Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
Søndag har sin helt egen stemning på en udstillingsweekend. Man har været i gang et par dage, skoene har måske set bedre tider, telefonen er fyldt med billeder, og bilen skal på et tidspunkt pakkes med hunde, stole, tasker og alt det andet, der på forunderlig vis altid fylder mere på hjemvejen.
Nogle rejser hjem med rosetter og resultater, de har glædet sig over. Andre tager måske hjem med en dag, der ikke helt gik som håbet. Men uanset hvad der står på resultatlisten, har en weekend som denne som regel budt på langt mere end selve bedømmelsen.
Alt det omkring ringen
For den tid, hunden faktisk er i ringen, udgør kun en lille del af dagen. Resten foregår omkring den. Der bliver snakket ved ringsiden, kigget på hunde, drukket kaffe, ventet, grinet og sagt hej til mennesker, man måske kun møder nogle få gange om året.
Nogle får en lang snak med en gammel bekendt. Andre møder nogen for første gang. Man ser måske en hund, man længe har været nysgerrig på, får udvekslet erfaringer om en race eller ender i en samtale, man slet ikke havde regnet med, da man kørte hjemmefra.
Det er den slags øjeblikke, der aldrig kommer til at stå i en resultatdatabase, men som alligevel kan være en stor del af grunden til, at man glæder sig til næste udstilling.
Den sidste under åben himmel
Årets sidste store udstilling i Roskilde er lukket ned, og det markerer samtidig afslutningen på årets udendørs DKK-udstillinger. Teltene skal pakkes sammen, stolene tilbage i bilen, og græsset under skoene bliver for denne gang skiftet ud med haller, når udstillingssæsonen fortsætter indendørs.
Det giver også weekenden en særlig afslutning. Sommerens og sensommerens udstillinger under åben himmel er forbi, og næste store punkt på kalenderen bliver Herning, hvor hunde og udstillere igen samles indendørs.
