Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
Nytårsaften ligger stadig et stykke væk, og det er faktisk en fordel. For hvis hunden reagerer på fyrværkeri, er september et langt bedre tidspunkt at begynde end dagene lige før 31. december. Ved træning med optagede fyrværkerilyde kan man selv styre lydstyrke og tempo. Målet er ikke at se, hvor meget hunden kan holde til, men at holde træningen på et niveau, hvor hunden stadig er tryg.
Start meget lavt
Metoden kaldes ofte desensibilisering og kombineres gerne med modbetingning. I praksis betyder det, at fyrværkerilyde afspilles så lavt, at hunden næsten ikke reagerer, samtidig med at lyden forbindes med noget positivt som godbidder, leg eller en anden aktivitet, hunden holder af.
Hvis hunden spænder op, stopper med at spise, begynder at vandre rundt, søger væk eller på anden måde viser uro, er niveauet blevet for svært. Så skal man skrue ned igen.
British Small Animal Veterinary Association anbefaler netop gradvis desensibilisering og modbetingning ved lydfrygt og understreger, at arbejdet kan tage tid.
Skru langsomt op
Når hunden flere gange har været helt rolig ved en bestemt lydstyrke, kan man øge en smule. Det er ikke nødvendigvis noget, der skal gå hurtigt. Nogle hunde kan rykke frem på få uger, mens andre har brug for langt længere tid. Korte, vellykkede træningspas er langt mere værd end at presse hunden gennem en session, hvor den bliver utryg.
Og det er vigtigt at huske, at en højttaler aldrig kan kopiere nytårsaften fuldstændigt. Rigtigt fyrværkeri indebærer også vibrationer, lysglimt, pludselige brag og lyde fra flere retninger. Derfor er lydtræning nyttig, men ikke nogen garanti for, at hunden bliver helt upåvirket.
Lav et trygt sted
Man kan også forberede hunden uden fyrværkerilyde. Et fast sted i hjemmet, hvor hunden allerede gerne vil ligge, kan gøres ekstra trygt med tæpper, tyggeting eller andre ting, den forbinder med ro. Nogle hunde søger tæt på deres mennesker, mens andre helst vil gemme sig lidt.
Det vigtigste er, at hunden selv får mulighed for at vælge stedet og ikke bliver tvunget til at opholde sig der.
Når frygten er stor
Der er forskel på en hund, der bliver lidt urolig ved et højt brag, og en hund, der går i panik. Hvis hunden tidligere har rystet voldsomt, forsøgt at flygte, ikke kunnet spise eller har været stærkt påvirket i længere tid, bør man kontakte dyrlægen i god tid før nytår. Ved alvorlig lydfrygt kan en individuel plan være nødvendig, og medicinsk behandling kan i nogle tilfælde indgå sammen med adfærdstræning.
Det er langt bedre at få lagt en plan i efteråret end at stå med en panisk hund 31. december.
Optagede fyrværkerilyde kan være et godt træningsredskab, fordi lydstyrken kan styres og øges gradvist. Men en optagelse kan ikke gengive hele oplevelsen af rigtigt fyrværkeri.
Ved nytår kommer bragene uforudsigeligt, fra forskellige retninger og med varierende styrke. Der kan også være vibrationer, lugt og kraftige lysglimt, som en almindelig lydfil ikke efterligner.
En hund kan derfor være helt tryg ved optagede lyde og stadig reagere på rigtigt fyrværkeri. Lydtræning kan være en vigtig del af forberedelsen, men bør ses som én del af en større plan.
Målet behøver ikke være en ligeglad hund
En hund behøver ikke kunne sove sig gennem fyrværkeriet, før træningen er en succes.
Et realistisk mål kan være, at hunden reagerer mindre kraftigt, hurtigere falder til ro eller lettere kan søge støtte og et trygt sted.
Og jo tidligere man begynder, jo mere ro er der til at arbejde i.
