hver eneste bevægelse eller sørge for at sende “de rigtige signaler” konstant.
Men det kan være nyttigt at tænke over kroppen, hvis hunden reagerer overraskende i bestemte situationer. Måske er det ikke kun ordene, den reagerer på. Måske har den også registreret, at du pludselig standsede, spændte op, vendte dig væk eller tog et skridt baglæns.
For hunden er vi ikke bare en stemme i den anden ende af snoren. Vi er et helt bevægeligt sæt af signaler.
