For mange af os er hunden vores bedste ven, men i Grønland har slædehundene i århundreder været mere end bare gode venner: De er en uundværlig arbejdskraft, der har bidraget til fangst og til at trække slæder gennem landets isklædte natur.
Nu omskriver slædehundenes genom en del af Grønlands historie. I et nyt studie har forskere for første gang fundet genetiske beviser for, at forfædrene til den nulevende grønlandske befolkning rejste med deres hunde fra Canada til den store ø flere hundrede år tidligere, end vi før har antaget.
”Indtil nu har vi troet, at inuit ankom til Grønland for 800 år siden, men i slædehundenes genom kan vi se, at der allerede 200-300 år før har været en tidligere bølge af immigranter,” fortæller en af forskerne bag studiet Anders Johannes Hansen, der er professor på Københavns Universitets GLOBE Institute.
Gener afslører evolutionshistorien
I de omkring 1000 år, inuit og slædehunde sammen har levet i Grønland, har deres historier flettet sig ind i hinandens, og derfor fortæller slædehundenes samlede genetiske materiale flere detaljer om de tidlige inuits færden.
Ved at se på, hvor nært beslægtede hundene er med hinanden og med deres fælles nordamerikanske forfædre, får forskerne både viden om, hvornår bruddet med Canada er sket, og hvornår grupper af slædehunde sammen med mennesker har bosat sig i forskellige egne af Grønland.
”Vi undersøger menneskets færden gennem deres slædehunde, som kombineret med arkæologiske fund giver en bedre generel forståelse af udviklingen gennem flere hundrede år,” siger Tatiana Feuerborn fra Københavns Universitet og National Institute of Heath, US, der er hovedforfatter på studiet.
”Det er første gang, vi har genetisk belæg for at fastslå, hvornår inuit ankom, og at de efterfølgende delte sig i fire grupper, der bosatte sig isoleret fra hinanden i adskilte egne,” siger Tatiana Feuerborn.
Det er ikke kun de geografiske forandringer, hundenes genom afspejler. Også perioder, hvor antallet af slædehunde i de enkelte områder er faldet på grund af sygdom eller sult, kan forskerne aflæse i DNA’et.
Klimaforandringer og snescootere truer slædehundene
Selvom slædehunde og Grønland er dybt forbundne, svinder antallet af hunde år for år. Klimaforandringer og snescootere bliver tilskrevet en del af skylden for tilbagegangen for de traditionsrige arbejdsdyr:
”På grund af havisens tilbagetrækning er det i en kortere periode af året og i mere afgrænsede områder, hundeslæderne kan køre. Det, kombineret med brugen af snescootere, medvirker til at færre har slædehunde,” fortæller Anders Johannes Hansen. ”Hvis hundene skal bevares i fremtiden, er det nødvendigt med data på, hvordan en sund hundebestand ser ud genetisk, og den data leverer vi i dette studie,” siger han.
Om studiet
Forskerne har kortlagt slædehundenes gener i tre tidsperioder: 1) Fra inuit ankom til Grønland og indtil den Dansk-Norske kolonisering, 2) perioden efter kolonisering indtil 1998 og 3) fra 1998 og indtil nu.
Professor Anders Johannes Hansen GLOBE Institute, Københavns Universitet
Den grønlandske slædehund har i årtusinder været en uundværlig del af den grønlandske kultur, men i dag er racen truet. Projektet QIMMEQHealth arbejder for at studere og forbedre hundenes sundhed samt at sikre dem en fremtid.
Mikkel Thybo Bach Jensen er den første dansker nogensinde, der kan kalde sig verdensmester i slædehundesport. Med to grønlandshunde og en kickbike triumferede han i sidste måned i Scooter 2-klassen ved WSA Dryland i England.
For 40 år siden startede Leif Kirkeby produktion af hundemad. Han dyrkede slædehundesport med sine grønlandske slædehunde, som han synes fik en forkert kost gennem de eksisterende brands.
Studie fra Spanien viser at hunde bliver lettere at træne, hvis de deltager på et hvalpehold, samt at en række adfærdsproblemer kan forebygges med tidlig træning
Psykolog Clive Wynne gør i bog rede for, hvorfor hunde er så kærlige over for mennesker. Hans konklusion vil måske overraske nogen
Flere hunde i hjemmet kan mindske risikoen for at et barn udvikler astma, viser et nyt stort studie fra Sverige
Hvem vil ikke vide mere om risikoen for, at hunde får kræft og dør af det? Eller om operation er den bedste behandling for korsbåndsskader? Og hvordan står det rent faktisk til med de mange kælekaniner, vi har? Det er blot tre af de 12 nye forskningsprojekter, der har modtaget støtte fra årets uddeling af tæt ved 11 millioner svenske kroner fra Agria SKKs forskningsfond
Hvorvidt hunde bruger deres højre eller venstre pote mest, kan måske sige noget om deres tilgang til livet
Nytårsaften er for mange hunde årets mest belastende døgn, hvor brag og uro kan udløse voldsom panik. Vi Finder Hund fortæller her, hvordan du mindsker risikoen, og hvordan du agerer korrekt, hvis hunden løber væk.
Juleaften fungerer hunden ofte som det rolige anker midt i festlighedernes forventningsfulde larm og travle forberedelser. Når julefreden endelig sænker sig, minder hunden os om værdien af det mest enkle nærvær og den ubetingede kærlighed.
Når frosten bider udenfor, søger mange hunde mod de varmeste steder i huset, herunder ejerens seng. Men er det en god idé for hygiejnen og nattesøvnen, eller bør sengen forblive en hundefri zone?
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Nystegt mortensand kan få mundvandet til at løbe på de fleste hunde, men pas på med at lade hunden få del af anden - skroget kan nemlig være farligt for hunde
I en travl hverdag fungerer gåturen med hunden som et nødvendigt pusterum for det moderne menneske. Når vi følger hundens tempo og sanser, lærer vi at give slip på bekymringerne og finde ind til en indre ro.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Fra 1. januar 2026 skærper Dansk Kennel Klub kravene til avl af Lagotto Romagnolo. Vi gennemgår her de nye regler, så du er klædt på til de ændrede krav, uanset om du er opdrætter eller hvalpekøber.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
