Sessioner med James kan være meget forskellige. En af de opgaver han har jævnligt er at lytte til, når eleverne læser højt for ham. Allerede når jeg henter skolehunden James, og vi går hen mod lokalet, ved jeg allerede, at der venter noget særligt. For selvom formålet med vores session er at læse, handler det om så meget mere end ord på papir.
Sessionen starter altid på samme måde. James kommer ind i lokalet til eleven, og vi sætter tempoet helt ned. De første cirka 10 minutter er ren nussetid. James lægger sig gerne tæt på eleven, logrer med halen og suger opmærksomheden til sig. Det er her, vi lander sammen. Vi taler om, hvad der er sket siden sidst – måske noget fra skoledagen, noget der har fyldt derhjemme, eller et computerspil eleven er helt opslugt af for tiden. James lytter tålmodigt, som kun en hund kan, uden at afbryde eller stille krav. Allerede her arbejder vi med relation, tryghed og aflæsning af hinanden.
Når snakken har fået en naturlig afrunding, er det tid til dagens læseaktivitet. Eleven stiller sig et par meter fra James med en bog i hver hånd. Det er blevet et fast ritual, som både skaber forventning og smil. James kigger koncentreret, snuser lidt og vælger så sin bog. Nogle gange dutter han forsigtigt til den med snuden, andre gange tager han den forsigtigt men beslutsomt ud af elevens hånd og afleverer den til mig. Valget er hans – og det betyder noget. For her øver vi både turtagning, respekt for andres valg og opmærksomhed på signaler.
Den bog, James vælger, læser eleven højt fra i 10 minutter. James lægger sig tæt på, ofte med hovedet vendt mod bogen eller elevens stemme. Han er en rolig og ikke-dømmende lytter. For mange elever gør det en verden til forskel at læse for en hund i stedet for et menneske. Der er ingen rettelser, ingen forventninger – kun nærvær. Undervejs støtter jeg naturligvis, hvis der er brug for det, men James er omdrejningspunktet. Eleven læser, James lytter, og der opstår et fælles fokus, som styrker både læselyst og selvtillid.
Efter læsningen afslutter vi altid med en lille leg. Denne gang var det James, der skulle på arbejde. Jeg havde taget tre kopper med, som blev stillet med bunden i vejret på gulvet. Eleven gemte en godbid under den ene kop og flyttede derefter rundt på dem. Undervejs måtte James gerne kigge – og eleven måtte også lige tjekke, om James nu holdt godt øje. Det skabte grin, spænding og masser af opmærksomhed på hinanden.
Da kopperne stod stille, var det James’ tur. Han skulle gætte, hvor godbidden gemte sig, ved at markere med snuden på den kop, han mente var den rigtige. Gættede han forkert, fjernede eleven en kop. Gættede han rigtigt, blev han belønnet med godbidden – til stor begejstring for os alle. Også her arbejdede vi med turtagning, koncentration og aflæsning af signaler, både hos James og hos hinanden.
Da sessionen sluttede, var der ro i lokalet. En elev, der havde læst højt. En hund, der havde lyttet. Og et fælles øjeblik, hvor læring, leg og relation gik hånd i hånd. Det er præcis derfor, jeg elsker at arbejde med skolehunden James.
Overvægt hos hunde er et problem, som mange ejere overser. Selv få ekstra kilo kan påvirke både trivsel, bevægelighed og levetid.
1. - 3. maj lægger Ansager græs til det største Dobermann VM i 11 år, når 46 ekvipager fra 19 nationer dyster om titlen. Det er en begivenhed, der fejrer både den professionelle brugshund og den menneskelige familiemakker.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Den gule sløjfe er et enkelt, men vigtigt signal i hundeverdenen. Mange hundeejere bruger den som en venlig opfordring til andre om at holde afstand. Det handler ikke om, at hunden er farlig, men om at give den tryghed i situationer, hvor den har brug for ro.
Fredag den 27. marts var dagen, Maria længe havde frygtet og set frem til. Nerverne rasede, og tvivlen sneg sig ind, mens hun gjorde klar til den praktiske eksamen. Ville det tætte samarbejde med den spanske vandhund Svea bære frugt, når det virkelig gjaldt?
Helena Pryssing og hendes yngste hanhund, Shadow var tilbage i marts til Shadows første IGP 3-prøve, hvor de havde valgt at stille op til DDKs VM-kvalifikation. Der var god stemning hele dagen og hyggen var i top, selvom tingene ikke gik helt som håbet. Læs hendes beretning her.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Butikskæden NORMAL har taget et stort spring ind på markedet for dyreartikler med åbningen af deres nye koncept, ANIMAL. Den første butik slog dørene op i Aarhus den 1. april, og her er der lagt op til en shoppingoplevelse helt på hundenes præmisser med faste lave priser.
Skal ferien foregå inden for EU’s grænser, kræver det styr på dokumenter og tidsfrister. Her får du et præcist overblik over reglerne for rejse med hund i EU.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse