Pressefoto

Lige siden jeg fik min første hund i 1986, har jeg prioriteret at holde minimum 1 ferie om året med mine hunde, typisk sommerferie.

Det går fint i spænd med den form for ferie, jeg bedst kan lide nemlig aktiv ferie med vandring og svømning. Så jeg har været på vandre-og badeferier med hundene og den øvrige familie i Frankrig, Italien, Østrig, Tjekkiet, Norge og Sverige.

Hver gang har det været en succes, og hundene vænner sig hurtigt til at bo på hoteller og i lejede huse rundt omkring. I Tyskland og Østrig er man markant mere hundevenlige, og her er det let at finde overnatning selv med 3 hunde. Ellers vil jeg anbefale, at man lejer en bolig i Central/Sydeuropa.

Nogle dage er vi sammen hele dagen fx på en lang 10-timers vandretur oppe i bjergene, og så er vi alle trætte, men fyldt med gode nye indtryk fx turen i bjergliften og restaurantbesøget undervejs.

Andre dage er jeg måske på sightseeing alene, og de slapper af i huset.

Hundene har lært at slappe af og hvile sig på café, mens vi andre spiser. Jeg har oplevet, at dét at have hundene med stort set alle de steder, de må komme med, og det at de får alle de oplevelser har gjort, at de er blevet meget sociale og rolige hunde, der hviler i sig selv.

Privatfoto

Her lærer lille Foibos på bare 4 måneder at svømme i en sø i Provence. Jeg bar ham i en mavesæk for at skåne led og knogler, når vi var på vandreture, så vi er meget tæt knyttet i dag.

Privatfoto

Og her er vi på vandretur i Tjekkiet i de Bøhmiske bjerge med den unikke kombination af enorme klippeformationer, store fyrreskove, majestætiske slotte og landsbyer med træhytter. Her vil jeg anbefale, at man er minimum 2 personer. Vandreruterne er meget dårligt opmærket, og man møder meget sjældent nogen, man kan spørge om vej. Desuden skal man tage sig i agt for løse aggressive hunde. Men fantastisk smukt og billigt tillige.

Mine hunde er medarbejdere i min virksomhed

De sidste 6 år har mine hunde været arbejdende hunde. De er modeller, som mine elever øver sig på, når zoneterapi og akupressur skal læres. Jeg har lavet 3 hundebøger i løbet af de sidste 5 år, og i Tryg og tilfreds, Gyldendal, pryder min dansk-svenske gårdhund forsiden. Han var i fotostudiet 2 timer, og var supersød og tålmodig, og resultatet blev jo knaldgodt. Min redaktør havde oprindeligt forestillet sig, at vi skulle have en sød hund på forsiden, så han foreslog en Border Collie eller en Golden Retriever, men jeg havde min egen ide. Da han så billederne måtte han medgive, at min søde og smukke Foibos var perfekt.

Læs også: Spejlbillede i hundekurven

Det sidste år har jeg arbejdet på både en plakat og et atlas med punkter fra både zoneterapi og akupressur samt meridianer og muskler og meget mere spændende sammen med en dyrlæge og en grafiker. Og hver gang er vi nødt til at have fingrene i en af hundene for at finde punktet fysisk på hunden og derefter tegne det ind på computer. Det er et kæmpearbejde, men det bliver så godt. Efter sådan en dag belønnes hundene altid med noget, de er rigtig glade for fx en tur i svømmehal, nogle særligt lækre rå kyllingehalse, en speciel lækker tur eller besøg hos hundevenner.

Privatfoto

Privatfoto

På ferie i ødegården

Privatfoto

Hundene fortjener også ferie ind i mellem, så meget som de er på. Jeg har en ødegård i det sydlige småland, som hundene og jeg opholder os i en uges tid hver måned. Det er en blanding af ferie og arbejde (skriver og online-underviser), og hundene elsker det. Hver dag planlægger jeg en dejlig tur for os alle – det er typisk en 1-4 timer lang vandretur eller tur til en flod eller sø, hvor vi hygger os. Hundene elsker at svømme eller bare snuse lidt rundt på bredden, og jeg svømmer med dem eller slapper af med en god bog. Sverige er jo et så privilegeret land med al den space, så hundene kan være frie ved vandet, for vi er altid helt alene.

Det er yderst sjældent, at vi møder nogle på vores ture i naturreservaterne undtaget de vilde dyr. Vi så engang en flok vildsvin, der stod i en rundkreds, men de blev så bange, da de så os, så de stak af. Hundene var også bange for dem, og når de får færten af dem i skoven, går de helt tæt op ad mig i deres flexliner.

Her ses hundene foran en stenhytte i et naturreservat i Småland. Det er faktisk ikke meget andet end 200 år siden, den fattigste del af den svenske befolkning boede i sådanne hytter.

Privatfoto

I baggrunden ses et af de mange flammefarvede vandfald, man kan møde på ture langs floder. Alma og Foibos ser interesseret på det jernholdige vand, der giver den rød/brune farve.

Privatfoto

Her på vandring langs en anden flod. Foibos er løbet i forvejen og venter på os. Vandet er lidt koldere i forsommeren i Sverige end i Danmark. Her kan vi så tilbringe nogle dejlige timer med at svømme og slappe af. Er det meget varmt dropper vi vandreturene og kører direkte til floder og søer, så vi kan køle af til stor tilfredshed hos hundene.

Privatfoto

Læs også: Jagttræneruddannelse på hundens præmisser

Er det ikke besværligt at rejse med hund?

Nej, det er det faktisk ikke. Det kan ovenikøbet være en god måde at komme i kontakt med de lokale på, fordi mange er interesserede i hunde.

De fleste lande kræver blot en rabbiesvaccination og et pas, men din dyrlæge kan hjælpe dig med info og pas.

Jeg har altid en lille førstehjælpstaske med, der indeholder:

• En tube med gode tarmbakterier, hvis nu de skulle spise noget dårligt og få tynd mave
• Kolloidt sølv ved sår
• En klosaks
• Forbindingskasse til bandager, kompresforbinding, plaster, antihistamin ved bistik

Det næste vi skal prøve, er paddleboard inspireret af min datter, der er hundetræner og dyrlæge. Hun har netop sendt mig dette billede fra Sverige. Der ligger meget træning forud for, at hunden kan stå således på boardet. Her har de trænet en lille uges tid med boardet på stuegulvet, og at hunden sidder på det, mens det vipper.   

Privatfoto

Om få dage går ferien endnu engang til det dejlige Sverige, og jeg vil bare ønske jer alle tobenede som firbenede en rigtig god ferie!