Da min specialemakker og jeg begyndte at forske i gadehunde, besluttede vi ret hurtigt, at vi var nødt til at rejse ud for at opleve nogle af de steder, hvor hundene kommer fra. Men hvilke lande skulle vi så vælge? Tidligere gadehunde kommer fra mange forskellige lande, og forholdene for hundene er ikke ens fra land til land. Valget endte med at falde på Grækenland og Bosnien-Hercegovina, da vores undersøgelser havde vist, at det er de to lande, hvor flest danske gadehundeorganisationer er aktive. I dagens blogindlæg vil jeg fortælle lidt om vores oplevelser i Bosnien-Hercegovina, hvor vi fik lov til at vælge to hunde, der kunne finde nye familier i Danmark.
Inden afgangen til Bosnien havde vi haft kontakt til en dansk organisation, der bl.a. fandt hjem i Danmark til bosniske gadehunde og en dansk kvinde, der boede i Bosnien og gjorde et kæmpe arbejde med hundene i landet. Vi blev tilbudt, at min specialemakker og jeg måtte være en aktiv del af hele processen fra en hund bliver fundet på gaden eller et internat og indtil den kommer til Danmark. Det betød, at vi kunne udvælge en hund hver, og så ville den danske organisation finde nye hjem til dem i Danmark. Vi brugte lang tid på at overveje tilbuddet. Vi ønskede ikke, at vores forskning skulle blive påvirket i nogen retning, eller at der kunne blive sået tvivl om vores resultater efterfølgende. Samtidig var målet med rejsen, at lære mere om gadehundene og organisationerne, og denne mulighed virkede perfekt til at få en dybere forståelse for organisationernes arbejde og bevæggrunde.
I Bosnien (og flere andre europæiske lande) findes der både offentlige og private internater. De private samarbejder ofte med udenlandske organisationer om at finde nye hjem til hundene, mens de offentlige har større fokus på at fjerne hundene fra gaden. Vi besøgte to offentlige internater, imens vi var i Bosnien. Det ene blev udelukkende brugt til opbevaring af hundene, hvilket vil sige, at det ikke var muligt at få hunde ud derfra igen. De boede altså på internatet resten af deres liv. Det andet internat kunne man til gengæld godt få lov til at tage hunde ud fra igen, og det var her, vi udvalgte to hunde til et nyt liv i Danmark.
På internatet gik størstedelen af hundene sammen fordelt i to store flokke. Hver flok havde adgang til en stor løbegårde og et indendørs område med hundehuse. Hvalpe og unghunde gik sammen i en mindre løbegård, mens enkelte hunde stod lænket alene fordelt rundt på området. Udvælgelsesprocessen var utrolig svær. Allermest havde vi jo lyst til at tage alle hundene med os, så de kunne få hver deres drømmehjem, men samtidig var vi også nødt til at være realistiske. Flere af hundene var så skræmte, at det slet ikke ville være i deres interesse at komme med os. Vi brugte meget tid på at gå rundt blandt hundene og vurdere deres adfærd og sundhed. Vi havde på forhånd aftalt, at vi ville gå efter hunde som virkede velfungerende og opsøgende på mennesker og som ikke umiddelbart så ud til at være syge. Derudover gik vi udenom hunde, der på nogen måde kunne minde om de racer, som er ulovlige i Danmark. Vi ville altså sikre os, at de to hunde, som vi udvalgte, havde de bedst mulige odds for at blive til gode familiehunde.
Jeg endte med at falde for en mindre, sort tæve, der nærmest kastede sig i armene på os, da vi gik ind i den ene løbegård. Hun møvede sig indimellem os og de andre hunde og var ikke sådan lige at kue. Af udseende mindede hun mig om en sort gross-spitz, og jeg vurderede, at hun var tilpas nuttet til, at det ville blive nemt at finde et nyt hjem til hende, på trods af at sorte hunde kan være svære at komme af med end andre farver. Jeg døbte hende Essie. Min specialemakker kastede sin kærlighed på en ældre, border collie-lignende hund, som sad lidt tilbagetrukket. Han virkede slukket og overvældet af de mange hunde omkring ham, men vi kunne nemt opsøge og nusse ham. Som han sad der, lignede han en, der havde opgivet livet, og min specialemakker kunne ikke efterlade ham. Han fik navnet Lucky. Det skar i hjertet at efterlade de andre hunde, især dem der havde været lige på grænsen til at blive udvalgt. Vi fik hundene udleveret uden videre, og den ansatte på internatet virkede meget taknemlig over, at vi ville hjælpe nogle af ’hans’ hunde.
I samarbejde med den danske kvinde fik vi fragtet hundene til et privat internat, hvor de blev indlogeret, indtil de var klar til deres videre rejse til Danmark. Det var et sted, som hun i forvejen samarbejdede med og kendte godt. Her så vi en ny side af hundene. Imens Lucky åbnede sig mere op og begyndte at være mere opsøgende på mennesker, lukkede Essie sig mere inde i sig selv. Hun lå for sig selv i haven og var kun rigtig interesseret i at have kontakt med mig, men efter en times tid var vi nødt til at efterlade hundene i deres nye, midlertidige hjem. Vi skulle snart retur til Danmark, mens hundene først skulle igennem dyrlægetjek, testes for relevante sygdomme, have vacciner og have udarbejdet pas, inden de kunne påbegynde den lange køretur til Danmark. Derudover skulle der også findes passende hjem til dem, inden de blev hentet herop. Alt dette stod den danske kvinde og den danske organisation for, mens vi fulgte interesseret med fra sidelinjen.
Vi blev løbende holdt opdateret efter vores egen hjemkomst til Danmark, både om hvordan hundene havde det i Bosnien, og hvordan processen med at finde hjem til dem og få dem hentet herop gik. Begge hunde tøede heldigvis hurtigt rigtig op på det private internat og viste stor glæde overfor mennesker.
Essie og Lucky kom til Danmark i løbet af efteråret 2019. Essie flyttede ind hos en plejemor, som dog forelskede sig så meget i den lille hund, at hun endte med at beholde hende. Lucky fandt en familie fra start af. Desværre viste de sig ikke at være det rigtige match på den lange bane, og han måtte skifte hjem. Her sørgede den danske organisation for at hjælpe til. De fandt en midlertidig plejefamilie til Lucky og også senere et nyt, permanent hjem til ham. Der er sket en kæmpe udvikling med hundene, efter at de er kommet til Danmark. Begge er livet gevaldigt op og nyder at tonse rundt i deres haver, lege og putte i sofaen.
Der er mange holdninger til tidligere gadehunde, og om de i det hele taget bør importeres til Danmark. Jeg har altid forsøgt at gå til problemstillingerne med nysgerrighed og åbenhed. Jeg er ikke blind for de problemer, der følger med, når man vælger at anskaffe sig denne type hund, både når det gælder adfærd og sundhed, men jeg ser det hele mindre sort/hvidt, end jeg gjorde tidligere. Vores oplevelser i Grækenland og Bosnien-Hercegovina har givet mig en hel ny forståelse for både hundene og organisationerne. Efter selv at have set hundene i hjemlandene, så forstår jeg langt bedre bevæggrundene for arbejdet med udenlandske gade- og internatshunde
Fritid er vigtigt for både for hunde og mennesker - og James er ingen undtagelse.
Sommerferien er slut og i år var skolernes sommerferie særlig lang - nemlig hele 6 uger. Jeg er selv pædagog og derfor tilknyttet SFO’en på skolen og havde derfor 'kun' de normale tre ugers sommerferie. Udover, at være i SFO’en brugte jeg (og mine kollegaer) også tid på, at planlægge det nye skoleår og her kunne James være med.
I ugerne hvor vi havde ferie var vi på små éndags ture, hvor vi også kan fik trænet. Sidst, men ikke mindst, kommer vi også til at kunne bruge vores ferieoplevelser sammen med James i skolen, når vi er tilbage på arbejde efter ferien.
Paddleboard (SUP=stand up paddle) med hund (=PUP) er blevet "det nye sort": En sjov og hyggelig sommeraktivitet med din hund. Og også en af forhindringerne til efterårets K9-biathlons. Læs mere her om, hvordan I får en god start.
I sommeren 2019 var jeg så heldig, at min specialemakker og jeg fik mulighed for at tage på to feltture, en til Grækenland og en til Bosnien-Hercegovina, for at studere gadehunde, opleve lokale internater og tale med folk, der arbejder med hundene i landene. Jeg har besluttet at dele min historie om turene op i to indlæg, så dagens blogindlæg kommer til at omhandle turen til Grækenland
Jeg møder ofte mennesker, der mener, at hunde ikke har følelser, men blot reagerer ud fra deres instinkter. Det er ikke en holdning, jeg deler, men jeg tror heller ikke, at deres følelsesliv kan sammenlignes fuldstændig med os menneskers
I en alder af 87 år er Kathe Winther, grundlæggeren af KW Hunde- og Katteartikler, gået bort. Hun efterlader sig et markant aftryk på hundeverdenen og et enestående eftermæle som en modig, innovativ og inspirerende kvinde, der brød barrierer i en mandsdomineret branche.
Labrador retrieveren Lab'Spb Gazprom, også kendt som Blue, sikrede sig lørdag endnu en gang sejren i Best In Show ved en international DKK udstilling.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Borgerforslag om forbud mod salg, distribution og køb af nikotinposer/snus møder stor opbakning fra hundeejere, dyrevelfærdsorganisationer og politiske ordførere i kampen for dyrenes sikkerhed.
Med risiko for at gentage os selv: Labrador retrieveren Lab'Spb Gazprom, også kendt som Blue, vinder endnu en gang Best In Show!
Så er billederne fra udstillingen i Herning kommet på hjemmesiden.
En families værste mareridt og en hunds utrolige instinkter førte til en lykkelig genforening efter en nervepirrende jagt gennem Aalborgs gader.
Som en del af søndagens oplevelser i Store Ring, blev der ved Dansk Kennel Klubs Winter Wonderland uddelt en særlig hæder til de imponerende repræsentanter for Danmarks seks nationalracer. Og det var en gammel dansk hønsehund ved navn Charletan's Rollo, der løb med titlen som Bedste Hund af Dansk Race.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Juniorhandleren Naya Kühne Andersen imponerede den britiske dommer i finalen ved søndagens Winter Wonder Show i Herning.
