Efterårsregn, blæst, kulde, mørke og mudder. Mandag. Brrrr.... lyder det som ”opskriften” på en god start på ugen? Og lige vejret til en aftentur med hunden... eller lokker sofaen mest?
Da jeg kørte afsted til canicross-træning i mandags i det vejr, tænkte jeg godt nok: ”Hold nu op, Line – du er da helt tosset! – det bliver en kold og klam omgang – og tror du overhovedet, at nogen er skøre nok til at være med?. Vil folk ikke hellere blive hjemme i varmen?”. Jeg var i hvert fald ikke selv helt overbevist om det smarte i at have inviteret Dirty Paws-klubben med på en trailløbetur i det vejr!...
Regnen pisker mod forruden på vejen til skoven, og Frida brummer bagi i bilen og lyder heller ikke som én, der er helt klar på eventyr. Er egentlig også selv lidt uoplagt efter en lang dag på arbejdet. Jeg holder ind på den øde parkeringsplads, hopper i udstyret og får selen på Frida. Jeg kan allerede mærke kulden snige sig ind i kroppen og skoene blive våde. Hmm, det gælder vist bare om at få turen overstået og komme hjem i varmen igen.
Flere biler begynder nu at dukke op på pladsen – og pludselig er vi en lille flok. Ni hunde og ni løbere! – og endda en enkelt som aldrig har canicrosset med klubben før, men har valgt denne dag til at få sin debut! Wouw, jeg er spændt på, hvad han vil synes om det.
Vi får hundene i selerne, pandelamperne på og bevæger os ind i skoven. Og så sker det magiske: Regnen stopper næsten og skoven står mørk, spændende og fuld af eventyr. Min træthed forsvinder af at følges med en flok forventningsfulde og glade canicrossere – og ved synet af hundene som allerede trækker godt frem i selerne og sikkert kan dufte massevis af spændende ting i den våde skovbund.
Vi sætter i løb ned af de små trailstier. Jeg har planlagt en rute på de små, snørklede spor, da hundene elsker at løbe der – og det samme gør de fleste løbere, når de lige har lært teknikken. Det kræver ekstra opmærksomhed – og helst et par løbesko med ”dupper” under. Men så venter der også en masse sjove oplevelser, som man hverken finder på asfaltvejene eller de store skovstier.
Sporet snørkler sig afsted og Frida fører an i skarpt trav. Hun følger sporet fint, og jeg kan koncentrere mig om at løbe gennem pytter, mudder, følge sporets hældninger, springe over rødder og af og til en stub eller endda et væltet træ. MUDDER!!! – råber jeg for lige at advare om, at det nu bliver ekstra sjovt, da en gigantisk mudderpøl dukker op, og jeg synker i til anklerne. Nogen forsøger at ”undslippe” – kun for at blive dyppet i næste pøl længere fremme. Hurtigt ”overgiver” alle sig: Hundene drøner upåvirkede i flok gennem mudderet – og alle løbere griner nu og ser det nu som en sjov leg at plaske igennem. En enkelt sko, som er snøret for løst må fiskes op og på foden igen. Pandelygterne danser igennem mørket som en lang lyskæde. Et dejligt syn.
Vi tar et stop og sikrer, at alle er med: ”HOLD NU KÆFT det er fedt det her”! udbryder vores debutant spontant! ”VI ER SOLGT” – og det er jeg også. Hvor er det bare sjovt, hyggeligt og ja: livsbekræftende at løbe her i den mørke skov sammen med en flok hundeglade løbere. Hundene nyder åbenlyst skovens dufte og hinandens selskab. Og vi tobenede hygger os mindst ligeså meget: vi får en ”på opleveren” sammen, kommer med opmuntrende tilråb til hinanden og af og til et lille skrig, når man er lige ved at falde på snuden i mudderet. Det slår altså sofaen med mange meter, og giver en helt anden energi og glæde end den trasketur rundt i kvarteret, som det nok ellers var blevet til.
Vi løber videre og bevæger os længere ind i skoven. Selvom det er bælgmørkt, så er pandelamperne nok til, at man får en fornemmelse af skoven. Jeg kan se de smukke efterårsfarver står endnu – og HOV!: Pludselig står der to rådyr lige foran os på stien! De skynder sig at springe ind i underskoven – nok noget overraskede over at se mennesker og hunde på dette tidspunkt. Frida kunne godt have tænkt sig at følge efter, så jeg må have et ekstra godt tag i snoren og minde hende om, at vi er på løbetur og ikke skal på for mange afveje!
Vi løber 6 km gennem skoven, op og ned af bakkerne før vi er tilbage på P-pladsen. Helt ”høje” og glade. Det er måske ”bare” en løbetur, men den har givet en masse energi fordi vi har gjort det sammen – og fordi en mørk og øde skov på en eller anden vis skærper sanserne og giver en ekstra særlig oplevelse. Og så føler vi os nok også lidt seje, fordi vi gjorde noget godt for os selv og for vores hunde på sådan en koldklam aften!
I aften skal vi afsted igen. Mørket sniger sig ind nu – og jeg kan også mærke lidt uoplagthed snige sig ind igen. Men jeg VED, hvor skønt og sjovt det bliver, når vi kommer afsted. Og jeg ved, de andre står og venter på os og glæder sig til at løbe sammen. Det er virkelig noget af det helt særlige ved at løbe i en klub: Udover at hundene løber meget bedre – og elsker at løbe i flok – så giver det så meget til os, til tider dovne tobenede, at fællesskabet regner med os. Da mørket satte ind til vores træninger her for nogle uger siden, var jeg spændt på, om der overhovedet ville komme nogen til træning hele vinteren. Men nu er jeg slet ikke i tvivl: Vores klub kommer til at leve i bedste velgående også hele efteråret og vinteren. For løb sammen er bare fantastisk – endnu bedre når hundene er med - og mørket giver en ny og spændende dimension.
Til jer der har fået lyst til at løbe i mørket – og løbe trail – vil jeg blot sige: JA! – kom med ud og prøv det! Det kræver blot en god pandelampe og gerne et par trailsko (løbesko med ”dupper” under). Forhør jer i en specialbutik, hvad de kan anbefale af udstyr. En pandelampe skal helst lyse med min 400 lumen, for at kunne bruges til at se med – og så skal den helst ikke være for stor og klodset. Find en der sidder godt på hovedet – og har genopladelige batterier. At vælge sko er en hel videnskab for sig, så det vil jeg ikke komme ind på nu. Men finder nu en god grejbutik, så kan de helt sikkert hjælpe. Når man løber rundt i mørke og mudder, så er det godt med ordentligt ”vejgreb”. I vores klub er der plads til alle: både nybegyndere og de mere øvede løbere. Som kom og vær med til at lege.
Eneste ulempe ved sådan en tur?... tjah, det må vist være ”drysseriet” i stuen bagefter, når en nu knapt så hvid Frida tørrer igen og tager anseelige mængder af mudderpølene med hjem. En udebruser er sat på ønskelisten for julegaverne. Og nå ja: og så kom min fars gamle trick om avispapir i våde sko også i brug igen: Våde trailsko, der står for længe uden at blive ordentlig tørre dufter ikke just af roser!
Gør jagttræning til en fest for din hund! Lær hvordan positive metoder på hundens præmisser skaber glæde, stærkt samarbejde og imponerende resultater i marken.
Den svenske tilgang, hvor besøgshundeteams gennemgår en grundig uddannelse med fokus på hundens tryghed og kvaliteten af samværet med de ældre, fik mig til at pakke kufferten og rejse nordpå.
Har du en passion for hunde og måske en faglig vinkel, du gerne vil dele? Så har du nu muligheden for at blive blogger på hunden.dk!
Kan man virkelig gå til skiskydning med sin hund?... ja, det er et af de spørgsmål, jeg får af og til, når jeg fortæller, at Frida og jeg elsker at dyrke "K9 biathlon". Men bag det ikke så mundrette navn gemmer sig en fantastisk sport, som hverken handler om ski eller skydning (beklager hvis nogen blev skuffede). En sport hvor alle kan være med, og hvor du kan få nogle sjove og anderledes oplevelser med motion, frisk luft og en masse samarbejde med din hund. Så jeg vil gerne fortælle jer lidt mere om denne skønne sport
Løb med forhindringer (K9 Biathlon) bliver mere og mere populære i disse år. Det er en sjov sport og kan være en skøn fælles oplevelse at få med sin hund. Men hvis det skal være en succes, er der en række ting, man bør tænke over, inden I tager afsted.
Vi elsker at holde ferie med Frida. Og mange ferierejser kan heldigvis sagtens være hundevenlige, hvis man planlægger lidt og træner med sin hund inden
Paddleboard (SUP=stand up paddle) med hund (=PUP) er blevet "det nye sort": En sjov og hyggelig sommeraktivitet med din hund. Og også en af forhindringerne til efterårets K9-biathlons. Læs mere her om, hvordan I får en god start.
I dag er ”World obesity day” altså dagen med fokus på overvægt, som er et stigende problem hos mennesker - og også hos vores hunde
Et år med HPM Dirty Paws - løbeklub for hund og ejer
Har du svært ved at finde motivation til at motionere? Så kan din hund måske være løsningen....
Gitte Morell har skruet ned for opdræt og udstilling, men op for design og detaljesans. Med tøjmærket, CBK, producerer hun suits, der kombinerer bling og bevægelse, og som i dag bæres af udstillere i hele verdenen.
Du kan nu finde alle billeder fra udstillingen i Vejen online.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Jeg går ofte tur på en skøn natursti. Tidligere var det en jernbanestrækning, men for mange år siden blev den nedlagt, og i dag har mennesker og dyr glæde af den. På denne tid af året myldre det frem med skovjordbær. Som små røde perler lyser de op i alt det grønne, og jeg elsker at plukke af dem, når jeg med egne øjne kan se, at de modne. Og mine hunde elsker dem også, men må de egentlig få dem?
Fra den 1. juli kan både lokale hundeejere og gæster på Rold Gl. Kro forkæle deres hunde med vask, klip og spa i trygge og rolige omgivelser, og de første bookinger er allerede i hus.
Foråret og sommeren er højsæson for ærter fra vores egne haver. Vi elsker dem – især selve ærten, men mange synes også godt om bælgen, hvis man har fjernet den seje hinde indeni. Det hele kan heldigvis også spises af vores hunde.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Hvad kan du gøre hvis din hund får et sår – og hvornår bør du ringe til dyrlægen?
