Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
Vi mennesker kan godt lide at tro, at vi har styr på det hele. Vi køber foderet, vælger gåturen, bestiller tiden hos dyrlægen og bestemmer, hvornår det er sengetid.
Set fra hundens side kan jobbeskrivelsen dog se lidt anderledes ud.
1. Du er døråbneren
En af dine vigtigste funktioner er at åbne døre.
Det gælder især de døre, hunden står foran med et blik, der meget tydeligt signalerer, at noget haster. Når døren så bliver åbnet, er det naturligvis ikke sikkert, at hunden faktisk vil ud.
Måske skulle den bare lige kontrollere, at muligheden stadig eksisterede.
Fem minutter senere kan hele proceduren gentages.
2. Du administrerer godbidderne
Du har adgang til et imponerende lager af snacks, tyggeting og andre værdifulde ressourcer.
Hunden har til gengæld svært ved at forstå den meget restriktive uddelingspolitik.
Set fra dens stol er det jo ikke mangel på forsyninger, der er problemet. Skabet er fyldt. Alligevel insisterer du på begreber som “nok nu”, “du har lige fået” og det helt uforståelige “det er ikke til hunde”.
Hunden holder derfor løbende øje med, om administrationen kan påvirkes.
3. Du er chauffør
Du siger måske “min bil”.
Det er sødt.
Hunden ser et transportmiddel, der bringer den til skoven, stranden, træningspladsen, familien og alle de andre steder, hvor livet bliver interessant.
Din rolle består primært i at sidde foran og få bilen til at bevæge sig.
At du også betaler for den, er hunden næppe imponeret over.
4. Du er en lidt langsom gåmakker
Hunden er klar til tur.
Du skal først finde sko. Så jakke. Så nøgler. Så telefon. Så poser. Så opdager du, at du har glemt godbidderne.
Hunden har på dette tidspunkt ventet i flere menneskealdre.
Når I endelig kommer afsted, fortsætter problemet. Du bemærker tilsyneladende ikke halvdelen af de interessante ting i omgivelserne og vil ovenikøbet videre, mens der stadig mangler væsentlig efterforskning af en bestemt græstot.
5. Du er håbløs til at bruge næsen
Hunden ved, hvem der gik forbi for ti minutter siden.
Du ved ingenting.
Den har registreret katten bag hækken, rådyret længere inde mellem træerne og den besked, en anden hund efterlod ved lygtepælen tidligere på dagen.
Du går bare videre.
Hvis hunden tænker over vores sanser, må den indimellem undre sig over, hvordan menneskeheden overhovedet er kommet så langt.
6. Du er køkkenets svage led
Hunden har lært, at ophold i nærheden af køkkenet kan betale sig.
Ikke nødvendigvis fordi du giver den noget. Det ville kræve, at du indrømmede, at du fodrede ved bordet.
Men du taber ting.
Et lille stykke ost. En krumme. Noget grønt, som viste sig ikke at være interessant alligevel.
Hunden står for den hurtige oprydning og er sandsynligvis den eneste i familien, der konsekvent sætter pris på dine fejl.
7. Du er den, der laver mærkelige regler
Du vil meget gerne bestemme.
“Vent.”
“Kom.”
“Slip.”
“Lad den ligge.”
“Nej, du skal ikke rulle dig i den.”
Set fra hundens perspektiv kan nogle af reglerne virke dårligt gennemtænkte. Hvis noget lugter fantastisk, hvorfor skal det så ligge? Hvis der er en sø, hvorfor må man ikke hoppe i den? Og hvis en fremmed person har efterladt en halvspist bolle på jorden, hvorfor skal den gå til spilde?
Mennesket har sine særheder.
8. Du er varm og blød
Hunden har sandsynligvis adgang til en kurv, et tæppe og måske endda en seng købt specifikt til formålet.
Alligevel kan dit ben, din mave eller det område af sofaen, du selv havde tænkt dig at bruge, være langt mere attraktivt.
Der er varme i.
Og når hunden først ligger godt, er det dit ansvar at undgå unødvendige bevægelser.
9. Du er let at manipulere med et blik
Det er muligt, at du betragter dig selv som et rationelt menneske.
Så kigger hunden på dig.
Hovedet en anelse på skrå. Øjnene op. Måske et lille suk.
Pludselig står du og forklarer dig selv, hvorfor en ekstra godbid faktisk er helt rimelig.
Hunden behøver ikke kende ordet manipulation. Den behøver bare vide, hvad der virker.
10. Du er dens menneske
Bag alle de praktiske funktioner ligger selvfølgelig noget langt vigtigere.
Du er den, der er der om morgenen. Den, der går turen, finder maden frem, åbner døren, klør det rigtige sted og er en fast del af alle de små rutiner, som tilsammen udgør hundens liv.
Vi kan ikke vide præcis, hvordan hunden tænker om os, og den går næppe rundt med en intern liste over vores arbejdsopgaver.
Men hvis den gjorde, ville “ejer” måske slet ikke stå øverst.
Måske ville der bare stå:
Mit menneske.
