Antibiotika er en gruppe lægemidler, der meget effektivt dræber bakterier, og derigennem har reddet mange liv siden det først blev opdaget i starten af 1900-tallet. Uden antibiotika ville infektioner, som vi i dag anser for harmløse, være potentielt livstruende.
Der er dog et problem! Bakterier kan udvikle resistens overfor antibiotika, så de ikke længere dræbes ved en behandling – og et overforbrug af antibiotika øger risikoen for resistensproblemer.
Antibiotikaresistens i dyreklinikker
Der har de seneste år været stor fokus på antibiotikaresistens i landbruget og på landets hospitaler, men det er også en problemstilling, der skal tages alvorligt i landets dyreklinikker. I behandlingen af kæledyr, herunder også hunde, bruges der meget antibiotika, og for at mindske risikoen for resistensproblemer, er det vigtigt at det bruges fornuftigt.
Resistente bakterier kan give den enkelte hund problemer, da det kan være svært at behandle den infektion bakterierne giver – men de udgør også et større samfundsmæssigt problem, da de resistente bakterier også kan smitte mennesker.
Symptomer på infektioner med antibiotikaresistente bakterier
Får hunden en infektion med antibiotikaresistente bakterier, vil det give samme symptomer, som en infektion med en ikke-resistent variant af bakterien ville give. Når hunden sættes i behandling med antibiotika, vil man dog opleve, at infektionen ikke forsvinder som man havde forventet.
Det er ikke altid at antibiotikaresistente bakterier giver sygdom, når hunden smittes – og dermed kan hunden blive det, der kaldes en rask smittebærer. En sådan hund, vil kunne give smitten videre til andre hunde eller mennesker – og hvis de har et svækket immunsystem, kan de blive syge med en infektion, der er svær at behandle.
Bakterierne udvikler typisk resistens overfor en bestemt type af antibiotikum eller en bestemt gruppe af antibiotika. Det er derfor vigtigt at lave en undersøgelse, der viser hvilken type resistens, der er tale om, hvis en hund har fået en infektion med antibiotikaresistente bakterier. Det gør det muligt at vælge en ny type antibiotika, der forhåbentlig kan komme infektionen til livs.
Hvordan forhindrer man antibiotikaresistens hos hunde?
For at mindske risikoen for antibiotikaresistens, når hunde skal behandles, er det vigtigt at antibiotika kun bruges, når det er højst nødvendigt. Det betyder, at dyrlægen ikke udskriver antibiotika til en hund, uden først at have set og undersøgt den grundigt.
Det er muligt for dyrlægen at lave en undersøgelse, der viser om der er bakterier tilstede, og hvis der er, hvilken type bakterie det er, samt om der eventuelt er problemer med resistens. Ud fra en sådan prøve, kan dyrlægen vælge om hunden skal have antibiotika, og hvis den skal, hvilken type, der er bedst. På den måde kan brugen af antibiotika begrænses til de hunde, hvor det er nødvendigt, og det rigtige antibiotikum kan vælges i første forsøg.
Når ens hund får udskrevet en antibiotikakur, er det også vigtigt at kuren gives præcist som dyrlægen anviser. Oplever man at en infektion ikke forsvinder, når hunden behandles, er det vigtigt at man kontakter sin dyrlæge igen.
Det er også vigtigt at hundeejere ikke fristes til at gemme rester af antibiotika fra tidligere sygdomme, og bruge dem senere uden at konsultere dyrlægen.
Universitetshospitalet for Familiedyr har nu resultatet af deres undersøgelse om smertestillende medicin til gigtplagede hunde klar
Den sidste tid er et opslag blevet grundigt delt på Facebook. Opslaget handler om, at dyrlæger ikke kan udlevere alle de former for beroligende medicin til dyr til nytår, som de tidligere har kunnet. Formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Hanne Knude Palshof, mener, at man må prøve at finde andre løsninger for lydfølsomme hunde
Nok ikke den mest overraskende overskrift, men læs endelig videre. Fredag skrev vi om, hvordan hundeejere i højere og højere grad går efter dyrlæger, der skaber tryghed og giver ordentlig information om medicin. Samme undersøgelse viser, at hundeejere gør efter god medicin frem for nem og bekvem medicin
Hanne Knude Palshof, der er formand for Den Danske Dyrlægeforening, mener ikke, den nye EU-forordning får de store økonomiske konsekvenser for hundeejerne. Men forordningen er stadig problematisk
I sommeren 2014 år begyndte min dejlige og højtelskede shih tzu kaldet Holly at skrante. Hun hostede, så naturligvis tog jeg hende til dyrlægen. Kennelhoste foreslog jeg selv, da jeg havde kendskab til sygdomme, og symptomerne var de samme. Det er en relativt ufarlig, men irriterende sygdom, når man som jeg har flere hunde, der så alle skal behandles. Så vi kom hjem med medicin, og jeg troede, at alt var godt.
I dag træder en ny forordning fra EU i kraft. Den betyder blandt andet, at du ikke længere kan få fornyet din medicin til hunden uden et besøg hos dyrlægen
Grøntsager kan være et sundt supplement til hundens kost, men hvilke er sikre, og hvilke bør undgås?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Den dansk/svenske gårdhund har fået fuld anerkendelse af den Amerikanske Kennel Club (AKC). Anerkendelsen åbner dørene til konkurrencer på alle niveauer i USA og markerer en vigtig sejr for racens fremtid uden for Skandinavien.
Forskning i forladte hunde giver indblik i genetiske tilpasninger til ekstreme miljøer.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
