Isbjørn Von Rauchfangswerder blev efter grundige undersøgelser af både temperament, sundhed og linjer udvalgt som far til kuldet.

Når ansvar, tålmodighed og kærlighed går hånd i hånd

At være opdrætter af Broholmer er et stort ansvar. At være opdrætter af sorte Broholmere i en race med en meget lille genpulje er et endnu større. For os i Broholmer By Bjoern handler avl ikke blot om at føre en farve videre – det handler om sundhed, mentalitet, eksteriør og ikke mindst respekt for racens fremtid. Netop derfor har valget af hanhund til Sorte By Bjoern Hilda været en lang, grundig og følelsesmæssig proces.

Når man arbejder med en race, hvor mange hunde er nært beslægtede, bliver avlsarbejdet hurtigt en balancegang. Man skal tage ansvar for at minimere indavl og samtidig bevare de kvaliteter, man ønsker at se videreført. Det betyder ofte, at mulighederne er få, og at man må lede langt ud over egne landegrænser – både fysisk og mentalt.

Fat til kuldet, Isbjørn Von Rauchfangswerder.

Et møde, vi aldrig glemmer

For cirka halvandet år siden var vi på hundeudstilling i Tyskland. Her mødte vi Isbjørn Von Rauchfangswerder og hans familie for allerførste gang. Vi kendte ham allerede fra sociale medier – både Facebook og Instagram – hvor han havde fanget vores opmærksomhed. Men intet kunne forberede os på oplevelsen af at stå med ham i virkeligheden.

Der var noget helt særligt ved ham. Hans udtryk, hans udstråling og hans rolige, stabile væsen gjorde et stort indtryk. Vi var, ganske enkelt, fuldstændig solgt. Men forelskelse er ikke nok, når det handler om ansvarligt avlsarbejde.

Isbjørn Von Rauchfangswerder og Sorte By Bjoern Hilda

Når stamtavlerne fortæller historien

Efterfølgende begyndte det store gravearbejde i stamtavlerne. Her blev både begejstring og håb hurtigt fulgt op af lettelse. Isbjørn viste sig nemlig ikke at være nært beslægtet med Hilda, og pludselig åbnede der sig en reel mulighed. Ikke bare en drøm, men et potentielt meget værdifuldt og gennemtænkt match – både genetisk og mentalt.

Læs også: Med hjertet i racen – Tollerklubben sætter rammerne for ansvarlig avl

Det næste år gik med grundige undersøgelser og vurderinger. Både røntgen, mentalbeskrivelse og eksteriørbedømmelser blev gennemført, og igen og igen følte vi, at tingene faldt i hak. Det var, som om brikkerne langsomt lagde sig på plads, og tanken om en parring mellem Sorte By Bjoern Hilda og Gule Isbjørn Von Rauchfangswerder begyndte at føles mere og mere som en realitet.

Sort by Bjørn Hilda på dyrehospitalet til inseminering.

Når mod og åbenhed mødes

Hanhundeejerne, Svenja og Markus fra Tyskland, viste fra starten en helt særlig åbenhed. De var positive, engagerede og nysgerrige – og ikke mindst helt klar på projekt sort. Det er langt fra en selvfølge i Broholmer-verdenen, især ikke når man står med en så smuk, sund og veldokumenteret gul hanhund.

Vi havde mange gode og lange snakke sammen. Om farver, genetik, ansvar og racens fremtid. På intet tidspunkt mødte vi bekymring eller modstand fra deres side i forhold til, at deres gule dreng skulle parre med vores sorte tæve. Den tillid og opbakning betyder mere, end ord kan beskrive.

Ventetiden var lang og fyldt med følelser.

Kærlighed ved første blik

Da tidspunktet for parringen nærmede sig, havde hundene endnu ikke mødt hinanden. Spændingen var stor, og nerverne sad uden på tøjet. Men da Isbjørn kom op til os, var der ingen tvivl. Det var kærlighed ved første blik – for dem begge. Hilda ville ham så gerne, og han ville hende lige så meget. Det var tydeligt for enhver, der så dem sammen, at her var der kemi og respekt. Det ville blive hvalpe skabt i stor kærlighed og med et fundament baseret på grundig viden, lange overvejelser og fælles værdier.

Hvor mange hvalpe tæller du? Følg med i serien om kuldet fra Broholmer by Bjørn og find ud af, hvor mange der var.

Når naturen ikke helt vil samarbejde

Læs også: Broholmer by Bjoern – En passion for racen, familien og den sorte broholmer

Parret fik et døgn til at forsøge naturlig parring. De gjorde et stort og ihærdigt forsøg – og et enkelt fejlskud senere måtte vi erkende, at det ikke ville lykkes naturligt. Det var ikke et nederlag, men en beslutning om at passe på hundene. Derfor kørte vi til Dania i Hinnerup for at få hjælp til inseminering.

Mange bliver forundrede, når man vælger denne løsning, men for os handler det om dyrevelfærd. Det er en fysisk belastning for store og tunge hunde at stå på bagbenene i lang tid, og ofte ser vi, at de til sidst mister både mod og energi – dog ikke lysten.

Hilda ville ham stadig. Isbjørn ville stadig hende.

Insemineringen var blot en hjælpende hånd – ikke en erstatning for naturlig vilje eller kærlighed.

Scanningsbillede af en af de små hvalpe.

Ventetiden og den store lykke

Herefter begyndte den næste lange ventetid. Dage fyldt med håb, spænding og stille bekymringer. Og så kom dagen for drægtighedsscanningen. Der blev talt 11+ små bobler, og lykkefølelsen var ubeskrivelig – både på Hildas og Isbjørns side af projektet. Hilda har siden levet et ægte prinsesseliv. Intet er blevet sparet på under drægtigheden, og hun har været omgivet af kærlighed, omsorg og ro.

Fem dage før termin flyttede vi – Sarah og Julie – ud til Hildas familie. Her bliver vi, indtil hvalpene flytter hjemmefra. For os er det vigtigt at være tæt på, være til stede og sikre den bedst mulige start på livet for dette helt særlige kuld.

Dette kuld er ikke tilfældigt. Det er resultatet af ansvar, tillid, tålmodighed og kærlighed – og et ønske om at gøre vores allerbedste for racen og for de sorte Broholmere.