Redaktionen
Af Mathilde Denning – Telepatør og specialist i menneske-dyr relationer
Mange henvender sig til mig som telepatør, fordi deres hund viser en adfærd, de finder problematisk: stress, reaktivitet på gåture, gøen i haven eller separationsangst. Alt for ofte ser jeg, at hunde mangler nogle helt grundlæggende færdigheder – ikke fordi de ikke vil lære, men fordi vi ikke tænker på at træne netop disse. Her dykker vi ned i tre områder, som mange springer over – og som kan gøre en verden til forskel i din hunds liv.
Hvile er også træning
Vi forventer, at hunde hviler af sig selv. Men mange hunde har lært, at vores tilstedeværelse betyder aktivitet: gåture, træning, opmærksomhed. Det skaber en konstant årvågenhed – og for nogle hunde bliver det en stressfaktor. De går hvileløst rundt, følger os i huset, leger selv eller gør af ting udenfor vinduet. Ægte hvile sker kun, når de er udmattede og energien er i bund – og ikke fordi de har lært at finde ro og vælger at bruge denne ro til at nedjustere deres energi efter behov.
For mange hunde har de to gear: det højeste fuld af energi, løb, leg og masser initiativ, og så det laveste hvor de er kørt helt flade og ikke kan rumme mere. Men hvis vi hjælper vores hund med at finde alle gråzoner mellem disse to yderpunkter, så får vi en hund, der i alle situationer kan finde et passende energiniveau for den situation, vi står i. Vi kan ikke forvente, at vores hund pludselig bliver i stand til at finde et passende energiniveau, når vi møder andre hunde eller er til træning, hvis den ikke kan finde ud af det derhjemme.
Når hunde ikke mestrer ro, ser vi ofte:
Sådan træner du hvile:
Dette er ikke passivitet. Det er en aktiv færdighed, du træner – evnen til selvregulering. Den skaber balance i hele hundens system og vil komme dig til gavn på mange tidspunkter.
Lær din hund at håndtere frygt
Ved din hund, hvad den skal gøre, når den bliver bange? De fleste gør ikke. Derfor reagerer de med instinkt: gøen, flugt eller måskeudadreagerende adfærd. De gør det, der føles mest beroligende – men ikke nødvendigvis det, vi ønsker.
Mange hunde fortæller mig i telepatiske samtaler, at når de bliver bange, oplever de også deres menneske som forvirret eller usikkert. Det skaber endnu mere uro. Men hvis både menneske og hund har en plan – en rutine – så bliver frygtsituationer mindre overvældende, fordi det vil føles som om, vi får kontrol over situationen.
Træn en tryghedsreaktion:
Målet er, at I begge ved, hvad I skal gøre – uden at skulle tænke. Som elitesoldater træner reaktion i stress, træner vi hund og ejer i tillid og tryghed.
Hvordan spørger jeg pænt?
Kontakt og opmærksomhed er en kæmpe ressource for mange hunde – og en af de sværeste at håndtere konsekvent. Modsat godbidder, som vi typisk har styr på, så deler vi ofte opmærksomhed ud uden bevidsthed.
Hunden lærer hurtigt: ”Hvis jeg gø’r, hopper, stjæler noget – så reagerer du.” Og reaktionen, uanset om det er grin eller skældud, bliver en belønning. Så vi kommer ubevidst til at forstærke den uønskede adfærd.
Lær din hund at efterspørge kontakt
Når hunden lærer, at lav energi og høflig adfærd giver kontakt, vil den vælge det oftere. Det sparer energi – og det føles rart for både hund og menneske.
En ny standard for træning
Disse tre områder – hvile, håndtering af frygt og kontakt – er fundamentale færdigheder, men sjældent en del af traditionel hundetræning. Når vi lærer vores hunde disse kompetencer, ser vi ofte, at de uønskede adfærdsproblemer mindskes eller forsvinder. Ikke fordi vi har fjernet symptomerne, men fordi vi har givet hunden evnerne til at handle anderledes.
Det handler ikke om at fikse hunden – men om at lære den noget, vi måske glemte at vise.