Da min specialemakker og jeg begyndte at forske i gadehunde, besluttede vi ret hurtigt, at vi var nødt til at rejse ud for at opleve nogle af de steder, hvor hundene kommer fra. Men hvilke lande skulle vi så vælge? Tidligere gadehunde kommer fra mange forskellige lande, og forholdene for hundene er ikke ens fra land til land. Valget endte med at falde på Grækenland og Bosnien-Hercegovina, da vores undersøgelser havde vist, at det er de to lande, hvor flest danske gadehundeorganisationer er aktive. I dagens blogindlæg vil jeg fortælle lidt om vores oplevelser i Bosnien-Hercegovina, hvor vi fik lov til at vælge to hunde, der kunne finde nye familier i Danmark.
Inden afgangen til Bosnien havde vi haft kontakt til en dansk organisation, der bl.a. fandt hjem i Danmark til bosniske gadehunde og en dansk kvinde, der boede i Bosnien og gjorde et kæmpe arbejde med hundene i landet. Vi blev tilbudt, at min specialemakker og jeg måtte være en aktiv del af hele processen fra en hund bliver fundet på gaden eller et internat og indtil den kommer til Danmark. Det betød, at vi kunne udvælge en hund hver, og så ville den danske organisation finde nye hjem til dem i Danmark. Vi brugte lang tid på at overveje tilbuddet. Vi ønskede ikke, at vores forskning skulle blive påvirket i nogen retning, eller at der kunne blive sået tvivl om vores resultater efterfølgende. Samtidig var målet med rejsen, at lære mere om gadehundene og organisationerne, og denne mulighed virkede perfekt til at få en dybere forståelse for organisationernes arbejde og bevæggrunde.
I Bosnien (og flere andre europæiske lande) findes der både offentlige og private internater. De private samarbejder ofte med udenlandske organisationer om at finde nye hjem til hundene, mens de offentlige har større fokus på at fjerne hundene fra gaden. Vi besøgte to offentlige internater, imens vi var i Bosnien. Det ene blev udelukkende brugt til opbevaring af hundene, hvilket vil sige, at det ikke var muligt at få hunde ud derfra igen. De boede altså på internatet resten af deres liv. Det andet internat kunne man til gengæld godt få lov til at tage hunde ud fra igen, og det var her, vi udvalgte to hunde til et nyt liv i Danmark.
På internatet gik størstedelen af hundene sammen fordelt i to store flokke. Hver flok havde adgang til en stor løbegårde og et indendørs område med hundehuse. Hvalpe og unghunde gik sammen i en mindre løbegård, mens enkelte hunde stod lænket alene fordelt rundt på området. Udvælgelsesprocessen var utrolig svær. Allermest havde vi jo lyst til at tage alle hundene med os, så de kunne få hver deres drømmehjem, men samtidig var vi også nødt til at være realistiske. Flere af hundene var så skræmte, at det slet ikke ville være i deres interesse at komme med os. Vi brugte meget tid på at gå rundt blandt hundene og vurdere deres adfærd og sundhed. Vi havde på forhånd aftalt, at vi ville gå efter hunde som virkede velfungerende og opsøgende på mennesker og som ikke umiddelbart så ud til at være syge. Derudover gik vi udenom hunde, der på nogen måde kunne minde om de racer, som er ulovlige i Danmark. Vi ville altså sikre os, at de to hunde, som vi udvalgte, havde de bedst mulige odds for at blive til gode familiehunde.
Jeg endte med at falde for en mindre, sort tæve, der nærmest kastede sig i armene på os, da vi gik ind i den ene løbegård. Hun møvede sig indimellem os og de andre hunde og var ikke sådan lige at kue. Af udseende mindede hun mig om en sort gross-spitz, og jeg vurderede, at hun var tilpas nuttet til, at det ville blive nemt at finde et nyt hjem til hende, på trods af at sorte hunde kan være svære at komme af med end andre farver. Jeg døbte hende Essie. Min specialemakker kastede sin kærlighed på en ældre, border collie-lignende hund, som sad lidt tilbagetrukket. Han virkede slukket og overvældet af de mange hunde omkring ham, men vi kunne nemt opsøge og nusse ham. Som han sad der, lignede han en, der havde opgivet livet, og min specialemakker kunne ikke efterlade ham. Han fik navnet Lucky. Det skar i hjertet at efterlade de andre hunde, især dem der havde været lige på grænsen til at blive udvalgt. Vi fik hundene udleveret uden videre, og den ansatte på internatet virkede meget taknemlig over, at vi ville hjælpe nogle af ’hans’ hunde.
I samarbejde med den danske kvinde fik vi fragtet hundene til et privat internat, hvor de blev indlogeret, indtil de var klar til deres videre rejse til Danmark. Det var et sted, som hun i forvejen samarbejdede med og kendte godt. Her så vi en ny side af hundene. Imens Lucky åbnede sig mere op og begyndte at være mere opsøgende på mennesker, lukkede Essie sig mere inde i sig selv. Hun lå for sig selv i haven og var kun rigtig interesseret i at have kontakt med mig, men efter en times tid var vi nødt til at efterlade hundene i deres nye, midlertidige hjem. Vi skulle snart retur til Danmark, mens hundene først skulle igennem dyrlægetjek, testes for relevante sygdomme, have vacciner og have udarbejdet pas, inden de kunne påbegynde den lange køretur til Danmark. Derudover skulle der også findes passende hjem til dem, inden de blev hentet herop. Alt dette stod den danske kvinde og den danske organisation for, mens vi fulgte interesseret med fra sidelinjen.
Vi blev løbende holdt opdateret efter vores egen hjemkomst til Danmark, både om hvordan hundene havde det i Bosnien, og hvordan processen med at finde hjem til dem og få dem hentet herop gik. Begge hunde tøede heldigvis hurtigt rigtig op på det private internat og viste stor glæde overfor mennesker.
Essie og Lucky kom til Danmark i løbet af efteråret 2019. Essie flyttede ind hos en plejemor, som dog forelskede sig så meget i den lille hund, at hun endte med at beholde hende. Lucky fandt en familie fra start af. Desværre viste de sig ikke at være det rigtige match på den lange bane, og han måtte skifte hjem. Her sørgede den danske organisation for at hjælpe til. De fandt en midlertidig plejefamilie til Lucky og også senere et nyt, permanent hjem til ham. Der er sket en kæmpe udvikling med hundene, efter at de er kommet til Danmark. Begge er livet gevaldigt op og nyder at tonse rundt i deres haver, lege og putte i sofaen.
Der er mange holdninger til tidligere gadehunde, og om de i det hele taget bør importeres til Danmark. Jeg har altid forsøgt at gå til problemstillingerne med nysgerrighed og åbenhed. Jeg er ikke blind for de problemer, der følger med, når man vælger at anskaffe sig denne type hund, både når det gælder adfærd og sundhed, men jeg ser det hele mindre sort/hvidt, end jeg gjorde tidligere. Vores oplevelser i Grækenland og Bosnien-Hercegovina har givet mig en hel ny forståelse for både hundene og organisationerne. Efter selv at have set hundene i hjemlandene, så forstår jeg langt bedre bevæggrundene for arbejdet med udenlandske gade- og internatshunde
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse.
En kærlig påmindelse om de kompromiser hunde indgår for at passe ind i vores verden
På trods af 27 grader og tung, stillestående luft viste juniorhandlerne ved Dansk Kennel Klubs internationale udstilling i Vejen stort overskud, ansvar for hundenes velfærd og stærkt samarbejde i ringen.
I sommeren 2019 var jeg så heldig, at min specialemakker og jeg fik mulighed for at tage på to feltture, en til Grækenland og en til Bosnien-Hercegovina, for at studere gadehunde, opleve lokale internater og tale med folk, der arbejder med hundene i landene. Jeg har besluttet at dele min historie om turene op i to indlæg, så dagens blogindlæg kommer til at omhandle turen til Grækenland
Amalie Grønborg og hendes samojedehund Ellie imponerede med selvsikkerhed og stærk kontakt ved International Platinum Slovenian Winner Dog Show tilbage i oktober, hvor de sikrede sejren blandt 57 unge deltagere fra hele Europa.
Efter en tæt konkurrence blandt mange dygtige juniorhandlere kunne Amalie Grønborg sikre sig sejren med sin samojedehund Ellie.
Den forsvarende årets juniorhandler fortsætter sin imponerende stime med endnu en sejr i Store ring.
Jeg møder ofte mennesker, der mener, at hunde ikke har følelser, men blot reagerer ud fra deres instinkter. Det er ikke en holdning, jeg deler, men jeg tror heller ikke, at deres følelsesliv kan sammenlignes fuldstændig med os menneskers
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Du står i køkkenet. Du hakker grøntsager, smører en mad, eller taber en snack på gulvet. Hunden sidder allerede klar med det blik, der kan smelte isbjerge. Men må den egentlig få det?
Det er en af de mest almindelige former for hunde-interaktion, men hvorfor gør de det egentlig? Svaret er sjældent simpelt, for et slik kan betyde alt fra "jeg elsker dig" til "jeg er stresset" eller "du smager af salt".
Weekenden er et oplagt tidspunkt til at skabe små oplevelser sammen med hunden. Det behøver hverken være tidskrævende eller kræve særligt udstyr. Her får du tre aktiviteter, der giver både mental stimulering, bevægelse og fællesskab.
Alt for mange hunde lider af voldsom angst hver eneste nytårsaften på grund af fyrværkeri. For at ændre dette er det afgørende at samle opbakningen, og at dele budskabet.
Sneen er væk i store dele af landet, men de gode minder lever videre hos de mange brugere på hunden.dk. Vi har samlet halvtreds fantastiske billeder, der viser, hvordan vinteren forener os alle i ren og skær hundeglæde.
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
En 58 årig kvinde fra Ribe er sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven. Politiet fandt over 50 voksne hunde under meget ringe forhold, hvilket har ført til flere aflivninger og en omfattende efterforskning.
Vinteren kan være hård for hundens poter. Kulde, fugt, is og særligt vejsalt giver udfordringer, der kræver ekstra opmærksomhed. Med den rette pleje kan du hjælpe hunden sikkert gennem årets koldeste måneder.
