Ulvehundene tog hendes hjerte og blev hendes liv

12-06-2025 08:19, af Cecilie Friis Amstrup

Josie Quintrell er Danmarks eneste specialiserede ulvehundetræner og arbejder for at nedbryde fordomme om de fascinerende og krævende hunde.

Copyright Ridehesten.com
Josie Quintrell er den eneste specialiserede ulvehundetræner i Danmark. Her er hun sammen med hendes to tjekkoslovakiske ulvehunde, Yela (tv.) og Theo (th.). Foto: Agnete Tillemann

Midt i Skive bor og arbejder Josie Quintrell – en kvinde med en usædvanlig passion for hunde, der minder mere om deres vilde forfædre end om de fleste familiehunde. Josie er den eneste i Danmark, der specialiserer sig i træning af ulvehunde, og hun driver Ulve&Hundetræningsakademiet, hvor hun ikke bare træner hunde, men også formidler viden og bryder med de mange myter, der florerer omkring ulvehunde.

Josie deler sin hverdag med to tjekkoslovakiske ulvehunde og en siberian husky – tre hunde, der ikke blot er hendes firbenede familie, men også hendes arbejdspartnere og inspirationskilde.

– Jeg har altid været fascineret af ulve, og da jeg læste om ulvehunde, tænkte jeg: Det dér, det er det mest interessante, jeg kan kaste mig over, fortæller Josie.

Særlig type hund kræver en særlig type menneske
Ulvehundene er ikke for alle. De er ikke kun smukke og majestætiske, men er også sky, selektive og ekstremt selvstændige. Derfor er det afgørende med en helt særlig tilgang, hvis man vil opnå et velfungerende samarbejde med dem.

– De har ikke den samme lyst til at behage, som man ser hos andre racer. Det kræver tid, tålmodighed og enorm konsekvens, men også masser af ro og kærlighed, siger Josie.

Copyright Ridehesten.com
Den tjekkoslovakiske ulvehund er ikke en hund, du typisk ser dyrke lydighed, da de hurtigt mister interessen, men Josie har med tålmodighed og forståelse formået at træne sine egne hunde og deler nu sin viden med andre ulvehundeejere. Foto: Agnete Tillemann

Træningssessionerne varer sjældent mere end to-tre minutter ad gangen, og miljøet har stor betydning for, hvordan hundene reagerer. En tur gennem Skive gågade kan være langt mere udfordrende end en opgave derhjemme.

– Det handler om at forstå deres mentale grænser og arbejde med dem – ikke imod dem.

Fakta
Det siger Josies kunder

Jeg har gennem flere år trænet hos Josie og har især haft glæde af hendes hjælp i forbindelse med alene-hjemme problematikker. Min hund er en tjekkoslovakisk ulvehund, som kræver både tålmodighed, struktur og en dyb forståelse for raceadfærd, og det har Josie i høj grad leveret.

Det, der især har gjort indtryk på mig, er hendes fokus på relation og kommunikation mellem hund og ejer. Træningen tager udgangspunkt i hverdagen, og det har givet mig brugbare redskaber til at forstå og støtte min hund i det, der ellers kan være en sårbar situation.

Fold up

Fra misforståelser til motivation
Selv om Josies hunde er veltrænede og fungerer godt i hverdagen, har hun mødt mange fordomme. I ét tilfælde begyndte en forbipasserende dreng ligefrem at græde, da han så Josies ulvehund i gågaden i troen om, at det var en vaskeægte ulv.

– Jeg synes, det er synd, at så mange er bange for dem, for de er faktisk meget følsomme og knytter sig stærkt til deres mennesker. De er ikke farlige, men de kræver forståelse, forklarer hun.

De tjekkoslovakiske ulvehunde, som Josie arbejder med, har omkring 30% ulvegenetik og er blandt de få ulvehunderacer, der er lovlige i Danmark. Det stiller særlige krav til træningen, ikke mindst fordi racen ikke naturligt har det samme forhold til leg og apportering som mange andre hunde.

– Men det kan trænes. Mine hunde har f.eks. lært at elske en bestemt bold, vi bruger på ture. Det handler om at bygge motivation op, hvilket kræver en anden tilgang, lyder det fra Josie.

Et liv med struktur og nærvær
Ifølge Josie er det vigtigste, man kan give en ulvehund, tid og struktur. De kræver ikke nødvendigvis lange gåture, men de skal stimuleres mentalt og allerhelst sammen med deres menneske.

– De skal vide, hvad der forventes. Der skal være ro i hjemmet, og det skal være tydeligt, hvornår man slapper af, og hvornår man arbejder. Det er ikke en hund, man bare lader gå i selvsving.

Derfor underviser Josie også andre ulvehundeejere i, hvordan man får en hverdag med ulvehundene til at fungere, og det foregår altid med fokus på positiv forstærkning og individuelle løsninger.

Fakta
Det siger Josies kunder

Ulvehundeholdene har haft den betydning, at jeg stadig har min bedste ven.
Jeg fik min hund, Beta, da hun var omkring tre måneder gammel, og jeg vidste ingenting om den her hunderace (tjekke- og huskyblanding). Så jeg så et opslag på Facebook omkring ulvehundetræning og tænkte: "Her kunne jeg nok få svar på de spørgsmål, jeg har omkring den her hund."

Jeg fik kørt 1½ time i bil og var bare imponeret – og ja, nu, næsten 1½ år senere, tager jeg stadig turen til Skive fra Nyborg.
Havde jeg ikke haft muligheden for at stille spørgsmål og få hjælp til de problematikker, jeg er løbet ind i undervejs – fra en som kender til racen/racerne, så havde jeg ikke stået her i dag. Jeg ville simpelthen ikke have haft min bedste ven ved min side i dag, hvis det ikke havde været for ulvehundeholdet.

Fold up

Plads til både katte og kærlighed
Selvom ulvehunde ofte bliver set som reserverede og utilnærmelige, viser Josies flok, at virkeligheden kan være en helt anden, især når det gælder nære relationer og kærlighed på tværs af arter. I hjemmet bor hendes tre hunde side om side med hele fem katte, og samspillet mellem dem er både harmonisk og hjertevarmt.

Især Josies tæve, Yela, er opmærksom og omsorgsfuld. Hun nusser kattene, vogter over dem og reagerer instinktivt, hvis noget er galt. Hvis en af kattene har fået en flåt, kan hun finde den præcist, og hvis Josie er i nærheden, lægger Yela næsen på det pågældende sted og kigger op som for at sige: ”Fjern den, tak.”

– Det er simpelthen så fascinerende at se, hvordan hun opfatter kattene som en del af sin flok og passer på dem, siger Josie.

Copyright Ridehesten.com
Man skulle ikke tro, at en ulvehund kunne leve i fred og fordragelighed med katte, men hjemme hos Josie bor hundene sammen med hele fem katte, som er blevet en del af flokken - det har dog krævet grundig træning. Foto: Agnete Tillemann

Samtidig vidner det om den utrolige næse, ulvehundene besidder. De kan lugte sygdom, humør og meget mere, og deres reaktioner afspejler ofte ting, mennesker omkring dem slet ikke selv er bevidste om.

– De er enormt ærlige dyr. Hvis du er ked af det, reagerer de. Hvis der er uro, mærker de det med det samme. Det gør dem til meget opmærksomme og nærværende følgesvende, lyder det fra Josie.

Et kald fra barndommen
Interessen for ulve startede allerede i barndommen med plakater og puslespil. I dag er fascinationen blevet til både hendes levevej og et kald.

– Jeg har altid drømt om ulve, og jeg føler, at jeg arbejder med dem hver dag – bare i en form, som er mulig her i Danmark, siger hun med et smil.

Copyright Ridehesten.com
Du kan følge med i Josies træning på hendes Instagram-profil @wolfdog_and_huskytales. Foto: Agnete Tillemann

På Instagram-profilen @wolfdog_and_huskytales deler Josie dagligt billeder, træningstips og små glimt fra livet med de usædvanlige hunde. Følgerne tæller næsten 13.000, og fællesskabet vokser støt.

– Jeg tror, mange bliver nysgerrige, når de ser dem. Og hvis jeg kan være med til at sprede viden og nedbryde fordomme, så er det det hele værd.

Fakta
Ulvehunde i Danmark
  • Der findes kun to ulvehunderacer, som er lovlige i Danmark: den tjekkoslovakiske ulvehund og saarloos ulvehund
  • Begge racer stammer fra krydsninger mellem schæferhund og ulv og er avlet med fokus på udholdenhed, selvstændighed og styrke
  • Ulvehunde er ikke egnet som førstegangshund – de kræver stor erfaring, tålmodighed og forståelse for deres særlige adfærd
  • Racen er typisk reserveret over for fremmede, men knytter stærke bånd til sin ejer og trives bedst med tydelig struktur og daglig mental stimulering
  • Det er ulovligt at eje eller importere ulveblandinger med højere ulveindhold, f.eks. American Wolfdog

Læs også

Irsk Ulvehunde Klub har 25 års jubilæum

29-06-2011 12:17, af Anne Kristine Tollestrup
I denne weekend kan du møde de imponerende kæmpehunde i Nyborg

En dag med politihundene

16-02-2024 11:24, af Anne Cecilie Sohl

Michael Bejder fik onsdag sin drøm opfyldt - nemlig en dag med politihunde. Han så først, hvordan Syd- og Sønderjyllands Politis narkohunde arbejder, og dernæst var han med til hundetræning i skoven.

Sammen står vi stærkere for hundenes velfærd

23-10-2025 11:25, af Karina Green Damsgaard

Hundevelfærdskonferencen 2025 samlede hele Hundedanmark i september

Jagttræneruddannelse på hundens præmisser

19-06-2025 06:54, af John Frank Ahm

Gør jagttræning til en fest for din hund! Lær hvordan positive metoder på hundens præmisser skaber glæde, stærkt samarbejde og imponerende resultater i marken.

Hundetræning hjælper indsatte i fængsler

02-08-2018 09:00, af Astrid Gerd Holtet

Hundetræning hjælper indsatte i australske fængsler med at få en bedre selvtillid, giver dem en større ansvarsfølelse og øger deres chancer for en succesfuld rehabilitering, når deres dom er udstået – det viser en større undersøgelse på området

Sådan forebygger du nytårsangst med korrekt hundetræning

17-11-2017 08:20, af Ceva Animal Health A/S

Giv din hund indflydelse på sin egen træning, så den får øget selvtillid og bliver mere robust. Træning gør det lettere for hunden at håndtere nytårsaften og den stressede afslutning på kalenderåret, siger ekspert

Skolehunden, helt præcist

04-12-2023 10:26, af Anne Cecilie Sohl

I dette blogindlæg kan du læse mere om, hvad en skolehund er og helt præcis kan. Som skrevet tidligere er en skolehund ikke 'bare' en hund som går rundt på en skole, det er en hund, som over tid er trænet til at hjælpe børn og unge med mange forskellige opgaver i forbindelse med skoledagen.

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
22 59 81 00
rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Klare tegn på at du er udstillingsnørd

Mange kender det: Bilen er pakket til bristepunktet, kaffekanden er fyldt, og vækkeuret ringer før en vis herre får sko på. Men hvornår tipper det fra en sund hobby til en total livsstil?

Danskernes 25 mest populære hunderacer

04-02-2025 13:24, af Cecilie Friis Amstrup

Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.

Sådan styrker du båndet mellem dig hunden

Vidste du, at du med simple øvelser kan styrke bånddet mellem dig og hunden? Vi har samlet fem sjove øvelser, der ikke bare aktiverer din hund mentalt, men også bygger tillid og forståelse mellem jer i en travl hverdag.

VM for dobermann: Verdenseliten samles i Skovlund

Skovlund Stadion danner rammen om IDC World Championship IGP fra 1. til 3. maj. 46 ekvipager fra 19 nationer dyster om den prestigefyldte titel i den vestjyske forårssol.

Rejse med hund: Regler for Frankrig 2026

Info|

Skal du rejse med hund til Frankrig i 2026? Få styr på regler om EU-pas, rabiesvaccination, indrejsekrav og særlige regler for hunderacer, så du undgår problemer ved grænsen og kan nyde ferien uden bekymringer.

Nordisk udstilling i Skagen samler hundefolket

Når pinsesolen står over Skagen den 23. og 24. maj 2026, danner Skagen Strand Hotel & Resort rammen om en stemningsfuld nordisk udstilling med både historie, hunde og fællesskab i centrum.

Rejse med hund: Regler for Tyskland 2026

Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.

Må min hund spise banan?

15-08-2017 17:18, af Anne Ekenberg

Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?

Rejse med hund: Regler for Østrig 2026

Info|

Alperne kalder, men har du styr på reglerne for din firbenede rejsekammerat? Østrig er en populær destination for aktive hundeejere, men det kræver, at dokumentation, transport og lokale bestemmelser er på plads, før turen går sydpå.

Rejse med hund: Regler for Italien 2026

Info|

Italien lokker med sol, kultur og naturoplevelser, men en ferie med hund kræver god forberedelse. Her får du et samlet overblik over de vigtigste regler og forhold, du skal have styr på, før turen går mod syd.