Først og fremmest skal du gøre op med dig selv, om du vil canicrosse eller ”bare” løbe med din hund… Forskellen er først og fremmest, at en canicrosshund løber foran og trækker løberen (i hvert fald noget af vejen), mens en løbetur med hund også kan være ved siden af dig (eller fri). En stor fordel ved canicross er – udover ”hjælpemotoren! – at hunden og dig bedre kan løbe fx på små stier og trailspor uden at fald over hinanden. Og så er det bare en helt særlig oplevelse at mærke det ”sus”, det giver at have hunden til at løbe foran og det samarbejde, det kræver at løbe sammen på denne måde. Mine tips og tricks er især til jer, der har lyst til at kaste jer ud i canicross.
De første skridt
Det allerbedste er simpelthen at løbe med andre! Langt de fleste hunde lærer utrolig hurtigt, når de løber med mere erfarne canicross-hunde. Og så elsker de bare at løbe i flok. Da Frida og jeg startede med sporten for godt 2 år siden, var der ikke nogen løbeklubber til hund og ejer. Jeg kunne kun finde trækhundeklubberne, og med min golden retriever – og uden nogen ambitioner om at køre med vogn/slæde – tænkte jeg ikke, at det var stedet for os. Så jeg begyndte på egen hånd ved at læse lidt på nettet og tage udgangspunkt i min egen viden om løbetræning. Og selvom tipsene hjalp, så var Frida vist også lidt af et naturtalent: Hun fandt helt naturligt ud af at trække og løbe fremad. Jeg tror nu også, at al vores anden træning både ift. lydighed og retrievertræning med fremadrettet arbejde og dirigering og spor selvfølgelig også gjorde det lettere. I kombination med en selvstændig ung dame, der bare gerne ville AFSTED. I dag har hun lært, at løbegearet betyder ”jeg er på arbejde” – og hun løber med meget fokus. Altså lige på nær når en mus løber over sporet eller en hjort i skoven 5 m væk. Så kan hun godt lige ta’ en sving eller en ”nødopbremsning”… men så holder hende den tobenede sig bagved da også vågen og på dupperne! Det er også en del af det sjove ved canicross: Man er et team – og det er ikke altid, at makkeren er 100% enig i taktikken eller ruten.
Hvordan kommer jeg videre?
Det gik nemt for os at komme i gang – men mange begyndere har problemer med nogle af disse ting: Hunden ”gider” ikke løbe – og slet ikke at trække, den stopper konstant og snuser eller løber væk fra sporet… Og her hjælper det virkelig, at løbe med andre.
Det seneste halve år har der været en løbeklub for hund og ejer: HPM Dirty Paws. Der er nu kommet lokalklubber over hele landet, det er gratis og her kan man møde andre canicrossere og løbe sammen. Jeg er selv tovholder i Nordsjælland, og jeg kan virkelig se, hvor meget det ”rykker” at komme til træning. Hunde som ikke ”gad” løbe følger nu glade med flokken – og hunde som snuser, løber af sporet, løber skævt bliver også gradvist bedre, når de får fokus på at løbe med teamet. De forskellige signaler, som er gode at indlære såsom ”højre” og ”venstre”, kan man også blot sætte på undervejs, og så lærer hunden dem hurtigt.
Det er bare en fed oplevelse at se udviklingen. For os tobenede er det så ofte motivationen til overhovedet at hoppe i løbetøjet, som kan være det sværeste – og der er det også virkelig godt med et hold, som står og venter og hvor man hygger sig sammen om en fælles interesse.
Hvis du ikke har mulighed for at løbe med andre, kan hunden selvfølgelig også lære det alene. Det kræver blot lidt mere arbejde. Først og fremmest handler det, som megen anden hundetræning, om at belønne på det rigtige tidspunkt. Så ros, ros, ros når hunden trækker fremad og løber som du gerne vil have det. En god idé kan være at ”planlægge efter succes”: Så luft hunden inden for at undgå snuseri, løb på en smal sti, så der er færre forkerte steder at løbe hen – og hav fx en person hunden kender godt til at løbe/cykle foran. Standser hunden og snuser eller gør den noget forkert, så stop den med et kort ”nej” – og husk så at rose igen, så snart I er tilbage på rette spor.
Hvad er ellers vigtigt for en god start?
Et par ekstra tips, som jeg kan give ift. at komme godt i gang, er lidt mere ”generelle råd” ift. sport og motion med din hund.
Først og fremmest skal du være sikker på at hunden er sund og rask – og gammel nok til at gå i gang med løbetræningen. Tal evt. med dyrlægen først. Derefter er det en god idé at tænke i udstyr: En god sele til hunden og helst en elastisk sele til at have om livet. Da jeg startede med Frida, anede jeg intet om alt det gear, man kan få – så jeg brugte bare en almindelig Y-sele. Men senere fandt jeg jo ud af, at det nærmest er en hel videnskab at vælge den rigtige sele, da den gerne skal sidde helt optimalt og ikke hæmme hundens bevægelser og vejrtrækning. Så mit bedst tip er at kontakte en erfaren canicrosser eller en shop med speciale i træk/løbeseler.
Ligesom med ens egen træning er det en god ide at starte langsomt op. De første par træninger løber man blot korte stræk og fokuserer på at lære hunden at løbe rigtigt. Stille og roligt kan man så bygge flere kilometer på. Hvor hurtigt man øger afhænger af, hvor god kondition hunden allerede har. Frida løber typisk løs et par timer hver dag, så en løbetur med mig på fx 5 km er let træning for hende, men har du en hund som normalt går i snor og kun korte ture, så skal man passe på med at øge for hurtigt.
For at undgå skader er det en god idé at variere træningen så meget som muligt. Jo mere du kan gøre for at styrke din hunds muskler, balance og koordination, jo bedre. Vi løber mange ture hvor Frida er løs, går/løber i sand, i klitter og kuperet terræn. Jeg bruger også en del tid på balanceøvelser på træstammer eller hvad vi nu finder i skoven eller på legepladsen – og går til ”hundefitness” for at styrke Fridas muskler. Det synes hun er virkelig sjovt. Et område hvor jeg måske selv burde deltage i træningen lidt oftere! Start i øvrigt også altid løbeturene med at gå lidt, så hundens og dine muskler bliver varme – og gå tilsvarende lidt bagefter. Du kan også lære at lave udstrækning med din hund eller give den massage. Det synes vi herhjemme både er hyggelig og god afstresning efter træningen.
Hov og PS: Mange er bekymrede for, om canicross får deres hund til at trække mere på gåturen. Men der vil jeg sige, at hunde som regel hurtigt kan lære, at den kun må trække i sin canicross-sele.
Håber vi ses til træning!
Gør jagttræning til en fest for din hund! Lær hvordan positive metoder på hundens præmisser skaber glæde, stærkt samarbejde og imponerende resultater i marken.
Den svenske tilgang, hvor besøgshundeteams gennemgår en grundig uddannelse med fokus på hundens tryghed og kvaliteten af samværet med de ældre, fik mig til at pakke kufferten og rejse nordpå.
Har du en passion for hunde og måske en faglig vinkel, du gerne vil dele? Så har du nu muligheden for at blive blogger på hunden.dk!
Mange hunde bliver brugt til forskellige typer sport: Agility, lydighed, jagt, cykling, canicross og meget andet. Det stiller krav til hundens fysik – og til tider glemmer vi tobenede vist, at vores hunde faktisk er topatleter, som præsterer på højt niveau. Af og til i mange timer af gangen
Et perfekt indkald kræver masser af træning. Og det er ikke ualmindeligt, at der sniger sig dårlige vaner ind undervejs.
Har du svært ved at finde motivation til at motionere? Så kan din hund måske være løsningen....
Kan man virkelig gå til skiskydning med sin hund?... ja, det er et af de spørgsmål, jeg får af og til, når jeg fortæller, at Frida og jeg elsker at dyrke "K9 biathlon". Men bag det ikke så mundrette navn gemmer sig en fantastisk sport, som hverken handler om ski eller skydning (beklager hvis nogen blev skuffede). En sport hvor alle kan være med, og hvor du kan få nogle sjove og anderledes oplevelser med motion, frisk luft og en masse samarbejde med din hund. Så jeg vil gerne fortælle jer lidt mere om denne skønne sport
Vi elsker at holde ferie med Frida. Og mange ferierejser kan heldigvis sagtens være hundevenlige, hvis man planlægger lidt og træner med sin hund inden
Til tider glemmer vi, at mange af vores hunde er topatleter, som yder store fysiske præstationer fx til jagt, canicross, agility, mv. Derfor har de brug for vores hjælp til at yde deres bedste og undgå skader. I min seneste blog skrev jeg om vigtigheden af at varme op, når vores sports-hunde skal ud og præstere. I dag skal det handle om tiden efter, hunden har været afsted: Hvordan sikrer vi på bedste vis, at hunden hurtigt kommer sig ovenpå kraftanstrengelserne og restituerer bedst muligt
Et par tanker om at give og modtage uopfordrede "gode råd" om hunde
Mange hunderacer oplever problemer med indavl og genetiske sygdomme. For nationalracen den dansk/svenske gårdhund er løsningen heldigvis nærliggende. Gennem indmønstring af hunde uden stambog kan racen få tilført ny genetisk variation og dermed sikre en sund og robust fremtid for racen.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
K9Biathlon For Alle forvandlede Ledreborg Slot til Danmarks mest logrende festivalplads.
Jeg går ofte tur på en skøn natursti. Tidligere var det en jernbanestrækning, men for mange år siden blev den nedlagt, og i dag har mennesker og dyr glæde af den. På denne tid af året myldre det frem med skovjordbær. Som små røde perler lyser de op i alt det grønne, og jeg elsker at plukke af dem, når jeg med egne øjne kan se, at de modne. Og mine hunde elsker dem også, men må de egentlig få dem?
Josie Quintrell er Danmarks eneste specialiserede ulvehundetræner og arbejder for at nedbryde fordomme om de fascinerende og krævende hunde.
Bichon havanaiseren Tesla har sat poteaftryk langt ud over sin lille størrelse både som lydighedsstjerne, certificeret servicehund og elsket følgesvend i hverdagen. Hun er en sand ener, der mestrer alt fra dog dancing til plejehjemsbesøg og altid med en logrende hale.
Gør jagttræning til en fest for din hund! Lær hvordan positive metoder på hundens præmisser skaber glæde, stærkt samarbejde og imponerende resultater i marken.
1-års fødselsdag for udenrigsministerens tollerhvalpe blev fejret med fælles middag, hundekram og højt humør på Danmarks første hundekro.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
