Da min specialemakker og jeg i sin tid begyndte at forske i gadehunde, besluttede vi ret hurtigt, at vi var nødt til at rejse ud og opleve nogle af de steder, som hundene kommer fra. Det ville forhåbentligt give os en endnu bedre forståelse af gadehundeorganisationernes bevæggrunde og baggrunde for hundenes adfærd. Men hvilke lande skulle vi så vælge? Tidligere gadehunde kommer fra mange forskellige lande, og forholdene for hundene er ikke ens fra land til land. Valget endte med at falde på Grækenland og Bosnien-Hercegovina, da en tidligere del af vores undersøgelse havde vist, at det er de to lande, hvor flest danske gadehundeorganisationer er aktive. Dagens blogindlæg kommer til at handle om turen til Grækenland.
Vi tog til en græsk ferieø, hvor vi havde lavet en aftale med et lokalt, privatejet internat om to dages besøg. Det havde lykkes os at finde et værelse på et lille, hyggeligt hotel i gåafstand fra internatet. Vi ankom sent om aftenen til hotellet og gik straks omkuld, for dagen startede allerede klokken 7 på internatet.
Spændte, og en smule trætte, bevægede vi os mod internatet den næste morgen. Turen ledte os igennem en lille by og herefter op af en støvet bjergside til internatet, der lå med en smuk udsigt ud over øen. Vi blev lukket ind af en trådnetslåge og blev mødt af en flok glade hunde, der ivrigt opsøgte os. De ville gerne nusses, og de var kun en lille smule pågående. Enkelte af hundene kunne finde på at hoppe op af os eller at nappe lidt, men langt de fleste opførte sig eksemplariske. Resten af hundene på internatet holdt sig på behørig afstand, hvor de iagttog os med skepticisme eller frygt. Få hunde løb gøende imod os, men de turde ikke at komme så tæt på os, at vi følte os truet af dem.
Vi blev vist rundt på internatet, der bestod af to meget store hundegårde, som hundene gik i om dagen, og flere mindre hundegårde, hvor hundene blev lukket ind om natten. Langt de fleste af hundene virkede til at klare sig fint i de store flokke, men vi oplevede et par slåskampe, hvor internatpersonalet måtte kaste vand udover dem eller råbe højt, for at få hundene til at stoppe igen. Så snart hundene blev lukket væk i deres mindre grupper, virkede der til at falde ro på igen.
Derudover havde de en hvalpegård, hvor fire syge hvalpe gik. De var i behandling for parvovirus, som er en meget alvorlig sygdom for så unge hunde. Tre af deres søskende var fortsat indlagt ved den lokale dyrlæge og deres fremtid var usikker. Men hvalpene var søde og nysgerrige, og vi kunne snildt have brugt hele formiddagen med at hygge med dem. Der var også en indhegning til unghunde og en til en gruppe af små hunde, som ikke var særligt trygge ved mennesker. Vi blev advaret om, at to af dem godt kunne finde på at bide, men så længe vi respekterede deres grænser, så oplevede vi ingen problemer med dem.
Udover hunde huser internatet også æsler, mulddyr, heste og grise. Langt størstedelen af æslerne og mulddyrene var pensioneret fra turistindustrien, hvor de havde slæbt turister op og ned af bjergene på øen. Internatet gjorde et stort dyreværnsmæssigt arbejde for at få stoppet denne praksis. Grisene og hestene gik for sig selv i en indhegning, mens æslerne og mulddyrene gik i den ene, store indhegning sammen med hundene. Der blev tænkt en del over, hvilke hunde der skulle være sammen med dem, især fordi dyrene også er alene sammen, når internatspersonalet går hjem. Alle dyrene virkede til at leve i fredelig sameksistens.
De to dage vi var på internatet var forholdsvis ens i hvordan de forløb, og I får derfor en beskrivelse af, hvordan en normal dag på internatet forløber. Dagen starter med at hundene lukkes ud af de mindre indhegninger. Herefter bliver der muget ud og renset vandkar. Klokken 9:00 hver morgen holder internatet åbent for frivillige, som kan komme og tage nogle af hundene med ud på en gåtur. Med ca. 105 hunde boende på internatet er der umuligt tid til at få luftet alle hundene selv, og de er derfor afhængige af, at frivillige har tid til at komme og hjælpe. Det er dog langtfra alle hundene, som kommer ud at gå hver dag. Det er der bare ikke nok ansatte til. Udover os ankom der tre andre frivillige den morgen, og vi begav os afsted med en lille gruppe hunde. På trods af den tidlige start var varmen allerede begyndte at trykke, og de støvede omgivelser gav ikke de bedste betingelser for en gåtur. Hundene nød dog trods alt at komme ud og opleve lidt, selvom den bagende sol tvang os til at holde turen kort.
Vel tilbage på internatet tog de andre frivillige afsked, og vi fik lov til at hjælpe til med fodringen. Hundene bliver fodret ad libitum, hvilket da også havde betydet at nogle af hundene var blevet overvægtige. Vi oplevede lidt ressourceforsvar omkring foderet, og nogle af hundene kom også op at toppes, men der var placeret 2-3 foderbeholdere i alle indhegninger, så ingen hunde blev holdt væk fra foderet af andre. Efter at have sørget for alle hundene, begyndte sulten også at melde sin ankomst hos os, og vi spiste vores medbragte frokost i et lille indelukke, hvor hunden ikke havde adgang. De græske hunde er lige så dygtige til at tigge som de danske, og det var svært at modstå de bedende øjne på den anden side af hegnet.
Resten af dagen blev brugt i skyggen med at nusse hundemaver og pleje af de hunde, som skulle have brug for det. Flere af hundene ankom til internatet med skader af forskellige slags. Bl.a. haltede en schæferhund rundt, fordi han var blevet påkørt og efterladt på gaden. Hans fremtidsudsigter havde ikke været gode, da han lige efter ulykken var helt lam i bagparten. Efter behandling hos den lokale dyrlæge og genoptræning var personalet fortrøstningsfulde omkring hans fremtid, selvom han dog stadig havde problemer med at støtte på bagparten og havde svært ved at lette ben. Der blev også børstet og klippet pels alt efter behov.
Dagens arbejde sluttede for vores vedkommende omkring klokken 14. Her blev hundene lukket ind i de mindre indhegninger, og der blev låst af. Den ene morgen havde internatslederen været i lufthavnen med hunde klokken 4 om morgenen, så dagen var startet tidligt. Der adopteres ca. 150-200 hunde fra internatet årligt, og langt de fleste flytter til andre europæiske lande.
Fritid er vigtigt for både for hunde og mennesker - og James er ingen undtagelse.
Sommerferien er slut og i år var skolernes sommerferie særlig lang - nemlig hele 6 uger. Jeg er selv pædagog og derfor tilknyttet SFO’en på skolen og havde derfor 'kun' de normale tre ugers sommerferie. Udover, at være i SFO’en brugte jeg (og mine kollegaer) også tid på, at planlægge det nye skoleår og her kunne James være med.
I ugerne hvor vi havde ferie var vi på små éndags ture, hvor vi også kan fik trænet. Sidst, men ikke mindst, kommer vi også til at kunne bruge vores ferieoplevelser sammen med James i skolen, når vi er tilbage på arbejde efter ferien.
Paddleboard (SUP=stand up paddle) med hund (=PUP) er blevet "det nye sort": En sjov og hyggelig sommeraktivitet med din hund. Og også en af forhindringerne til efterårets K9-biathlons. Læs mere her om, hvordan I får en god start.
I sommeren 2019 var jeg så heldig, at min specialemakker og jeg fik mulighed for at tage på to feltture, en til Grækenland og en til Bosnien-Hercegovina, for at studere gadehunde, opleve lokale internater og tale med folk, der arbejder med hundene i landene. Dagens blogindlæg vil handle om de bosniske internathunde, og hvordan vi udvalgte to hunde, der endte med at komme til Danmark
Jeg møder ofte mennesker, der mener, at hunde ikke har følelser, men blot reagerer ud fra deres instinkter. Det er ikke en holdning, jeg deler, men jeg tror heller ikke, at deres følelsesliv kan sammenlignes fuldstændig med os menneskers
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Kirsebærrene falder næsten af sig selv ned i munden på mig, når jeg ryster en gren. Store, runde og med den smukkeste vinrøde – ja næste sorte – farve smager de vidunderligt. Stenene spytter jeg ud i hånden, og det er der en god grund til
Jeg går ofte tur på en skøn natursti. Tidligere var det en jernbanestrækning, men for mange år siden blev den nedlagt, og i dag har mennesker og dyr glæde af den. På denne tid af året myldre det frem med skovjordbær. Som små røde perler lyser de op i alt det grønne, og jeg elsker at plukke af dem, når jeg med egne øjne kan se, at de modne. Og mine hunde elsker dem også, men må de egentlig få dem?
Allerede nu har over 550 tilmeldt sig stort terrænløb med hund i Mariager i midten af august og ikke mindst nordjyderne har taget godt imod det nye initiativ.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Foråret og sommeren er højsæson for ærter fra vores egne haver. Vi elsker dem – især selve ærten, men mange synes også godt om bælgen, hvis man har fjernet den seje hinde indeni. Det hele kan heldigvis også spises af vores hunde.
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
