Af Louise Marie Jønsson, Diana Jean Laurent, Irena Czycholl, Peter Sandøe og Helle Friis Proschowsky.

Selv om brug af bure til hunde ikke er noget nyt fænomen, er der en del, som tyder på, at der i de senere år er sket store ændringer i både omfanget og karakteren heraf. Samtidig er den offentlige debat om emnet stærkt polariseret. Bure bliver fra den ene side med opbakning fra mange hundeprofessionelle fremstillet som en tryg base og et nyttigt træningsredskab. Fra den anden side bliver de set som en unødig begrænsning af hundens bevægelsesfrihed, der grænser til dyrplageri.

Der er meget lidt forskning på området og derfor mange ubesvarede spørgsmål, når det kommer til fx passende burstørrelser, tidsmæssige grænser for ophold, behov for tilvænning samt indikatorer for stress eller ubehag hos hunde i bur. Dette gør det svært at vurdere om, og givet fald i hvilket omfang, brugen af bure udgør et velfærdsproblem for hunde.

I Danmark er brugen af bure ikke reguleret af specifik lovgivning men alene af de generelle bestemmelser i dyrevelfærdsloven. Helt anderledes ser det ud i fx Sverige, hvor fast ophold i bur i hjemmet er forbudt, og hvor bure kun må anvendes midlertidigt til transport, dyrlægebesøg eller træning.

Denne artikel beskriver for første gang brugen af bure i Danmark ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse baseret på svar fra 2.463 hundeejere, der brugte bur, og 119, der ikke gjorde. Definitionen på et hundebur var: Et mindre, afgrænset område til indendørs brug og/eller transport, hvor hunden kan opholde sig sikkert, men med begrænset bevægelsesfrihed. Løbegårde eller tilsvarende større aflukkede områder var altså ikke inkluderet.

Næsten halvdelen af de adspurgte (49%) angav, at deres hund var i bur hver dag, og de hyppigste anvendelser var transport (77%), træning af hvalpe (46%) samt ved udstillinger eller konkurrencer (41%). Hundene var gennemsnitligt i bur 23 dage om måneden, og den daglige opholdstid var omkring fire timer. Langt de fleste ejere beskrev buret som et trygt og velkendt tilholdssted for deres hund, og mange angav, at buret hjalp hunden med at finde ro, særligt i situationer med mange andre hunde.

Godt en fjerdedel (27%) svarede, at deres hund sad i bur, når den var alene hjemme, hvilket er en af de anvendelser, der har mødt kritik. Kritikere anfører bl.a., at bure bliver brugt som en hurtig løsning på adfærdsproblemer, som burde blive håndteret gennem træning eller terapi.

Den andel af respondenterne, der angav, at de ikke brugte bur, blev vha. ChatGPT kategoriseret i tre grupper. 1. De, der ikke havde behov for at begrænse hundens bevægelsesfrihed og derfor fandt bure unødvendige. 2. De, der havde behovet, men som fandt andre løsninger, samt 3. De, der udtrykte meget stærk modvilje og karakteriserede bure som dyremishandling.

Studiet giver et første indblik i brugen af bure blandt danske hundeejere. Der er dog stadig meget at lære om hundes oplevelse af at være sat i bur, og bure vil være emnet for flere fremtidige projekter i Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd. Et nyt speciale er under udarbejdelse baseret på analyser af videomateriale fra hunde, der er alene hjemme i bur. Der vil desuden blive igangsat en repræsentativ undersøgelse af burbrug i henholdsvis Danmark, Sverige og Tyskland. I modsætning til dette studie, hvor spørgeskemaet blev delt via sociale medier, vil det nye studie kunne give mere repræsentative data om brugen af bure. Disse fremtidige studier vil bidrage med viden, der kan danne grundlag for udarbejdelsen af anbefalinger for ansvarligt burbrug, samt en vurdering af behovet for eventuel lovgivningsmæssig regulering.

Læs hele artiklen her