Nyt studie: Terapihundes handlere

03-09-2019 09:23

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Nyt amerikansk studie kigger på, hvilken betydning handleren har for en terapihunds succes. Indtil nu har man identificeret fire forskellige handlerstile. Kan du genkende dem

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

På Washington State University og State University of New York har man den senere tid kigget på, hvordan handlere agerer over for deres terapihunde, når hundene har sessioner med de studerende på universiteterne.

Indtil videre har det været meget populært at forske i terapihunde, men ifølge de amerikanske universiteter har det haltet med studier, der fokuserede på samspillet mellem hund og handler.

I studiet filmede man i alt 29 terapihundes sessioner med i alt 212 studerende.

De første fem minutter af hver video var inden den studerende kom ind i lokalet. Her var det altså kun hund og handler, der var til stede. De næste fem minutter var med den studerende.

Videoerne blev herefter analyseret for at finde alle de steder, hvor handleren havde kontakt med sin hund.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det overordnede resultat var, at handlerne generelt havde mindre kontakt med hunden, når den studerende var i lokalet, ligesom de brugte mere tid på at sidde på gulvet og holde fast i hunden, når der var studerende.

Forskerne identificerede herigennem fire typer af handling, som vi her vil oversætte

 

  1. Fingrene væk: Disse handlere udviste lav varme og lav kontrol. Det vil sige, at disse handlere ikke kælede eller snakkede med deres hund under sessionerne, ligesom de ikke gav kommandoer.
  2. Eftergivende: Disse handlere udviste stor varme og lav kontrol. De kælede med deres hund, men gav ikke nogen kommandoer.
  3. Autoritativ: Her udviste handlerne høj varme og høj kontrol. De klappede og kælede med deres hunde, og gav dem ordre og ros.
  4. Autoritær: Disse handlere udviste lav varme og høj kontrol. De gav altså mange kommandoer, men gav hverken ros eller kæl og klap.

Nu skal forskerne til at kigge på, hvilke af disse handlingstyper, der virker bedst på terapihundene.

Hvilket type tror du er bedst?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout