Da min specialemakker og jeg i sin tid begyndte at forske i gadehunde, besluttede vi ret hurtigt, at vi var nødt til at rejse ud og opleve nogle af de steder, som hundene kommer fra. Det ville forhåbentligt give os en endnu bedre forståelse af gadehundeorganisationernes bevæggrunde og baggrunde for hundenes adfærd. Men hvilke lande skulle vi så vælge? Tidligere gadehunde kommer fra mange forskellige lande, og forholdene for hundene er ikke ens fra land til land. Valget endte med at falde på Grækenland og Bosnien-Hercegovina, da en tidligere del af vores undersøgelse havde vist, at det er de to lande, hvor flest danske gadehundeorganisationer er aktive. Dagens blogindlæg kommer til at handle om turen til Grækenland.
Vi tog til en græsk ferieø, hvor vi havde lavet en aftale med et lokalt, privatejet internat om to dages besøg. Det havde lykkes os at finde et værelse på et lille, hyggeligt hotel i gåafstand fra internatet. Vi ankom sent om aftenen til hotellet og gik straks omkuld, for dagen startede allerede klokken 7 på internatet.
Spændte, og en smule trætte, bevægede vi os mod internatet den næste morgen. Turen ledte os igennem en lille by og herefter op af en støvet bjergside til internatet, der lå med en smuk udsigt ud over øen. Vi blev lukket ind af en trådnetslåge og blev mødt af en flok glade hunde, der ivrigt opsøgte os. De ville gerne nusses, og de var kun en lille smule pågående. Enkelte af hundene kunne finde på at hoppe op af os eller at nappe lidt, men langt de fleste opførte sig eksemplariske. Resten af hundene på internatet holdt sig på behørig afstand, hvor de iagttog os med skepticisme eller frygt. Få hunde løb gøende imod os, men de turde ikke at komme så tæt på os, at vi følte os truet af dem.
Vi blev vist rundt på internatet, der bestod af to meget store hundegårde, som hundene gik i om dagen, og flere mindre hundegårde, hvor hundene blev lukket ind om natten. Langt de fleste af hundene virkede til at klare sig fint i de store flokke, men vi oplevede et par slåskampe, hvor internatpersonalet måtte kaste vand udover dem eller råbe højt, for at få hundene til at stoppe igen. Så snart hundene blev lukket væk i deres mindre grupper, virkede der til at falde ro på igen.
Derudover havde de en hvalpegård, hvor fire syge hvalpe gik. De var i behandling for parvovirus, som er en meget alvorlig sygdom for så unge hunde. Tre af deres søskende var fortsat indlagt ved den lokale dyrlæge og deres fremtid var usikker. Men hvalpene var søde og nysgerrige, og vi kunne snildt have brugt hele formiddagen med at hygge med dem. Der var også en indhegning til unghunde og en til en gruppe af små hunde, som ikke var særligt trygge ved mennesker. Vi blev advaret om, at to af dem godt kunne finde på at bide, men så længe vi respekterede deres grænser, så oplevede vi ingen problemer med dem.
Udover hunde huser internatet også æsler, mulddyr, heste og grise. Langt størstedelen af æslerne og mulddyrene var pensioneret fra turistindustrien, hvor de havde slæbt turister op og ned af bjergene på øen. Internatet gjorde et stort dyreværnsmæssigt arbejde for at få stoppet denne praksis. Grisene og hestene gik for sig selv i en indhegning, mens æslerne og mulddyrene gik i den ene, store indhegning sammen med hundene. Der blev tænkt en del over, hvilke hunde der skulle være sammen med dem, især fordi dyrene også er alene sammen, når internatspersonalet går hjem. Alle dyrene virkede til at leve i fredelig sameksistens.
De to dage vi var på internatet var forholdsvis ens i hvordan de forløb, og I får derfor en beskrivelse af, hvordan en normal dag på internatet forløber. Dagen starter med at hundene lukkes ud af de mindre indhegninger. Herefter bliver der muget ud og renset vandkar. Klokken 9:00 hver morgen holder internatet åbent for frivillige, som kan komme og tage nogle af hundene med ud på en gåtur. Med ca. 105 hunde boende på internatet er der umuligt tid til at få luftet alle hundene selv, og de er derfor afhængige af, at frivillige har tid til at komme og hjælpe. Det er dog langtfra alle hundene, som kommer ud at gå hver dag. Det er der bare ikke nok ansatte til. Udover os ankom der tre andre frivillige den morgen, og vi begav os afsted med en lille gruppe hunde. På trods af den tidlige start var varmen allerede begyndte at trykke, og de støvede omgivelser gav ikke de bedste betingelser for en gåtur. Hundene nød dog trods alt at komme ud og opleve lidt, selvom den bagende sol tvang os til at holde turen kort.
Vel tilbage på internatet tog de andre frivillige afsked, og vi fik lov til at hjælpe til med fodringen. Hundene bliver fodret ad libitum, hvilket da også havde betydet at nogle af hundene var blevet overvægtige. Vi oplevede lidt ressourceforsvar omkring foderet, og nogle af hundene kom også op at toppes, men der var placeret 2-3 foderbeholdere i alle indhegninger, så ingen hunde blev holdt væk fra foderet af andre. Efter at have sørget for alle hundene, begyndte sulten også at melde sin ankomst hos os, og vi spiste vores medbragte frokost i et lille indelukke, hvor hunden ikke havde adgang. De græske hunde er lige så dygtige til at tigge som de danske, og det var svært at modstå de bedende øjne på den anden side af hegnet.
Resten af dagen blev brugt i skyggen med at nusse hundemaver og pleje af de hunde, som skulle have brug for det. Flere af hundene ankom til internatet med skader af forskellige slags. Bl.a. haltede en schæferhund rundt, fordi han var blevet påkørt og efterladt på gaden. Hans fremtidsudsigter havde ikke været gode, da han lige efter ulykken var helt lam i bagparten. Efter behandling hos den lokale dyrlæge og genoptræning var personalet fortrøstningsfulde omkring hans fremtid, selvom han dog stadig havde problemer med at støtte på bagparten og havde svært ved at lette ben. Der blev også børstet og klippet pels alt efter behov.
Dagens arbejde sluttede for vores vedkommende omkring klokken 14. Her blev hundene lukket ind i de mindre indhegninger, og der blev låst af. Den ene morgen havde internatslederen været i lufthavnen med hunde klokken 4 om morgenen, så dagen var startet tidligt. Der adopteres ca. 150-200 hunde fra internatet årligt, og langt de fleste flytter til andre europæiske lande.
Gør jagttræning til en fest for din hund! Lær hvordan positive metoder på hundens præmisser skaber glæde, stærkt samarbejde og imponerende resultater i marken.
Den svenske tilgang, hvor besøgshundeteams gennemgår en grundig uddannelse med fokus på hundens tryghed og kvaliteten af samværet med de ældre, fik mig til at pakke kufferten og rejse nordpå.
Har du en passion for hunde og måske en faglig vinkel, du gerne vil dele? Så har du nu muligheden for at blive blogger på hunden.dk!
På trods af 27 grader og tung, stillestående luft viste juniorhandlerne ved Dansk Kennel Klubs internationale udstilling i Vejen stort overskud, ansvar for hundenes velfærd og stærkt samarbejde i ringen.
Efter en tæt konkurrence blandt mange dygtige juniorhandlere kunne Amalie Grønborg sikre sig sejren med sin samojedehund Ellie.
Amalie Grønborg og hendes samojedehund Ellie imponerede med selvsikkerhed og stærk kontakt ved International Platinum Slovenian Winner Dog Show tilbage i oktober, hvor de sikrede sejren blandt 57 unge deltagere fra hele Europa.
Den forsvarende årets juniorhandler fortsætter sin imponerende stime med endnu en sejr i Store ring.
I sommeren 2019 var jeg så heldig, at min specialemakker og jeg fik mulighed for at tage på to feltture, en til Grækenland og en til Bosnien-Hercegovina, for at studere gadehunde, opleve lokale internater og tale med folk, der arbejder med hundene i landene. Dagens blogindlæg vil handle om de bosniske internathunde, og hvordan vi udvalgte to hunde, der endte med at komme til Danmark
Jeg møder ofte mennesker, der mener, at hunde ikke har følelser, men blot reagerer ud fra deres instinkter. Det er ikke en holdning, jeg deler, men jeg tror heller ikke, at deres følelsesliv kan sammenlignes fuldstændig med os menneskers
Mange hunderacer oplever problemer med indavl og genetiske sygdomme. For nationalracen den dansk/svenske gårdhund er løsningen heldigvis nærliggende. Gennem indmønstring af hunde uden stambog kan racen få tilført ny genetisk variation og dermed sikre en sund og robust fremtid for racen.
K9Biathlon For Alle forvandlede Ledreborg Slot til Danmarks mest logrende festivalplads.
Du kan nu finde alle billeder fra udstillingen i Vejen online.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Den engelske setter Happy tog både dommer og publikum med storm og sikrede sig en historisk sejr som Best in Show ved DKK’s nordiske udstilling i solbeskinnede Vejen.
Jeg går ofte tur på en skøn natursti. Tidligere var det en jernbanestrækning, men for mange år siden blev den nedlagt, og i dag har mennesker og dyr glæde af den. På denne tid af året myldre det frem med skovjordbær. Som små røde perler lyser de op i alt det grønne, og jeg elsker at plukke af dem, når jeg med egne øjne kan se, at de modne. Og mine hunde elsker dem også, men må de egentlig få dem?
Gør jagttræning til en fest for din hund! Lær hvordan positive metoder på hundens præmisser skaber glæde, stærkt samarbejde og imponerende resultater i marken.
Juniorhandlere leverede imponerende præstationer og stærkt samarbejde med hundene ved DKK’s nordiske udstilling lørdag.
Fredagen i Vejen bød på solskin, hundeglæde og en energisk borzoi, der løb med dagens Best in Show-titel ved Dansk Kennel Klubs første udstillingsdag.
På trods af 27 grader og tung, stillestående luft viste juniorhandlerne ved Dansk Kennel Klubs internationale udstilling i Vejen stort overskud, ansvar for hundenes velfærd og stærkt samarbejde i ringen.
