QIMMEQHealth begyndte i 2017 som et forskningsprojekt ved Universitetshospitalet for familiedyr (Københavns Universitet), men blev hurtigt til en mere praktisk indsats. En af hovedkræfterne bag projektet er seniordyrlæge Emilie Andersen-Ranberg fra Københavns Universitet, som sammen med sit team rejser til de grønlandske slædehundedistrikter for at tilbyde dyrlægehjælp.
– Der er ingen praktiserende dyrlæger i de her områder, så ejerne har stort set ingen mulighed for at få hjælp til deres hunde. Så ud over at skaffe vores egne forskningsresultater, ønskede vi at gøre noget, der kunne give tilbage til samfundet, og frustration over manglen på dyrlæger var mange gange blevet italesat overfor os, fortæller Emilie.
Det har resulteret i, at projektet, med hjælp fra Skibsreder Per Henriksen og Hustrus Fond har oprettet midlertidige dyrlægeklinikker siden foråret 2023, hvor hundeejere kan få deres dyr undersøgt og behandlet. Selvom klinikkerne er midlertidige, er der for nyligt, med hjælp fra Dyrenes Beskyttelse, blevet etableret en mere fast dyrlægeordning i Sisimiut som indtil videre skal fungere i et år. Her vil der komme en dyrlæge ca. én gang om måneden i to til tre uger ad gangen.
Ejerne opfodres til at give en relativt lille donation således at projektet kan fortsætte, men når det ikke er muligt, så behandles dyrene uanset. Emilie fortæller dog, at langt de fleste slædehundeejere gladelig giver en donation for behandlingen.
Hvad fejler slædehundene?
De fleste sundhedsproblemer blandt de grønlandske slædehunde kan klares med et simpelt dyrlæge-setup. Tandskader, bidsår og infektionssygdomme er blandt de mest almindelige lidelser.
– Mange af problemerne kræver en dyrlæge for at blive løst. For eksempel kan bidsår typisk ikke bare medicineres væk, men skal renses og syes, forklarer Emilie.
En stor udfordring er de mange hvalpe, der dør af infektionssygdomme som parvovirus, til trods for at de bliver vaccineret. Dette undersøges nu nærmere som en del af projektets forskningsdel.
Et andet problem er fremmedlegemer, som hundene sluger ved et uheld.
– De spiser ofte meget hurtigt af frygt for, at andre hunde tager deres mad. Det kan føre til, at de sluger ting, de ikke burde, som store knoglestykker eller noget der slet ikke er spiseligt. Nogle gange sætter det sig fast i maven eller tarmene, og så skal vi operere, siger Emilie.
Fordomme gøres til skamme
Før de første klinikker blev oprettet, mødte Emilie og hendes team stor skepsis fra folk uden for slædehundemiljøet. – Der var mange, der sagde, at ejerne aldrig ville bruge en dyrlægeklinik, men vi har haft travlt fra dag ét, siger hun.
Hun understreger, at ejerne går meget op i deres hundes velfærd. – De elsker deres hunde, lige så meget som hundeejere i Danmark gør. Vi har endda set ejere fælde tårer af lettelse, når vi har kunnet redde en hund, de troede, de skulle aflive.
Desuden har projektet vist, at mange fordomme om slædehundeejere ikke holder stik. Nogle forestiller sig, at hundene bliver forsømt, men ifølge Emilie vidner ejernes reaktioner om noget helt andet. – Vi møder mange dedikerede ejere, der gør alt, hvad de kan for deres hunde, selv under svære forhold. Mange af dem har et stærkt følelsesmæssigt bånd til deres dyr, og de er utrolig taknemmelige, når vi kan hjælpe, forklarer hun.
– Alle ejere er selvfølgelig ikke ens, men sagen er, at sådan er det også i Danmark, og sammenligner jeg de ejere, jeg møder i klinikken med dem i Danmark, så kan jeg ikke se forskel i deres tilknytning til deres dyr.
En særlig hund med et skarpt blik
Emilie har selv en grønlandsk slædehund ved navn Isa og er fascineret af racens intelligens og selvstændighed.
– Der er et grønlandsk ordsprog, der siger, at slædehunde har en halv sjæl. De vurderer dig, når de ser på dig, og det er uden tvivl en hund med stor personlighed, siger hun.
Projektet fortsætter, og næste skridt er en rekognosceringstur til Østgrønland for at afdække behovet for dyrlægehjælp der.
– Vi vil blive ved med at hjælpe, så længe vi kan få midler til det. De her hunde og deres ejere fortjener det, afslutter Emilie.
QIMMEQHealths midlertidige klinikker
Samarbejdspartnere
Inuit ankom flere hundrede år tidligere til Grønland end hidtil antaget. Det viser en kortlægning af slædehundes gener, som forskere på blandt andet Københavns Universitet står bag.
På Feldballe Friskole har eleverne den sidste måned lært alt, hvad der er værd at vide om Grønland. Mandag blev afslutningen på det forløb markeret med besøg af ægte hunde og ture i hundeslæde
Grønlands eneste private dyreklinik kan ikke få besat to opslåede dyrlægestillinger, og nu frygter man, at Grønland pr. 1. august står uden dyrlæger
Hunde, heste og andre dyr spiller en stadig større rolle i terapi og støtte til mennesker med handicap og psykisk sygdom, men hvordan har dyrene det selv? Et åbent møde på Københavns Universitet den 5. november sætter fokus på velfærden hos terapidyr og behovet for bedre regulering
For 40 år siden startede Leif Kirkeby produktion af hundemad. Han dyrkede slædehundesport med sine grønlandske slædehunde, som han synes fik en forkert kost gennem de eksisterende brands.
Som sædvanlig bringer vi månedens klumme fra Magasinet HUNDEN. Denne gang er det professor ved Københavns Universitet og leder af Center for Forskning i Velfærd hos Familiedyr, Peter Sandøe, der står for klummen
Nyt studie fra Københavns Universitet viser foruroligende tal om danske familiehundes sundhed
Undersøgelser af hjertets pumpefunktion hos 1-3 årige hunde kan forudsige, om hundene er i øget risiko for at dø af hjertesygdom senere i livet, viser et studie fra Københavns Universitet
Mikkel Thybo Bach Jensen er den første dansker nogensinde, der kan kalde sig verdensmester i slædehundesport. Med to grønlandshunde og en kickbike triumferede han i sidste måned i Scooter 2-klassen ved WSA Dryland i England.
Ny undersøgelse fra Københavns Universitet kortlægger importen af gadehunde til Danmark og afdækker bekymringer hos danske dyrlæger. Den Danske Dyrlægeforening bakker op om disse bekymringer og foreslår forbud mod import af gadehunde til Danmark
Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.
1. - 3. maj lægger Ansager græs til det største Dobermann VM i 11 år, når 46 ekvipager fra 19 nationer dyster om titlen. Det er en begivenhed, der fejrer både den professionelle brugshund og den menneskelige familiemakker.
Artikel 2 af 3: Genskabelsen af broholmeren kan kun beskrives som en succesfulde reetablering. Men hvordan sikrer man sundhed, temperament og type, når man starter næsten helt fra nul? Torben og Merete Elmedal dykker her ned i de faglige overvejelser, de kreative løsninger og vigtigheden af det mentale fundament. Torben og Merete Elmedal deler her erfaringer og beretninger fra 50 år med Broholmeren.
Et tilfældigt møde i en hundeskov i Sønderborg i foråret 2024 blev starten på et nyt livskapitel for Leif og Kirsten, som for nyligt tog deres to hunde med på en bryllupsrejse, hvor oplevelser med hundene var i højsædet.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Skal ferien foregå inden for EU’s grænser, kræver det styr på dokumenter og tidsfrister. Her får du et præcist overblik over reglerne for rejse med hund i EU.
Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.
Fredag den 27. marts var dagen, Maria længe havde frygtet og set frem til. Nerverne rasede, og tvivlen sneg sig ind, mens hun gjorde klar til den praktiske eksamen. Ville det tætte samarbejde med den spanske vandhund Svea bære frugt, når det virkelig gjaldt?
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
