Emilie Andersen-Ranberg er seniordyrlæge og en af hovedkræfterne bag QIMMEQHealth-projektet, der begyndte som et forskningsprojekt i de grønlandske slædehundes sundhed og kulturel betydning, men udviklede sig til en praksis indsats med midlertidige dyreklinikker. Foto: Emilie Andersen-Ranberg

QIMMEQHealth begyndte i 2017 som et forskningsprojekt ved Universitetshospitalet for familiedyr (Københavns Universitet), men blev hurtigt til en mere praktisk indsats. En af hovedkræfterne bag projektet er seniordyrlæge Emilie Andersen-Ranberg fra Københavns Universitet, som sammen med sit team rejser til de grønlandske slædehundedistrikter for at tilbyde dyrlægehjælp.

– Der er ingen praktiserende dyrlæger i de her områder, så ejerne har stort set ingen mulighed for at få hjælp til deres hunde. Så ud over at skaffe vores egne forskningsresultater, ønskede vi at gøre noget, der kunne give tilbage til samfundet, og frustration over manglen på dyrlæger var mange gange blevet italesat overfor os, fortæller Emilie.

Det har resulteret i, at projektet, med hjælp fra Skibsreder Per Henriksen og Hustrus Fond har oprettet midlertidige dyrlægeklinikker siden foråret 2023, hvor hundeejere kan få deres dyr undersøgt og behandlet. Selvom klinikkerne er midlertidige, er der for nyligt, med hjælp fra Dyrenes Beskyttelse, blevet etableret en mere fast dyrlægeordning i Sisimiut som indtil videre skal fungere i et år. Her vil der komme en dyrlæge ca. én gang om måneden i to til tre uger ad gangen.

Ejerne opfodres til at give en relativt lille donation således at projektet kan fortsætte, men når det ikke er muligt, så behandles dyrene uanset. Emilie fortæller dog, at langt de fleste slædehundeejere gladelig giver en donation for behandlingen.

Med hjælp fra Skibsreder Per Henriksen og Hustrus Fond har Emilie og hendes hold oprettet midlertidige dyrlægeklinikker siden foråret 2023, hvor hundeejere kan få deres dyr undersøgt og behandlet. Foto: Emilie Andersen-Ranberg

For nyligt er der med hjælp fra Dyrenes Beskyttelse blevet etableret en mere fast dyrlægeordning i Sisimiut som indtil videre skal fungere i et år. Foto: Emilie Andersen-Ranberg

Hvad fejler slædehundene?
De fleste sundhedsproblemer blandt de grønlandske slædehunde kan klares med et simpelt dyrlæge-setup. Tandskader, bidsår og infektionssygdomme er blandt de mest almindelige lidelser.
– Mange af problemerne kræver en dyrlæge for at blive løst. For eksempel kan bidsår typisk ikke bare medicineres væk, men skal renses og syes, forklarer Emilie.

En stor udfordring er de mange hvalpe, der dør af infektionssygdomme som parvovirus, til trods for at de bliver vaccineret. Dette undersøges nu nærmere som en del af projektets forskningsdel.

Et andet problem er fremmedlegemer, som hundene sluger ved et uheld.
– De spiser ofte meget hurtigt af frygt for, at andre hunde tager deres mad. Det kan føre til, at de sluger ting, de ikke burde, som store knoglestykker eller noget der slet ikke er spiseligt. Nogle gange sætter det sig fast i maven eller tarmene, og så skal vi operere, siger Emilie.

De fleste sundhedsproblemer blandt de grønlandske slædehunde kan klares med et simpelt dyrlæge-setup. Tandskader, bidsår og infektionssygdomme er blandt de mest almindelige lidelser. Foto: Emilie Andersen-Ranberg

De grønlandske slædehunde lever de meste af deres liv udenfor, men deres tykke pels er perfekte til de omskiftlige vejrforhold. Foto: Emilie Andersen-Ranberg

Fordomme gøres til skamme
Før de første klinikker blev oprettet, mødte Emilie og hendes team stor skepsis fra folk uden for slædehundemiljøet. – Der var mange, der sagde, at ejerne aldrig ville bruge en dyrlægeklinik, men vi har haft travlt fra dag ét, siger hun.

Hun understreger, at ejerne går meget op i deres hundes velfærd. – De elsker deres hunde, lige så meget som hundeejere i Danmark gør. Vi har endda set ejere fælde tårer af lettelse, når vi har kunnet redde en hund, de troede, de skulle aflive.

Før de første klinikker blev oprettet, mødte Emilie og hendes team stor skepsis fra folk uden for slædehundemiljøet, som ikke mente, at klinikkerne ville blive brugt. Det viste sig dog ikke at være tilfældet, og holdet har haft travlt fra dag ét. Foto: Emilie Andersen-Ranberg

Desuden har projektet vist, at mange fordomme om slædehundeejere ikke holder stik. Nogle forestiller sig, at hundene bliver forsømt, men ifølge Emilie vidner ejernes reaktioner om noget helt andet. – Vi møder mange dedikerede ejere, der gør alt, hvad de kan for deres hunde, selv under svære forhold. Mange af dem har et stærkt følelsesmæssigt bånd til deres dyr, og de er utrolig taknemmelige, når vi kan hjælpe, forklarer hun.

– Alle ejere er selvfølgelig ikke ens, men sagen er, at sådan er det også i Danmark, og sammenligner jeg de ejere, jeg møder i klinikken med dem i Danmark, så kan jeg ikke se forskel i deres tilknytning til deres dyr.  

De grønlandske hundeejere er, ligesom mange danske, enormt glade for deres hunde. Derfor betyder det også meget for dem, at der kommer dyrlæger og veterinærsygeplejesker og hjælper med at behandle dem, som har brug for det. Foto: Emilie Andersen-Ranberg

En særlig hund med et skarpt blik
Emilie har selv en grønlandsk slædehund ved navn Isa og er fascineret af racens intelligens og selvstændighed.
– Der er et grønlandsk ordsprog, der siger, at slædehunde har en halv sjæl. De vurderer dig, når de ser på dig, og det er uden tvivl en hund med stor personlighed, siger hun.

Projektet fortsætter, og næste skridt er en rekognosceringstur til Østgrønland for at afdække behovet for dyrlægehjælp der.
– Vi vil blive ved med at hjælpe, så længe vi kan få midler til det. De her hunde og deres ejere fortjener det, afslutter Emilie.

Emilie har selv en grønlandsk slædehund ved navn Isa, så hun har personlig erfaring med den kloge og selvstændige race. Foto: Emilie Andersen-Ranberg