Sessioner med James kan være meget forskellige. En af de opgaver han har jævnligt er at lytte til, når eleverne læser højt for ham. Allerede når jeg henter skolehunden James, og vi går hen mod lokalet, ved jeg allerede, at der venter noget særligt. For selvom formålet med vores session er at læse, handler det om så meget mere end ord på papir.

Sessionen starter altid på samme måde. James kommer ind i lokalet til eleven, og vi sætter tempoet helt ned. De første cirka 10 minutter er ren nussetid. James lægger sig gerne tæt på eleven, logrer med halen og suger opmærksomheden til sig. Det er her, vi lander sammen. Vi taler om, hvad der er sket siden sidst – måske noget fra skoledagen, noget der har fyldt derhjemme, eller et computerspil eleven er helt opslugt af for tiden. James lytter tålmodigt, som kun en hund kan, uden at afbryde eller stille krav. Allerede her arbejder vi med relation, tryghed og aflæsning af hinanden.

Når snakken har fået en naturlig afrunding, er det tid til dagens læseaktivitet. Eleven stiller sig et par meter fra James med en bog i hver hånd. Det er blevet et fast ritual, som både skaber forventning og smil. James kigger koncentreret, snuser lidt og vælger så sin bog. Nogle gange dutter han forsigtigt til den med snuden, andre gange tager han den forsigtigt men beslutsomt ud af elevens hånd og afleverer den til mig. Valget er hans – og det betyder noget. For her øver vi både turtagning, respekt for andres valg og opmærksomhed på signaler.

Den bog, James vælger, læser eleven højt fra i 10 minutter. James lægger sig tæt på, ofte med hovedet vendt mod bogen eller elevens stemme. Han er en rolig og ikke-dømmende lytter. For mange elever gør det en verden til forskel at læse for en hund i stedet for et menneske. Der er ingen rettelser, ingen forventninger – kun nærvær. Undervejs støtter jeg naturligvis, hvis der er brug for det, men James er omdrejningspunktet. Eleven læser, James lytter, og der opstår et fælles fokus, som styrker både læselyst og selvtillid.

Efter læsningen afslutter vi altid med en lille leg. Denne gang var det James, der skulle på arbejde. Jeg havde taget tre kopper med, som blev stillet med bunden i vejret på gulvet. Eleven gemte en godbid under den ene kop og flyttede derefter rundt på dem. Undervejs måtte James gerne kigge – og eleven måtte også lige tjekke, om James nu holdt godt øje. Det skabte grin, spænding og masser af opmærksomhed på hinanden.

Da kopperne stod stille, var det James’ tur. Han skulle gætte, hvor godbidden gemte sig, ved at markere med snuden på den kop, han mente var den rigtige. Gættede han forkert, fjernede eleven en kop. Gættede han rigtigt, blev han belønnet med godbidden – til stor begejstring for os alle. Også her arbejdede vi med turtagning, koncentration og aflæsning af signaler, både hos James og hos hinanden.

Da sessionen sluttede, var der ro i lokalet. En elev, der havde læst højt. En hund, der havde lyttet. Og et fælles øjeblik, hvor læring, leg og relation gik hånd i hånd. Det er præcis derfor, jeg elsker at arbejde med skolehunden James.