DogCoach fejrer 10 år med stor hundefestival

04-10-2026 12:19

Linn Radsted, DogCoach

DogCoach fylder 10 år og markerer jubilæet med to dages hundefestival i Odder. Her venter aktiviteter, træning, nyheder og fællesskab for både hunde og deres mennesker.

Copyright Hunden.dk
DogCoach fejrer 10-års jubilæum med hundefestival i Hundeliv Hallen i Odder den 31. oktober og 1. november 2026. Grafik: DogCoach
Nyheden fortsætter efter annoncen

I år er det 10 år siden, den første DogCoach Hundelufterjakke blev designet og lanceret. Det markeres den 31. oktober og 1. november 2026 med en stor jubilæumsfestival i Hundeliv Hallen i Odder nær Århus. 

Jubilæet skal først og fremmest fejres sammen med alle de hundeejere, som gennem årene har været med til at gøre rejsen med DogCoach mulig - og ganske særlig.

Kunder og community har fra begyndelsen været en vigtig del af udviklingen gennem feedback, produkttests, idéer og engagement, og derfor er det naturligt, at netop fællesskabet er omdrejningspunktet for fejringen.

Hele oktober måned markerer DogCoach jubilæet med udvalgte jubilæumsaktiviteter på sine sociale medier, og måneden kulminerer med to festlige dage i Hundeliv Hallen fyldt med hunde, fællesskab, inspiration, oplevelser og hygge for både to- og firbenede.

Masser at opleve sammen med hunden

Festivalen arrangeres i samarbejde med Hundeliv Hallen, og gæsterne kan prøve en lang række aktiviteter både inde og ude. 

Der bliver blandt andet mulighed for at prøve NoseWork, sjove aktiviter, fif til håndtering, rally, jagttræning, næse- og foderaktivering, miljøbaner og indkaldstræning i forskellige niveauer. Aktiviteterne foregår sammen med instruktører, som står klar med gode råd, vejledning og inspiration til videre træning derhjemme.

Der bliver selvfølgelig også god tid til bare at hygge sig, møde andre hundeejere, dele erfaringer og nyde stemningen med kaffe, frokost eller lidt sødt fra festivalens food truck.

Copyright Hunden.dk
På DogCoach-standen kan gæsterne møde teamet, se og prøve den nyeste kollektion, få hjælp til størrelser, shoppe særlige festivaltilbud og få et smugkig på kommende nyheder. Foto: DogCoach

DogCoach-nyheder og særlig jubilæumslancering

Nyheden fortsætter efter annoncen

På DogCoach-standen kan gæsterne møde teamet, se og prøve den nyeste kollektion, få hjælp til størrelser, shoppe særlige festivaltilbud og få et smugkig på kommende nyheder.

Jubilæums Weekenden markerer samtidig starten på et nyt kapitel for DogCoach.

For første gang lancerer brandet produkter direkte til hunden med det nye DogCoach DryCare All-Season System – et innovativt 3-lags dækken system, der kan tilpasses årstid, vejr og hundens behov.

Systemet får premiere til jubilæums festivalen og kan ses, prøves og købes i et begrænset udvalg på DogCoach-standen.

Goodybags, godbidder og ekstra jubilæums forkælelse

Som en del af fejringen får alle gæster en særlig DogCoach jubilæums-goodybag med hjem. Poserne bliver fyldt med forskellige overraskelser og produkter fra både DogCoach & Hundeliv, samt ekstra overraskelser fra andre kollegaere i branchen.

Billetter til hunde festivalen koster 149 kr. inkl. jubilæums-goodybag, og der er kun et begrænset antal billetter til rådighed pr. tidsrum.

Copyright Hunden.dk
Linn Radsted grundlagde DogCoach i 2016 og er i dag CEO i virksomheden. Foto: DogCoatch

Festivalen finder sted 31. oktober og 1. november 2026 i Hundeliv Hallen i Odder. Begge dage er opdelt i en formiddags- og eftermiddags session, for at sikre god plads til alle.
Man kan vælge at deltage én eller begge dage.

Hunde er meget velkomne, så længe de er trygge ved andre hunde og mennesker og føres i snor under besøget. Man er selvfølgelig også velkommen uden hund.

Læs mere om DogCoach’ 10-års jubilæumsfestival, se hele programmet og få dine billetter her.

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout