Susan, Bo og huskyer i deres rette element.

Susan er skolelærer, og Bo er indkøbschef i et forsikringsselskab, og umiddelbart kan det virke kaotisk og stressende, at de efter en travl arbejdsdag også skal tage sig af deres mange slædehunde. Men gennem filmen får vi syn for, at det faktisk er via livet med hundene, at de finder den indre ro og lykke. Men det er også en lykke, der har visse omkostninger. Ikke alle i familien kan acceptere, at hundene fylder så meget – og i det hele taget er det lidt amputeret at køre med slædehunde i Danmark, hvor der sjældent er sne, og hvor presset på skovene gør det mere og mere besværligt at finde træningsmuligheder. Susan og Bo løber ind i en masse begrænsninger hele tiden. Og deres ønske er at give hundene et liv, der ligger tæt på det, som de er skabt til – det vil sige et liv som slædehunde. Så Susan og Bo drømmer om Sverige – om udstrakte skovområder og om stilheden, når slæden glider over snedækkede sletter. Der falder der ro på – en ro som Susan og Bo ved er rigtig og vigtig for både dem selv og deres hunde, og som de kalder for ’Hvid lykke’. De beslutter derfor, at de vil flytte over på den anden side af sundet – men så kommer den økonomiske krise i vejen. De kan ikke sælge deres hus og er strandet på Vestsjælland. Susan og Bo må derfor finde andre veje at opfylde både deres og hundenes behov på. De tager på vinterferie med alle hundene 1200 km nordpå i Sverige. Et hundeliv er en både varm, smuk, og nærværende film, der over en række scener portrætterer et dansk par og deres bestæbelser på at opnå lykke og helhed i tilværelsen. For dem kræver denne helhed, at de opnår den perfekte sameksistens med deres hunde. Bo og Susans liv handler både om at modtage og om at ofre – og om alle de elementer af livet, der gør os til hele mennesker – om kærlighed, hengivenhed, og sorg – om nye hunde, der kommer til, og om det at tage afsked når livet ikke længere er tilstrækkeligt værdigt. Det er alt sammen aspekter af ’Et hundeliv’. Instruktion og redigering: Lene Topp, Toppx2